Fredag d. 28. marts 2008

Så er det weekend igen og jo, jeg glæder mig da til at komme til stranden i morgen og til at have tid til rigtigt at udforske junglen på Naja’s opfordring og til atter engang at jagte lidt farve, men… jeg har lige hørt fra Peter nede fra hatten, som uheldigvis mindede mig om, at derhjemme er det fredag eftermiddag og fredagscafeen på hatten er i fuld gang og jeg er der ikke. Desuden har der vist lige været lodtrækning og jeg ved ikke engang hvem der har vundet noget, kun at det ikke er mig, snøft. Det gjorde mig lige umådeligt trist og jeg savner pludselig alle dem derhjemme. Det gør det ikke bedre at de fleste af dem jeg kender hernede er taget hjem eller videre, så jeg føler mig lige pludselig helt Palle Alene i Indien.

Til gengæld synes jeg det går bedre i skolen end nogensinde, jeg har aftalt med min lærer at jeg får lov til at undervise hver torsdag fra nu af, så har jeg resten af ugen til at forberede mig og i går synes jeg selv at flere af ungerne rykkede sig vildt meget med deres matematik. Pigerne kom endda ind i pausen for at vise mig at de havde lært alt det jeg havde forsøgt at lære dem i løbet af formiddagen.

Min skolemad

Jeg nyder også stadigvæk at køerne bare render rundt hernede, at der er katte der kommer for at snakke mens jeg spiser aftensmad på byens fine restaurant og at hundene bare ligger sig til at sove midt på vejen og grisene vader også bare rundt som det passer dem, den anden dag havde de erobret en af brøndene, desværre havde jeg ikke lige mit kamera med (det skaber sig lidt så jeg havde det til reparation) det var ellers et Kodak moment lige til Århus synes jeg.

Til Rio vil jeg lige fortælle, at jeg bruger faktisk ikke min solcreme, til hverdag er jeg jo i skole når solen er slem (og der skal jeg jo være dækket pænt til) og i weekenderne når jeg har tiden midt på dagen er der gerne alt alt for varmt til at være i solen, så der holder jeg mig for det mindste under en parasol eller lignende, indtil strålerne ikke er farlige mere. Der hvor det så går galt er, når jeg lige skal noget midt på dagen og render meget rundt, der tænker jeg mig jo ikke lige om og får smurt mig ind når jeg jo ikke plejer det, men jeg har kun været brændt tre gange og det gjorde endda kun ondt den ene gang, så jeg synes selv jeg er lidt dygtig. En anden ting er, at her mens det har regnet har jeg faktisk glemt at få mit odomos på, men der har ikke været nogle myg, det giver mig håb for monsunen om, at der ikke er så mange myg til den tid som jeg ellers havde frygtet. Og når jeg lige er i gang vil jeg lige fortsætte min ode til odomos med, at jeg jo heldigvis huskede det i dag, for jeg vidste at der hvor jeg ville spise plejer der at være mange myg og det er satme effektivt; hver gang myggene kom for tæt på mig vendte de om og fløj deres vej og det var heldigt, der var nogle der så ud som om at de var store nok til at give mig ar efter deres stik, jeg blev næsten helt bange for dem, indtil jeg jo så fandt ud af at jeg ikke interesserede dem, pyha.

I morgen har jeg så været her i to måneder og nå ja, om fire måneder er jeg hjemme igen. Jeg håber at Benjamin gider, at fylde sine skabe med rugbrød, leverpostej, mælk og agurk til når jeg kommer, sjovt hvad det er for noget mad man kommer til at savne. Nå, men så går der kun en måned og så er jeg halvvejs, det tror jeg at jeg glæder mig lidt til, især lige nu hvor jeg sidder og har mig en smule hjemve.

Nå ja, så er min forkølelse endelig gået over, jeg troede ellers lige at jeg bevægede ig ind i 2. Runde, men det var heldigvis bare slutspurten.