Fredag d. 25. april 2008

Så var det meningen at Maria skulle have været med mig i skole i dag, men da jeg kom fortalte Subhash at de lukker skolen indtil på onsdag, for han var nødt til at tage hjem til Karnateka i et par dage. Så besluttede vi lige hurtigt at vi lisså godt kunne tage til Calangute og få lavet den tatovering.

Jeg havde en ret god ide om hvad det skulle være og vidste præcist hvor jeg ville have den og det viste sig at han er bare fantastisk til lige netop den slags, hvor han selv kan få lov til at være kreativ. Plus han var den hyggeligste gamle fyr, som jo er en totalt modsætning til de rockertyper jeg har brugt hjemme og hans kone som kommer fra Goa er bare så sød og rar. Hun lavede kaffe til Maria og de satte film på så vi havde noget at underholde os med mens han arbejdede og jeg skulle sidde på en rigtig komfortabel divan. Strømmen gik så midt i det hele men heldigvis har de en generator så der var strøm nok til hans lys, hans maskine og tv’et, det sidste var meget vigtigt, men det var en rigtig god film som også hjalp mig til at holde mit fokus fra hvad han havde gang i. Jeg skal tilbage til ham på tirsdag og have den lavet færdig men jeg synes allerede den er helt fantastisk og den er jo så kun lige streget op.

Lige et billede mere af Banyon træet i junglen, sådan hedder det nemlig

Bagefter gik vi en tur i Calangute og shoppede, men blev hurtigt trætte af det, for vi havde haft en lidt lang dag og folk der er noget mere intense end i Arambol nu hvor sæsonen er slut.

Uh ja og min ”private” taxachauffør viste sig også at være vildt meget billigere end de er alle andre steder, det havde jeg selvfølgelig på fornemmelsen men det er rart at få det bekræftet. Vi havde ellers fået at vide at vi skulle regne med 600 Rupees men han forlangte kun tre. Da vi så ventede på ham da vi skulle hjem spurgte vi for sjov en af de lokale chauffører som forlangte 700. da vi så sagde nej tak spurgte han til vores pris og det endte faktisk med at han løb efter os så ivrig var han for at give os turen, de er virkelig desperate rundt omkring nu.

Så har jeg endelig købt pulver til kakaomælk og det er Maria der har køkkenet, så hun laver varm kakao til mig næsten hver aften, kan livet blive meget bedre? Nej det tror jeg nok ikke lige… jo, hvis jeg snart kan få at vide at Jasmina helt bestemt kommer engang, så mangler jeg vist ikke mere

Onsdag d. 23. april 2008

Der er ikke sket noget nyt, jeg har været i junglen igen igen, Chanda er rejst videre så der er kun mig og Maria tilbage, så jeg forsøger at holde hende lidt i gang og hendes humør oppe og det virker vist, det er meningen at hun skal med mig i skole på fredag, men nu må jeg jo se, som sagt, rejsende kan være ustabile. Ellers er jeg ret klar til at undervise i morgen, jeg skal lære de større børn at trække fra for første gang så det skal nok blive spændende. Ellers fylder det meget at jeg har talt med Jasmina, som måske måske kan komme til at komme herned i juli, det ville jeg bare elske, og så at jeg tager til Candolim for at blive tatoveret i starten af maj, det bliver rigtig skønt.

Mig og Maria i junglen, se hvor brun jeg er bledet :D

Men til alle fremtidige rejsende har jeg en bøn, nej jeg har faktisk to.

For det første, lad være med at tage nogle af dyrene til jer! Det kan godt være at du føler dig som verdens største samaritan og nyder fremskridtet fra vildt dyr (i dette specifikke tilfælde en hund) men du gør altså ikke dyret nogen tjeneste, når du forsvinder igen, og det gør du, det er lidt det der ligger i at være turist, bliver dyret for det første ekstremt ensom og for det andet kan de slet ikke finde ud af leve som de gjorde før og er pludselig blevet afhængige af nogle mennesker som egentlig kun har taget dem til sig for sjov, det synes jeg er ganske forfærdeligt. Hvis man virkelig gerne vil gøre noget for hundene hernede skal man forpligte sig til at være her, hvis ikke hele tiden så i hvert fald det meste af året. Synes jeg!

For det andet, det kan godt være, at det lyder som en fantastisk ide at fylde kufferten med brugt tøj og give det til nogle fattige inderbørn men nej! Hvis de her børn begynder at lære at de bare skal være fattige nok for at nogen kommer forbi og giver dem hvad de mangler er det ikke særligt motiverende for at de skal gøre hvad de kan for selv at skabe sig en bedre fremtid. Resultatet er i hvert fald at de ikke sætter pris på de ting de får forærende og lærer generelt ikke at respektere ting, hvorfor skal man passe på noget man har fået gratis? Der kommer vel bare en ny forbi med noget nyt når det gamle går i stykker, ikke? Plus i yderste nød vil det betyde at de hellere vil rende rundt og tigge end at gå i skole. Jeg synes personligt at det er enormt arrogant af folk der har i vores overflod, at man tager det med til Indien, som ingen længere gider at have, jo de her unger er glade for mange ting danske børn ikke er glade for, men det er altså ikke ensbetydende med at de har glæde af andres sørgelige rester og igen, den eneste der får noget ud af det er dig selv lige mens du føler dig som verdens bedste samaritan. Så lad nu bare være med de to ting, der efter min mening er så selvisk og de har sgu problemer nok hernede til at de behøver alle de nye problemer som turisterne skaber for samfundet.

Jeg ved selvfølgelig godt at folk kun gør den slags ting i den bedste mening, men det er altså uvidenhed der driver det, håber jeg, og nu kan jer der læser min blog heldigvis ikke bruge den undskyldning mere så det er da i hvert fald to nye oplyste mennesker J

Nå ja, så i lørdags blev jeg skoldet på mine skinneben, men Maria har en fantastisk engelsk creme, så to dage efter har jeg en lækker brun farve, fra knæene og nedefter… så min plan for weekenden er, at jeg skal have noget mere sol på benene så jeg kan være pænt brun over det hele, det ser lidt tosset ud nu nemlig.

Lige et junglebillede mere

Onsdag d. 16. april 2008

Det blev lige understreget i dag, at Indien altså på mange områder er et Uland, på trods af at de selvfølgelig også er kommet rigtigt langt på mange områder, men vandet forsvandt pludselig i går i alle vandhanerne omkring skolen. Der er i forvejen ikke lagt vand ind i nogle af husene, så de bliver alle sammen nødt til at slæbe dem hjem i spandevis og her i Arambol bliver alt vandet hver dag hentet op af de mange brønde rundt omkring. Men det er ikke sjovt at skulle undervise 20 børn (ja, det er hvad vi har for tiden, resten er hjemme i Karnateka) som faktisk ikke fik særligt meget at drikke hele dagen. Først om eftermiddagen kom der en vandvogn kørende forbi, så vi fandt en masse spande, så vi har vand til de næste par dage, for der er ingen der ved hvornår vandet ellers kommer igen. Jeg drikker jo selv mindst en liter om dagen, sjovt nok kan jeg sagtens holde mig til jeg kommer hjem, ellers skulle jeg jo bruge det nærmeste porcelæns hul i jorden, hvor jeg ikke må bruge toiletpapir, men her er alligevel så varmt, så jeg sveder så meget at det nok er det det bliver af. Det jeg synes er mest bemærkelsesværdigt er, at de rent faktisk har en vandvogn, at det åbenbart er noget der sker så tit at de ligefrem har et beredskab klar til situationen jeg mener, de har jo ikke engang skraldemænd…

Indisk barnesæde

Om onsdagen er der grøntsagsmarked på min vej hjem fra skole og jeg har pludselig fået smag for ananas, som jeg ellers ikke plejer at bryde mig om, ved ikke om det er fordi de er sødere hernede eller hvad, anyway, jeg fik købt mig en ananas og nogle vindruer og ville have delt den med tøzerne inde ved siden af, men da de kom hjem var den næsten væk og jeg sidder faktisk helt og savner den. Det hjælper selvfølgelig på det hele at jeg har min hængekøje, den hjælper på mange ting.

Ellers er det gået op for mig, at jeg kun har omkring tre uger tilbage inden jeg skal aflevere P3 opgaven, så jeg overvejer snart at gå lidt mere i gang. Måske er det meget godt hvis jeg ikke får det til at virke med den Ipod før jeg bliver færdig med den…

Prøver igen med det her, nogen der kan identificere?

Tirsdag d. 15. april 2008

Nu er tøzerne så flyttet ind i lejligheden ved siden af mig og de er sgu skønne, Maria hedder hende som nok bliver her lidt tid og hendes søster hedder Chanda, hun har en kæreste her nede fra og de har en lille forretning sammen som jo nu er lukket, så nu flytter de til et andet sted hvor de åbner den igen. Men tingen er at de bare er så behagelige at være sammen med og så har de jo køkkenet inde ved siden af, så der er nogen at lave mad sammen med, det bliver ret fedt tror jeg.

Ellers er der en af drengene som er en af dem som jeg er gået i gang med at undervise i at lægge sammen, han har noget svært ved det, så vi har besluttet at jeg kan tage ham lidt ud af den almindelige undervisning så vi rigtig kan koncentrere os om det i et par dage så skulle han nok fange det engang snart håber jeg.

Og så har jeg fri igen på fredag, det er lige til at klare; tre dages fri, tre dages skole og så tre dages fri igen og det er ikke noget der lige umiddelbart går ud over min ferie, for jeg arbejder jo en lille relativ smule mere end de 30 timer om ugen, så det synes jeg går lige omkring op med de forskellige helligdage og fridage jeg har engang imellem. Det eneste problem der er der er, at Subhash ikke helt er selvstændig nok til at lukke skolen på helligdage, hvis ikke han har hørt fra Kulkarni tør han ikke lukke skolen, så i går fandt jeg først helt ud af at jeg ikke skulle af sted, da jeg endelig fik fat på ham lige inden jeg ellers skulle have været taget af sted, men så kom jeg da tidligt op og fik lidt ud af dagen.

Det er ikke tit man ser dem ved stranden, men det ser sgu godt ud :)

Der var ham svenskeren fra nedenunder som rejste igen i går, han havde ikke været ude og se junglen, vidste faktisk ikke engang at den var der, så jeg viste ham derud, det var han rigtig glad for, ellers var han jo helt gået glip af den og det havde da været lidt synd.

Nå ja for fanden, så fandt jeg jo lige ud af at dem fra Aalborg havde Steppeulvene med som jeg lige kunne få overført, jeg havde ellers skammet mig godt og grundigt over at jeg havde glemt at få dem med, og så til Indien…!?! Men de har lige fået en masse film sendt med fordi de har haft besøg hjemmefra, så når vi finder ud af hvordan man lige får dem ud af en Ipod har jeg lidt mere underholdning til når engang det begynder at regne. Jeg har allerede sat en på sagen, han siger at der skal findes et program som kan hjælpe med det og er i gang med at lede, men hvis der er nogen der har nogle gode forslag er de velkomne.

Note; jeg har fået fat på programmet :)

Tirsdag d. 15. april 2008

Så har jeg måske måske fundet et trick til at uploade hurtigere... Det virker sgu, det har jeg lige fejret ved at lægge en fandens masse billeder ind helt tilbage fra starten af igen.

Lige et fantastisk billede bare for stemningens skyld, lavet af og med affald












Hvad jeg lige fandt i min køkkenvask

Lørdag d. 12. april 2008

Jeg tog til marked i Mapsa i dag sammen med Karin, der skulle derind for at købe en masse silke og jeg synes jo bare det var fedt at komme billigt derind. Jeg fik øje på et par rigtig fede joggingbukser som jeg synes så ud til måske at være lidt for små, men det var det eneste par de havde så jeg spurgte om ikke jeg måtte prøve dem. Det måtte jeg gerne efter en del overvejelse fra ham der havde boden og de passede heldigvis ret så godt og til 120 rupees synes jeg faktisk at det er de fedeste joggingbukser jeg nogensinde har ejet (læg mærke til at der i den her forbindelse altså er forskel på joggingbukser og mine elskede natbukser som jo ellers også er lavet af en slags strækbomuldsstof.) Men da jeg så var ved at tage dem af igen (heldigvis under nederdelen) kom der en inder ind og spurgte hvad i alverden jeg lavede. Jeg forklarede at jeg lige havde prøvet bukserne og nu var jeg bare i gang med at tage sko på og han sagde til mig med ret så mange udråbstegn at det måtte jeg i hvert fald ikke! Så prøvede jeg først at forklare ham at jeg altså havde fået lov men han fortsatte og til sidst sagde jeg til ham at jeg altså var færdig med at prøve dem så et forbud lige nu var ret irrelevant og hvad han egentlig ville gøre ved det nu, for jeg kunne jo ikke gøre det om. Da han så spurgte chefen og fik at vide at den altså var god nok sagde han da også mange gange undskyld men det gjorde mig jo egentlig ikke så meget for jeg synes jo bare det var lidt komisk.

På vej hjem kørte vi til Mandrem hvor Karin bor og jeg gik hjem langs stranden, det er kun en lille halv time og det er en skøn tur med mange flotte strandskaller. Der fandt jeg så lige tøserne fra Englang og hyggede mig lidt med dem.

Strandbillede igen igen

Enden på min aften blev, at jeg rendte ind i mine underboere og fik mig et par øl sammen med dem, den ene er en rigtig sød og hyggelig IT designer fra Sverige, den anden en tysk kværulant. Der sad jeg så, splittet mellem, gerne at ville drikke en hyggelig øl med en rar svensker og trangen til at lægge så meget afstand som muligt til tyskeren, hvis eneste grund til at komme til Arambol er, at ”han har sgu lisså meget ret til at være her som alle de der skide hippier” og desuden er folk med tatoveringer både dumme, primitive og viljeløse. Det endte med at jeg efterlod næsten en halv øl og ja, det er noget ølsvineri det ved jeg godt men ham kunne jeg altså ikke holde ud. Sådan et fæ! Og ham skal jeg bo ovenover i mindst tre uger inden han skrider igen, må lige få ham forklaret at han ikke behøver at tale til mig i fremtiden.

Øh ja, jeg fandt ud af at den nye smarte upload måde ikke virkede alligevel så jeg har fjernet dem jeg lagde ind for sjov og er tilbage til at bruge 100 år pr. billede, håber virkelig I sætter pris på dem :)

Fredag d. 11. april 2008

Jeg bor hos noget så sjældent som en miljøbevidst inder; jeg skal gerne sortere mit affald i; flasker, plastic, papir og organisk affald skal jeg lægge ved nærmeste palme, så forbipasserende køer kan få glæde af det. Så i morges da jeg var på vej i skole havde jeg et stykke brød som jeg ville gå ud med, men der stod en ko på vejen og så synes jeg jo lisså godt at den kunne få det i stedet for at jeg skulle gå de sidste tre meter, så jeg tilbød det, og den suttede det bare i sig, som om det var en mønt i en spillemaskine, først stod jeg bare og gloede tilbage på den (køer glor generelt meget, det er ca. deres trick) men så kom jeg til at skrige af grin fordi jeg jo lige var lidt morgengnaven og jeg synes det hele så så fjollet ud. Hele vejen i skole dukkede tanken op; ”insert bread in cow” og hver gang kom jeg til at grine for mig selv… så ved man at det bliver en god dag :)


Lige et billede fra min baghave

Men så kom Karin fra Moving School til skolen i dag, hun er vist kasserer eller noget og har været hjemme, men hun har jo fundet ud af at billetterne lige nu er latterligt billige så kommer lige og er her i en uge, bare fordi hun kan. Hun havde skrevet og spurgt om jeg skulle have noget med og jeg bad pænt om rugbrød, så i skrivende stund sidder jeg med den kedeligste, men mest fantastiske æggemad i mit liv og bare nyder at spise rugbrød. Har jeg sagt til dig, Benjamin, at jeg ønsker mig leverpostej, rugbrød, agurker og minimælk når jeg kommer til kbh? Ellers har jeg i hvert fald nu. En detalje jeg faktisk aldrig havde forventet af mig selv er, at jeg overvejede at bestille røde Cecil, men tanken om at de ville koste mig 400 rupees i stedet for de 80 jeg betaler for Camels gjorde at jeg lod være, hvor jeg svigter mit kære mærke, men jeg ville det jo ikke nok, jeg har vist også støttet dem nok gennem tiden.

Så er der ellers et par tøzer fra UK jeg har tilbragt de sidste par uger sammen med, de har været taget af sted og ville først komme tilbage om 2 uger og jeg havde endda ikke turde håbe på at de ville komme tilbage overhovedet, jeg har lært efterhånden at man ikke helt kan regne med de rejsende her i Indien, men de kom også lige tilbage i dag så det synes jeg jo bare var enormt fedt, den ene af dem overvejer at blive her til engang i juni, hvilket jeg jo bare synes ville være enormt fedt, men som antydet, jeg vil se det før jeg tror på det.

Mandag d. 7. april 2008

Så har jeg haft fri igen i dag og lavet næsten absolut intet, udover at samle strandskaller og så har jeg endelig taget mig sammen til at få sendt ting hjem, otte kg og det er bare for at slippe for at gøre det igen senere. Da jeg var på vej ind til min trappe, lige da jeg havde slukket lommelygten, var der en frø som var på vej op ad trappen som skræmte livet af mig, indtil jeg fik set hvad det var og så kom jeg jo til at grine højt ad mig selv. Jeg fik hjulpet den ud og sagt til den at det er en dårlig ide at hoppe ind til trappen men jeg er ikke sikker på at den hørte efter. Nå, men det skulle tage to til seks uger at få sendt tingene hjem, så nu er det jo lidt spændende at se hvor lang tid der reelt kommer til at gå, men de har lovet mig at tingene dukker op derhjemme.

Dagens bedrift; billedet af mit nye hjem

Endnu en sjov detalje er, at de staver helt vildt mystisk her, jeg har fået at vide at på Hindi staver de ligesom de udtaler ordene, ligesom de gør i Norge, men når de så forsøger at putte engelske bogstaver på og har det der tykke accent bliver det altså nogle gange lidt rodet… juice bliver til juce, laundry bliver til lundry og der er endda en restaurant der serverer human i stedet for hummus, hvordan de lige udtaler det ved jeg ikke, men de kiggede barre mystisk på mig da jeg sad og grinede højt af menukortet og forstod slet ikke problemet da jeg forsøgte at forklare, det må de også selv om, så er der flere der kan få glæde af det.

Søndag d. 6. april 2008

Så skulle jeg jo til Shobas fødselsdag i dag og det var bare så hyggeligt. Først hjalp hun mig med at få min sari på, for selvom jeg snart har fået det vist 50 gange synes jeg er det altså stadigvæk svært. Nå nej, først blev jeg jo lige nødt til at smutte for jeg skulle jo lige tale med ham fra radioen, det gik heldigvis fint, det hjalp lidt at vide at det nok kun var min mor som jeg kender der lyttede med. Nå, men det var rigtig hyggeligt at være til fødselsdag og vi fik taget nogle gode billeder af Shoba og mig i vores sarier, jeg var egentlig kun inviteret mellem tolv og to, men jeg tog først hjem igen omkring kl. fire fordi vi helt glemte tiden. Shobas bror skal måske giftes snart og de har inviteret mig med til brylluppet og fortalt mig om en masse spændende ting de gerne vil vise mig og om en masse spændende mennesker de gerne vil have at jeg skal møde, så jeg håber det bliver til noget, ellers kan jeg jo tage derop sammen med dem på et andet tidspunkt, jeg har stadigvæk omkring fire måneder jo.

Mona i sari og det åbenbart længede ventede billede af mig selv

Den største udfordring var at gå hele vejen hjem i min sari, jeg ved ikke om indiske kvinder har et trick ingen har fortalt mig om, men det var altså meget mere svært end det lige ser ud til, så jeg ved ikke om jeg skal til at lære det eller om jeg bare i fremtiden skal undgå at skulle gå langt når jeg har sådan en på.

Jeg har lige fundet ud af hvordan jeg kan få det til at gå ekstremt meget hurtigere med at uploade billeder så der kommer også lige dem jeg i sin tid ikke havde tålmodighed til, jeg har lagt ekstra billeder ud ca tre uger tilbage så man ved det :)

Lørdag d. 5. april 2008

En detalje fra det stadig varme Indien er, at jeg lige har lært at når de sige ja, laver de sådan et ryst med hovedet at jeg i starten troede det var fordi de var lidt ambivalente, det er selvfølgelig ikke det jeg har lært, det nye jeg ved er, at når de vil sige nej ryster de med hånden foran sig i stedet for at ryste på hovedet. Jeg synes nok også at folk har set lidt forvirrede ud, når jeg har sagt nej tak og så rystet på mit hovede, så det er faktisk mig der har virket som ubeslutsom på dem, plus, så kan jeg beder forstå at jeg har problemer med at få strandsælgerne til at gå væk når jeg ikke lige er i humør til at købe noget.

Jeg var lige ude at gå, synes det var en pænt billede jeg fik taget

Ellers skulle det nu være helt sikkert at jeg kommer i radioen i morgen, men selvfølgelig når det her bliver postet er det allerede sket, men spændende bliver det nu alligevel. Måske, har han sagt til mig ham studieværten, bliver programmet genudsendt steder hvor de fleste af dem jeg kender også bor, det kunne være lidt godt synes jeg, skal nok lige forsøge at give besked.

Fredag d. 4. april 2008

Så var min mening at fortælle i dag at jeg endelig har fået hængt min hængekøje op, jeg havde ingen naboer og dermed hele balkonen for mig selv og kunne hænge den op så jeg havde den perfekte udsigt til solnedgangen, men nu har jeg så naboer igen og måtte pille den ned, den hang på deres halvdel og som om det ikke skulle være slemt nok, kan jeg slet ikke hænge den op i min side, øv øv.

Lige endnu et godt eksempel på min nye fantastiske udsigt, jeps, det er kokosnødder

Jeg ville også have fortalt om, hvor sjovt jeg egentlig synes det var, jeg er ellers meget meget glad for min dyne, og var bange for hvad jeg skulle gøre her i Indien hvor man jo ikke sover med dyne, ikke så meget fordi jeg var bange for at fryse selvfølgelig, men bare for at have noget at putte med og noget at kramme, det har egentlig ikke været noget problem, jeg har lært at leve uden, men her hvor jeg bor nu er der så mange myrer, som har vækket mig flere gange i nat ved at kravle rundt på mig, så nu har jeg desværre synes jeg måtte købe noget myre-gå-væk noget som jeg ellers er imod, men de er virkelig overalt, hvilket undrer mig, for jeg har slet ikke noget i huset som de kan spise, så hvad fanden de er kommet efter ved jeg virkelig ikke, men hver gang jeg løfter et stykke tøj fra bordet eller noget, vrimler det med morgengnavne myrer som jeg lige har vækket, nu må jeg se hvordan det her kommer til at gå med den her spray… til gengæld har jeg fundet mig en ny kakerlak i min kuffert, ellers også er det Brian igen, for en sikkerheds skyld kalder jeg den for Brian den anden, så han ikke bliver alt for fornærmet hvis det er den samme, håber ikke det er en pige, for så bliver hun fornærmet alligevel, men jeg ved ikke hvordan jeg ser forskel og så igen, er jeg ikke sikker på at kakerlakker kender forskel på drenge og pige navne og under alle omstændigheder lærte jeg fra den sidste, at de ikke kommer når man kalder, uanset hvad man kalder dem.

Det jeg så stadig gerne vil fortælle er, at den anden dag købte jeg som sædvanlig en cola til aftensmaden (det gør jeg tit, jeg ved det er slemt, men jeg synes selv at det holder med den undskyldning med, at det hører sig til når man spiser udeJ) nå, men den her cola serverede de så, uden sugerør?!?!?! Det er vist første gang jeg har drukket af flasken mens jeg har været her, for deres ølflasker er dobbelt så store som derhjemme så dem synes jeg ikke jeg kan styre og drikker dem af et glas og der er normalt altid sugerør i sodavanden så det var en meget mærkelig fornemmelse.

Min røde prik efter poojaen

For at blive ved deres sære servering hernede, næsten alt serveres med ske og gaffel, selv lasagne, og hvis der endelig er en kniv er den så sløv at du havde haft bedre held med skeen. Så er der også Felinis, hvor jeg får den bedste pizza jeg nogensinde har smagt, det er faktisk et ret fint sted i forhold til standarden hernede, men den her lækre lækre pizza bliver serveret på en plastictallerken, det piller lige det hele ned igen synes jeg, men den smager stadigvæk pragtfuldt. Lige til sidst fortæller jeg lige at det er rigtig tit at man skal bestille hvad man vil have og så bestille tilbehøret ved siden af, det lærte jeg på den hårde måde den aller første dag her, da jeg var så vildt sulten at jeg bare skulle have mad nu og her, det endte med at jeg lige hurtigt fik bestilt noget brød da jeg fandt ud af at der var noget galt, ellers havde jeg bare skulle sidde og spise kød.

Nå, men det som det hele så ender med at jeg vil fortælle er, at jeg lige blev ringet op for en time siden fra Danmarks Radio, fyren her præsenterede sig selv og sagde hvor han ringede fra og om det var mig, jeg blev så forskrækket at jeg svarede ”ja, det er mig, hvad fanden vil du?” han tog det meget pænt og vil ringe til mig igen i aften, så jeg skal måske være i radioen på søndag.

Tirsdag d. 1. april 2008

Så har jeg endelig tid til at ned min nye havudsigt som jeg jo har knoklet på de sidste par dage og fuck hvor er det bare flot, jeg håber ikke jeg bliver træt af mine værtsfolk her, så jeg kan blive boende resten af tiden. Her er endda en bænk på balkonen som er vildt behagelig og jeg tror og håber at jeg kan få min hængekøje op, når engang mine naboer flytter og jeg har hele balkonen for mig selv.

Så blev det jo lige den første april og selvom mor havde advaret mig i morges faldt jeg i to gange. Jeg vil ikke fortælle hvordan Shoba fik mig, for Subhash havde lige prøvet og lavet rigtig meget grin med ungerne, men det var alligevel sjovt, hun er en god skuespiller fandt jeg så ud af, møgunge.

Shoba som lige synes det var lidt skægt at jeg faldt for hendes små tåbeligheder :)

Da Benjamin så skrev at RATM skulle spille på Roskilde festivalen var jeg lige ved at overveje at tage tidligt hjem, men der var det bare lille Mona der blev narret igen. Dumme Benjamin.

Så er det ellers tiden, hvor mange af ungerne tager hjem til Karnateka og nogle af dem ser jeg aldrig igen, det er lidt trist, til gengæld er der også kommet mange nye, som jeg skal til at lære navnene på nu, som om de første 30 ikke var svære nok, men jeg har jo heldigvis mit trick klar, med at hænge et billede op af hver enkelt og skrive deres navn og fødselsår, så det kommer til at gå hurtigere denne gang håber jeg.

jeg havde ellers et skønt billede af Shoba der griner af mig, men det må vente til jeg en anden dag får bedre net

Søndag d. 30. marts 2008

Så skete det endelig; jeg flyttede fra Lucy Villa og fandt mig et sted med havudsigt. Tre gange måtte jeg slæbe bras mellem værelserne, men det ligger heldigvis kun tre minutter derfra, så det var ikke så slemt igen. Lige nu har jeg køkken men i morgen flytter jeg vist op ovenpå hvor udsigten er bedre og huslejen er mindre fordi der jo så ikke er noget køkken. Det er alligevel en smule dyrere end hos Lucy, men så kan jeg også se solnedgangen herfra og hvem ved om jeg nogensinde får mulighed for at bo med havudsigt igen? Men det var nu lidt svært at sige til hende at jeg ville flytte og jeg tror endda jeg kommer til at savne dem. Jeg kan jo også altid flytte tilbage hvos jeg ikke kan lide det her, indtil videre tror jeg ikke det bliver aktuelt, men man ved jo aldrig…

Min nye udsigt, jeg ville selv være misundelig hvis ikke det var min

Solnedgangen har også ændret sig; førhen var der en dis ud over havet som gjorde at man ikke kunne se solen gå direkte ned i havet, det kan man så nu og det ser altså lidt bedre ud. Lige der hvor solen rammer havet kan man se den spejle sig en lille bitte smule, så indtil havet rammer midten ser det ud som om den næsten drypper ned i det og lige i slutningen forsvinder den sidste sprække så hurtigt at man næsten kan høre den sige plop.

Nå, men jeg var lige blevet færdig med at flytte smuttede jeg ned på stranden og nu er det helt mørkt inden jeg huskede at tage et billede af min nye udsigt så det må lige vente, men jeg sidder så på min nye terasse og kan høre havet, det er jeg ret så glad for, her er vist osse noget køligere hvilket bliver godt når jeg skal sove, måske slipper jeg for at have ventilatoren kørende og så ser det også ud til at her er færre myg, lykkelige lille Mona J Nope, jeg bliver nødt til at have den til at køre, for her er ikke noget myggenet, så jeg kan ikke lade vinduerne være åbne uden at den er tændt så det udelukker jo egentlig en af fordelene ved at bo ved stranden… Der er faktisk heller ikke nogen asfaltvej herhen, det er bare endnu en af de røde jordveje men, men men men jeg har så mit eget badeværelse som jo faktisk er en stor fordel synes jeg, så slipper jeg for at rende halvnøgen rundt foran hvem end jeg bor i nærheden af, det kan jeg så gøre på stranden i stedet for.

Og nå ja, bare for at understrege den point forfatterne til Anders And konstant forsøger at bevise, når jeg lige skrev i går at jeg næsten ikke har været solskoldet her, så tog jeg lige og gjorde det rigtig grundigt i dag. Men det var lidt skægt, da jeg kom hjem og tog jeg min bikini top af, man kan kun se at den er væk fordi den ligger ved siden af mig, ellers ser det stadig ud som om at jeg har den på. Ellers er det tilbage til gode gamle sommer-indianer Mona.

Min udsigt lige efter solnedgangen

Og så for lige at understrege hvorfor jeg gerne ville have mit eget internet har jeg lige brugt en halv time for at finde et sted hvor jeg kunne koble min comp til uden held, enten var linjerne nede eller også kunne jeg ikke bruge min egen, til gengæld fik jeg købt mig noget der skulle minde om kold kakaomælk, den første jeg har fundet hernede, den er lavet af sojamælk, men i mangel på bedre smager den ganske fantastisk.

Fredag d. 28. marts 2008

Så er det weekend igen og jo, jeg glæder mig da til at komme til stranden i morgen og til at have tid til rigtigt at udforske junglen på Naja’s opfordring og til atter engang at jagte lidt farve, men… jeg har lige hørt fra Peter nede fra hatten, som uheldigvis mindede mig om, at derhjemme er det fredag eftermiddag og fredagscafeen på hatten er i fuld gang og jeg er der ikke. Desuden har der vist lige været lodtrækning og jeg ved ikke engang hvem der har vundet noget, kun at det ikke er mig, snøft. Det gjorde mig lige umådeligt trist og jeg savner pludselig alle dem derhjemme. Det gør det ikke bedre at de fleste af dem jeg kender hernede er taget hjem eller videre, så jeg føler mig lige pludselig helt Palle Alene i Indien.

Til gengæld synes jeg det går bedre i skolen end nogensinde, jeg har aftalt med min lærer at jeg får lov til at undervise hver torsdag fra nu af, så har jeg resten af ugen til at forberede mig og i går synes jeg selv at flere af ungerne rykkede sig vildt meget med deres matematik. Pigerne kom endda ind i pausen for at vise mig at de havde lært alt det jeg havde forsøgt at lære dem i løbet af formiddagen.

Min skolemad

Jeg nyder også stadigvæk at køerne bare render rundt hernede, at der er katte der kommer for at snakke mens jeg spiser aftensmad på byens fine restaurant og at hundene bare ligger sig til at sove midt på vejen og grisene vader også bare rundt som det passer dem, den anden dag havde de erobret en af brøndene, desværre havde jeg ikke lige mit kamera med (det skaber sig lidt så jeg havde det til reparation) det var ellers et Kodak moment lige til Århus synes jeg.

Til Rio vil jeg lige fortælle, at jeg bruger faktisk ikke min solcreme, til hverdag er jeg jo i skole når solen er slem (og der skal jeg jo være dækket pænt til) og i weekenderne når jeg har tiden midt på dagen er der gerne alt alt for varmt til at være i solen, så der holder jeg mig for det mindste under en parasol eller lignende, indtil strålerne ikke er farlige mere. Der hvor det så går galt er, når jeg lige skal noget midt på dagen og render meget rundt, der tænker jeg mig jo ikke lige om og får smurt mig ind når jeg jo ikke plejer det, men jeg har kun været brændt tre gange og det gjorde endda kun ondt den ene gang, så jeg synes selv jeg er lidt dygtig. En anden ting er, at her mens det har regnet har jeg faktisk glemt at få mit odomos på, men der har ikke været nogle myg, det giver mig håb for monsunen om, at der ikke er så mange myg til den tid som jeg ellers havde frygtet. Og når jeg lige er i gang vil jeg lige fortsætte min ode til odomos med, at jeg jo heldigvis huskede det i dag, for jeg vidste at der hvor jeg ville spise plejer der at være mange myg og det er satme effektivt; hver gang myggene kom for tæt på mig vendte de om og fløj deres vej og det var heldigt, der var nogle der så ud som om at de var store nok til at give mig ar efter deres stik, jeg blev næsten helt bange for dem, indtil jeg jo så fandt ud af at jeg ikke interesserede dem, pyha.

I morgen har jeg så været her i to måneder og nå ja, om fire måneder er jeg hjemme igen. Jeg håber at Benjamin gider, at fylde sine skabe med rugbrød, leverpostej, mælk og agurk til når jeg kommer, sjovt hvad det er for noget mad man kommer til at savne. Nå, men så går der kun en måned og så er jeg halvvejs, det tror jeg at jeg glæder mig lidt til, især lige nu hvor jeg sidder og har mig en smule hjemve.

Nå ja, så er min forkølelse endelig gået over, jeg troede ellers lige at jeg bevægede ig ind i 2. Runde, men det var heldigvis bare slutspurten.

Onsdag d. 26. marts 2008

Jeg tog min sari med i skole i dag, så jeg kunne få Shoba til at vise mig hvordan den egentlig virker, og det er altså ikke ligefrem nemt at vikle sig ind i sådan en, jeg havde jo en ide om hvordan man gør efter at Naja viste mig det men jeg var jo lidt af et fjols til det, skal nok stadig øve mig lidt men nu kender jeg da hele teorien. Da jeg var blevet viklet ind bad de mig om at gå tilbage til skolen og vise mig frem, ungerne synes jeg skal gå i sådan en hele tiden, men jeg tror det vil betyde at jeg skal stå en time tidligere op end normalt og det er jeg jo altså ikke lige typen til. Pigerne synes jo så, at når jeg så havde sari på gik det jo ikke uden en halskæde og da de havde fået den lillefinger gik der ikke længe før jeg var deres personlige sminkedukke som skulle have bindiya, (den røde prik) øreringe, og hårspænder på og så skulle der tages billeder :D det udviklede sig hurtigt og det endte med at en af drengene bad mig om at pakke kameraet sammen inden jeg havde taget hele min film, hvilket jeg ikke lige gad at diskutere.

Shoba og Subhash’ søn Vivek var syg i dag så de gik til lægen med ham, hvilket efterlod mig til at have ungerne for mig selv for første gang, men det gik da også bare fint og jeg tror endda jeg fik lært dem lidt J i hvert fald har jeg fået lidt tjek på hvem der egentlig kan finde ud af hvad og hvem der skriver efter hinanden.