Jeg tog min sari med i skole i dag, så jeg kunne få Shoba til at vise mig hvordan den egentlig virker, og det er altså ikke ligefrem nemt at vikle sig ind i sådan en, jeg havde jo en ide om hvordan man gør efter at Naja viste mig det men jeg var jo lidt af et fjols til det, skal nok stadig øve mig lidt men nu kender jeg da hele teorien. Da jeg var blevet viklet ind bad de mig om at gå tilbage til skolen og vise mig frem, ungerne synes jeg skal gå i sådan en hele tiden, men jeg tror det vil betyde at jeg skal stå en time tidligere op end normalt og det er jeg jo altså ikke lige typen til. Pigerne synes jo så, at når jeg så havde sari på gik det jo ikke uden en halskæde og da de havde fået den lillefinger gik der ikke længe før jeg var deres personlige sminkedukke som skulle have bindiya, (den røde prik) øreringe, og hårspænder på og så skulle der tages billeder :D det udviklede sig hurtigt og det endte med at en af drengene bad mig om at pakke kameraet sammen inden jeg havde taget hele min film, hvilket jeg ikke lige gad at diskutere.
Shoba og Subhash’ søn Vivek var syg i dag så de gik til lægen med ham, hvilket efterlod mig til at have ungerne for mig selv for første gang, men det gik da også bare fint og jeg tror endda jeg fik lært dem lidt J i hvert fald har jeg fået lidt tjek på hvem der egentlig kan finde ud af hvad og hvem der skriver efter hinanden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar