Tirsdag d. 25. marts 2008

Så fandt jeg endelig net igen.

Lige fordi det var sjovt; på vej hernhen kom der lige en turistbus kørende forbi som svajede så meget at jeg troede jeg skulle have den i hovedet. Det fik jeg jo så heldigvis ikke men jeg grinede hølt ad den og følte mig så lidt fjollet bagefter, for jeg var den eneste der havde synes det var sjovt.

Den gode nyhed er at jeg vist endelig har fundet en der kan hjæle mig med at få net, så det krydser jeg lige fingre for

Mandag d. 24. marts 2008

Det regner stadig!

Jeg synes det er meget forkert at det skal regne lige her og nu og jeg har fået opbakning fra en gammel hippie der har tilbragt de sidste 40 vintre i Goa, som diger at han aldrig har oplevet noget lignende. Strømmen går stadig ved den mindste fugt og internettet virker kun sporadisk. Men det er stadig hyggeligt, for der er stadig ret så varmt og jeg har min lommelygte sp jeg kan godt klare mig og så har jeg fået mig en forsmag på monsunen. Men jeg har lidt ondt af dem der har deres små forretninger langs hovedgaden for de er absolut ikke bygget til at kunne tåle vand så alle deres ting bliver våde og de fleste har pakket tingene ned nu, inden de når at komme til skade.

Regn regn regn...

Det fede ved at være her lige nu er, at nogle af forretningerne er begyndt at holde ophørsudsalg så de ting der var vildt billige i forvejen er nu pludselig endnu billigere, jeg tror jeg skal bruge en elefant til at slæbe mine ting hen på posthuset J

Jeg har egentlig stadig ikke fundet ud af hvorfor hele Goa er rød, det troede jeg faktisk jeg ville vide omkring nu men det gør jeg ikke. Jeg har læst i mine guidebøger og spurgt min lademanns, men de ved det vist heller ikke. Så har jeg forsøgt at spørge mig frem men uden resultat, så hvis der er nogen derhjemme der har en ide om det, er den velkommen.

Søndag d. 23. marts 2008

Så regner det igen og strømmen er væk selvfølgelig. Det der holder humøret oppe er at Jasmina lige har fortalt at det sner hos jer, ha ha.

Jeg har endelig købt min hængekøje og så er jeg blevet rigtig solskoldet på skuldrene. Jeg plejer ellers at være god til at holde mig ude af solen midt på dagen, men jeg skulle gå til hængekøjeforretningen (sjovt, det ord var i ordbogen) et par gange, så det glemte jeg lige i dag. Desværre viste det sig da jeg kom hjem, at det her ikke er så godt et sted at hænge den op, enten kommer jeg til at bumpe imod væggen, eller også kommer jeg til at hænge med fødderne ud over balkonen og så er der altså rigtig langt ned, men så har jeg endnu en motivationsfaktor til at finde mig et sted med havudsigt, hvilket jeg ellers har ret svært ved at tage mig sammen til, for det første er jeg rigtig glad for mit værelse og for det andet er jeg rigtig glad for min landlady Lucy og hendes små hjælpere, der er vildt kære alle sammen, selvom de fleste er meget svære at forstå.

Uh og den rigtig gode nyhed er, at jeg lige skulle tjekke om jeg havde flere penge på kontoen (ja jeg bruger også for mange penge hernede) og så har jeg fået penge tilbage i skat, det er mange penge i Rupees J

Lørdag d. 22. marts 2008

Så kom jeg endelig ud i junglen :D

Det startede jo så med at vi mødtes på den restaurant hvor jeg alligevel altid spiser morgenmad i weekenderne og fordi der er Holi festival i dag kom der nogle fyre gående med en kæmpe tyr som var pakket så utroligt flot ind i mange forskelligt farvede tæpper og de spillede musik på nogle sære blandinger mellem en fløjte og en fagot men det lød pænt. Selvfølgelig tog de penge for at vi kunne tage et billede, men den var altså også flot så det betalte vi gerne, for det var så flot og fornøjeligt. Da de så var nået næsten forbi os, så vi koens lille sidekick, jeg tror det har været en dværgtyr eller noget, men den var bare så kær, en mini udgave af den anden… nok om det, I kan jo se billederne.

En fin tyr

Tyrens søde sidekick

Holi festivalen er egentlig en festival hvor alle går rundt og kaster farve efter hinanden, men jeg fik kun lige en enkelt håndfuld og det virker som om feststemningen blev lidt ødelagt af regnen desværre.

Så kom vi endelig i junglen jo. Der er et kæmpe træ derude (ja selvfølgelig var der flere end et, det er en jungle!) som er smadder helligt, et af de her Buddha træer igen og der er flere (især turister) som faktisk bor derude i længere perioder og andre, der bare kommer derud og overnatter en enkelt nat. Der var også en fyr derude som var halvt dansk, så jeg spurgte am om han har set Eik Skaløe nogen steder (jeg har gjort det til min mission hernede at finde ham, det er godt at have noget at give sig til) men det havde han heller ikke.

Da vi så var på vej tilbage blev vi fanget i nok et regnvejr, så vi gik ind på en restaurant for at få noget at spise, hvilket viste sig at være ret så godt, for vejret endte med at blive rigtig slemt igen og der begyndte også at lyne. Der var nogle tordenskrald som vist var lige over hovederne på os og var så høje at jeg blev ret så forskrækket og vi måtte holde os for ørene. MEN!: så var det lige at vi sad og kunne se DELFINER!!! Så nu har jeg både været i junglen, set et pyntet ko OG delfiner. Det synes jeg selv var vildt fantastisk. Det var ikke sådan at de ligefrem sprang op som man ser i film og på de der airbrush malerier, men vi kunne se ca. halvdelen af dem når de dukkede op for at få luft og det er faktisk godt nok til mig. Jeg tog ikke noget billede; de var for hurtigt væk go hvis jeg skulle have haft kameraet så jeg var klar til at tage et billede lige når de var der synes jeg ikke jeg kunne nyde det så meget som jeg ellers synes jeg gjorde, desuden kan jeg nemlig også selv huske hvordan det ser ud, det kan I ikke nej, men hvis I ville have set delfiner kunne I også bare selv have været her. Blev der sagt.

Men så har jeg endelig også fundet ud af hvor jeg kan købe mig en ordentlig hængekøje her i byen så det skal jeg lige have gjort og jeg har måske fundet ud af hvor jeg kan få en rigtig flot tatovering, mere om det hvis det kommer.

Fredag d. 21. marts 2008

Det er altså bare meget forkert; det har været overskyet hele dagen og nu regner og tordner det. Det er næsten helt som at være hjemme og det minder meget om en dansk sommerbyge, men jeg er altså i Goa, jeg troede det var inkluderet i billetten at jeg ikke skulle se regn før engang sidst i maj… og selvfølgelig gik der så kun en halv time før strømmen gik, hvilket efterhånden har mistet sin underholdningsværdi, især om aftenen, for når solen er gået ned her er her altså helt bulder mørkt, medmindre der er det sædvanlige liv i byen som selvfølgelig lyser det hele op. Strømmen kommer så lige med et par spæde forsøg ca. engang hvert tredje minut, men det virker som ynkelige små forsøg og den forsvinder igen efter et par sekunder, lige nok til at man kan nå at håbe.

Ellers er hverdagen her blevet til at det er blevet meget virkeligt at sæsonen slutter, ting lukker og folk tager hjem og det er endda stadig kun begyndelsen. Der er efterhånden gået sport i at finde ud af hvilke steder der muligvis har åbent og med store hvalpeøjne fortælle de få mulige at jeg altså er her i lang tid endnu og håbe at de synes det er nok til at holde deres restaurant kørende, tænk hvis jeg skulle ende mine Goa dage med selv at skulle til at lave mad, uuh – sig det igen? Tænk, hvis jeg skulle ende med selv at lave mad

Lige et billede før gaden lukker helt ned

…

Det endte med ikke at være så slemt igen, jeg gik ud på balkonen og der var helt stille overalt bortset fra regnen der faldt, hvilket jeg jo synes er vildt hyggeligt og jeg sad og kiggede på lyn i en times tid. Det var rigtigt lækkert, men jeg kunne også mærke, igen, at det havde været lidt fedt med en at dele det hele med.

Torsdag d. 20. marts 2008

I dag var så lige en ret så vandvittig spændende dag; vi skulle mødes med Manisha og Kulkarni i Pernem og skulle selv finde dertil med bus hvilket var lidt af en prøvelse, ikke selve det at finde bussen det gik sgu nemt, men det at skulle stå op i den propfyldte bus i tre kvarter… altså da vi steg på synes jeg at der steg mennesker nok på til at fylde bussen, men efterhånden som vi kom længere fra Arambol var der bare flere og flere der skulle med, jeg tror der var omkring tyve der steg på efter os så vi måtte bare mase os mere og mere sammen, så det eneste balancepunkt jeg havde til sidst var det at jeg holdt imod med mine hænder, for der var ikke plads til at jeg kunne stå ordentligt og efter ca. et kvarter begyndte mine arme selvfølgelig at syre til og, hvis jeg slap bare et øjeblik, mistede jeg balancen og faldt over i de andre pasagere (gud, hvordan staver man til det? Det troede jeg da at jeg kunne) ak, ak.

Men vi nåede helskindet frem og det var jo heldigvis torsdag, så der var marked i byen, ikke bare sådan et marked som vi har hver dag i Arambol, nej sådan et rigtigt marked fra Indien, hvor jeg rent faktisk fandt en masse ting jeg kunne bruge til noget fornuftigt, som nål og tråd, hængelås, sikkerhedsnåle og skolebøger til børnene, det var lidt fedt, for alt det havde jeg faktisk ledt efter i lang tid.

Så kom de og hentede os (mig og dem fra Aalborg red. (som jo så er mig selv)) og vi kørte så længe at jeg begyndte at tvivle på om vi nu stadig var i Goa. Til sidst kom vi ud til den nyeste skole, som lige åbnede i søndags, det er så den tredje der åbner i år og der er to mere på vej. Det var et frygteligt lille lokale men igen, det virker, men det er et lokale som de har lejet i et hus der står og venter på at blive et krisecenter for kvinder, det hele er der, de mangler bare en kvinde der kan arbejde der, ikke bare fuld tid, men al tid! Det var jo så lige det jeg synes var aller mest spændende; det kommer til at fungere ligesom det gør hjemme i Danmark, med den forskel at der bliver denne ene kvinde og en sekretær, der kommer til at stå for det, i stedet for ca. 20 kvinder med socialrådgiver eller pædagogisk baggrund (nej, jeg ved ikke hvor mange der er, men det er i hvert fald flere.) men ellers skal kvinderne også selv skiftes til at lave mad og nå ja, så får de ikke deres eget værelse men skal sove i en af de to sovesale.

Så kørte vi til en anden by hvor der også er en skole med ca. 30 elever i et klasselokale der ikke engang nogensinde vil kunne sammenlignes med mit kollegieværelse, de havde engang bænke, men dem er der ikke plads til længere. Lokalet hænger sammen med en kirke der ligger i byen og er egentlig kirkens kapel, men eftersom det kun er en enkelt familie der anvender kirken (den familie der ejer den) bliver det ikke brugt så tit, men det viser jo bare at de klemmer sig ind hvor de kan være.

Derefter kørte vi til Panjim der er den største by i Goa og spiste middagsmad og tog på hospitalet for at se til en af drengene der ligger og er meget syg. Hele hospitalsregningen betales af Moving School heldigvis, men de har svært ved at finde ud af hvad han fejler. Lige nu ligger han på en TB afdeling, men de tror at han har hepatitis, så jeg satte lige pris på mine vaccinationer J

Nå, men så på vejen hjem stoppede vi og fik noget at drikke, det hedder Ginger Lime og så farligt kompliceret ud; ham der laver det har sådan en kværner maskine som han fodrede med sukkerrør indtil de næsten var mast til mos og alt saften blev samlet i et lille kar nedenunder, så fyldte han de stakkels rør med lime og ingefær og moste dem et par gange mere, serveret med is, værsågod, og det smagte bare fantastisk, så det bliver absolut ikke sidste gang jeg får det og den bedste nyhed er at de sælger det lige på min vej hjem fra skole.

Sukkerrør der bliver maltrakteret og smager godt med ingefær og lime

Den gode nyhed er at jeg måske har overtalt en af restauranterne til at vise Trainspotting som jeg lige er i gang med at læse for anden gang, nå ja, jeg laver det lige til en kombi med dagens detalje; jeg læser helt ekstremt meget her, det er ret så nemt at finde på at sætte sig ned med en bog når man ikke har en tryk-ommer, jeg tror jeg har læst syv bøger mens jeg har været her og er så i gang med den her for anden gang.

Nå ja for resten, vi var jo også lige ude og se den rullende skole som bliver færdig om en måneds tid, den er så beregnet til de familier som flytter rigtig meget rundt.

Manisha og Kulkarni og hvad der engang bliver til en rullende skole

Onsdag d. 19. marts 2008

Lige en update om hvordan indiske apoteker fungerer; ting som jeg ellers hjemme i DK skal bruge recepter på i tre eksemplarer og næsten underskrevet af dronningen går jeg bare lige hen på apoteket og køber. Jeg har det lidt dårligt her og her siger jeg så, og straks får jeg udleveret hvad apotekeren lige synes lyder bedst, ingen indholdsfortegnelse og selv de ting hvor der står på bøtten at de absolut kun må bruges efter kyndig lægevejledning, får jeg bare udleveret.

Resultatet var, da jeg gik hen efter hostesaft, hvor det jo så netop stod på flasken at den ikke bare lige må indtages, fik en hurtig vejledning om hvor meget jeg skulle tage og læste på flasken bagefter at jeg kunne gå hen og blive døsig og at jeg ikke måtte håndtere maskiner eller køre eller noget efter at jeg havde brugt det og ganske rigtigt; en time efter sad jeg ret op og ned i klassen og faldt bare lige i søvn, til alles store forundring, underholdning og bekymring. Jeg fik pænt lov til at tage hjem hvor jeg så lige har sovet tre timer yderligere men jeg har ikke hostet længe så det er jo også lidt vigtigt.

Tirsdag d. 18. marts

Fuck hvor er her varmt! Varmt! Varmt! Varmt! Varmt! Jeg forsøgte lige at tage til koncert med nogen jeg faktisk vildt gerne ville se, men der var ingen ventilator så det haglede bare af mig og jeg opgav og er lige kommet hjem i stedet for L

Den gode nyhed er at det vist er blevet sæson for baby gekkoer, dem har jeg set to af nu og de er ikke større end fra her --------------------- til her men de er også vildt hurtige og jeg forsøger egentlig også at holde mig fra dem så de ikke mister halen og bliver endnu mindre.

Den dårlige nyhed er at jeg så åbenbart er lidt dum; jeg mente jo bestemt at det var et baobabtræ jeg ledte efter, som skulle være det som Buddha sad og mediterede under da han blev oplyst, men efter at mange ting begyndte at tyde på at det ikke var tilfældet slog jeg det op i mit leksikon og fandt ud af at nej, lille Mona, det var det ikke, det var et figentræ, baobabtræet bor i Afrika… så det viste sig at jeg faktisk har et af den slags træer lige ved siden af skolen og jeg passerer et på vej til skole, der kan man jo så bare lige se, og lære kan man også finde ud af og alt muligt andet, generelt bare føle sig mindre begavet men også en smule glad, for så har jeg jo fået øje på det. Nu mangler jeg så botanisk set at få øje på lotusblomsten og zoologisk set at få øje på en tiger og en ulv, men det er ikke et must.

Jeps, sådan ser det ud, her glemt hvad det hedder...

Søndag d. 16. marts

Jeg kan godt nok mærke at det er ved at blive sommer hernede, faktisk så meget at jeg ikke engang synes at det er sjovt at tænke på hvor koldt I har det derhjemme, det kan jeg mærke at jeg snart kommer til at længes efter. Det er kommet dertil, hvor jeg bliver nødt til at skylle mig 4-5 gange om dagen (hvilket også virker fint som undskyldning for at tage en anden fantastisk nederdel på) og jeg bliver nødt til at sove med loftsventilatoren tændt. Jeg havde en mindre krise tidligere da strømmen gik og jeg blev nødt til at bruge min vifte, især da jeg fik at vide at den først ville komme tilbage i morgen og jeg skulle se frem til en nat så varm at jeg slet ikke ville kunne have holdt det ud, men heldigvis kom den igen for et par timer siden.

Den gode nyhed er at jeg synes jeg har haft fri længe nu og har vænnet mig helt til at stå tidligt op og smutte i havet og så ellers bare dase resten af dagen. Nå nej det var ikke det gode, det gode er, at jeg jo nemlig også har fri i morgen og så igen på fredag, det synes jeg lige at jeg kan holde ud :D

Min dejlige strand

Desuden var jeg til open mike i fredags hvor der var nogle der spillede på noget der hedder ”hang”, fantastisk instrument, men jeg er ikke helt sikker på at jeg tror på det, det er list ligesom en elipseformet trumme som så også er rund i bunden og så lyder den lidt som en marimba, hvis du har tid og højttalere så gør lige dig selv den tjeneste at tjekke musikken på www.myspace/hangplayinghedgemonkeys.com

Onsdag d. 12 marts, Arambol

Så er jeg kommet sikkert hjem til Arambol igen. Togturen var dejligt spændende, men turen til banegården i rickshaw var noget helt for sig selv, det rystede så meget at jeg virkelig ville ønske at jeg havde sportsbh på eller noget andet praktisk, det rystede bare så meget at jeg sad og holdt fast i stolen med begge haender

Min soveplads

På togstationen var der heldigvis en af de ansatte som kom og hjalp mig med at finde min kupe og min soveplads, det er ikke fordi der er højt til loftet, men jeg fik da sovet til sidst, godt jeg havde min lommelygte med, for de slukkede lyset kl. ti, og jeg sov ikke før kl. 12. Det der så var knapt så rart var, at klokken halv syv om morgenen stod der fucking mange indiske pendlere på, og så var jeg jo lige pludselig deres turistattraktion følte jeg i hvert fald, nogen af dem gloede helt hæmningsløse og jeg havde endda meget indisk anstændigt tøj på med T-shirt og en nederdel der dækkede knæene men ak, det synes de var i orden for dem selv, men så kan jeg jo tænke over det næste gang jeg får øje på nogen som jeg synes opfører sig eller ser anderledes ud…

Mit tog

Jeg havde ellers været lidt bange for at misse mit stop, men Delhi var heldigvis endestationen. En sjov detalje er, at man må gerne ryge på togperronen, men folk biver sure på dig hvis du gør, til gengæld er det forbidt at ryge i toget, men det er almindeligt accepteret at man bare skal gøre det der hvor togvognene er samlede. Nå, men jeg er så ikke blievet bedre til at flyve alligevel, jeg fik de ledeste propper da vi landede denne her gang også, ak.

Men jeg kom godt hjem og har fået værelse i samme guesthouse som før det er dejligt, men nu kan jeg ikke lige beslutte mig for, hvornår jeg så skal have havudsigt men det skal nok komme en dag, når det bliver lidt billigere ...

Tirsdag d. 11 marts 2008, Varanasi

Nu har jeg lige fået nok af at være her, jeg har ændret min tog billet til en kombineret tog og flybillet hjem til Goa og er der igen engang i morgen.

En af vognene som kørte rundt i gaderne, synes lige det så lidt godt ud og så fik jeg lov til lige at tage hans billede

Jo det er en vildt spændende by, men her er osse virkelig beskidt og alle de stakkels hunde der er over det hele synes jeg er virkelig trist. Nå men så tager jeg hjem igen (tak for den moralske opbakning Jaz :)) inden jeg bliver alt for trist over at være her, så jeg stadig har en chance for at tage de bedste minder med hjem, glæder mig osse lidt til at kunne komme til at lægge billederne herind :)

Jeg har besluttet mig for at jeg gider ikke sitaren alligevel, jo for det første gør det pisse ondt, men der er også andre grunde som jeg ikke gider lige her.

Og så lige nogle af gundende til at jeg altså ikke kan være her mere; for det første med alle de syge hunde der er rundt omkring som alle sammen render og smitter hinanden, i dag så jeg for eksempel en død hun der lå lige ved siden af nogle hvalpe, det synes jeg var pisse synd, for gad vide hvad den stakkel døde af, og hvor længe der går inden hvalpene dør af det samme? Jeg tog lige et billede for jeg synes det er et godt eksempel på, at i Indien er fødsel og død to sider af dem samme sag og hvad det så lige kan medføre. Så hvis der er sarte sjæle skal de lige hoppe over billedet;

Stakkels små hunde

Desuden lugter her altså rigtig rigtigt grimt hele tiden, medmindre du lige er heldig at gå forbi en parfumeforretning og dem er her så lige to af… men for at sige det mildt så lugter her af råddenskab og lort, og desuden er inderne hernede kun venlige indtil de har fundet ud af om de kan få rupees ud af dig og hvor mange, det er altså lige lidt hårdt synes jeg, så hjem til kære Goa igen og lade op til næste gang jeg tør begive mig ud i Indien.

Mandag d. 10 marts, Varanasi

Så lykkedes det endelig at komme ned og se solopgangen, men det var desværre ikke lige hvad jeg havde håbet på, det var da vældigt hyggeligt, men der var egentlig ikke mere at se end jeg allerede synes at jeg har set i forvejen, måske skal jeg prøve at stå en time tidligere op i morgen...

Varanasi Skyline

Det der skete var jo så osse lige, at på vej ned til floden gled jeg på nogle rigtig fedtede sten som heldigvis osse var rigtigt klistrede beskidte af et eller andet grønt stads, så jeg slog min ryg og var helt fedtet ind i adder, men fandme om jeg ville af sted når jeg nu endelig var så tæt på, så jeg sad der i båden mere grøn end noget andet og var vildt ærgerlig og det er jeg stadig, for det gør stadig ondt.

Angående det med at være uheldig synes jeg generelt ikke det ser ud til at gå så godt for mig her i byen, den anden dag kom jeg gående lisså uskyldigt og blev ramt af en sten lige på næsen og senere blev jeg også ramt af en masse potteskår som nogen smed med, stakkels lille Mona igen synes jeg. Måske er det rigtig nok at man alligevel skal give tiggerne nogle penge selvom jeg ellers har en meget grundig ”ingen tiggere politik” (som er rigtig svær at overholde her for der er mange af dem) for så skulle man jo få god karma igen.

Varanasi Skyline del 2

Ellers har jeg besluttet mig for at jeg nok ikke lige skal bade i floden her; børn under ti, albinoer, gravide kvinder, saddhuer og dyr bliver nemlig ikke brændt før de bliver smidt i floden, (de er nemlig et billede på SHiva eller noget) de bliver bare kastet ud på midten, efter et par dage flyder de så ovenpå. Det vidste jeg egentlig godt lidt i teorien, men virkeligheden er lidt anderledes når man ser et spædbarn der bliver lagt ud i floden. Jeg må have badningen til gode til engang i maj, hvor jeg regner med at jeg skal til Risikesh, det ligger også ved floden, bare lige i begyndelsen så der er den ikke så beskidt.

Uh ja, så fik jeg lige mail fra Tau (min naturfagslærer) som fortalte at det slet ikke er en spætte jeg så for et par uger siden, det var en stor isfugle art med et farligt fint navn. Så er det hermed på det rene, jeg håber jeg kan få øje på en spætte en anden dag, men indtil videre er der lige et billede af nogle fine fugle ti Tau, vær så god.

Fine fugle

Søndag d. 09. marts 2008, Varanasi, senere

Så har jeg tilbragt dagen med at flytte, igen, og blive undervist på sitaren, det gør simpelthen så ondt i min finger og man kan faktisk stadig se noget der vist er ved at blive et blåt mærke efter hvor jeg trykker på strengen, men jeg kæmper, det holder jo nok op på et tidspunkt, og med mit held bliver det først når jeg er på vej væk fra byen igen, hvor der så kommer til at gå et par uger inden jeg køber min egen :s

Udsigten fra mit sidste værelse

En virkelig klam detalje om mennesker fra byen; jeg har lagt mærke til at der nogle steder på gaderne ligger noget der ligner klatter af ketchup og jeg har undret mig meget over hvad det er, samtidig har jeg set at mange af mændene har rødlige tænder som jeg osse har undret mig over. 2 + 2 = at de tygger på nogle planter, og de kan næsten ikke snakke når de gør det, for hele munden er blevet fyldt med adder og det lugter rigtig grimt og så spytter de det ud igen når de er færdige med det eller noget, det er bare så, så klamt synes jeg og når jeg går igennem byen er det en sport for mig at undgå klatterne samtidig med at jeg stadig skal passe på alle de andre mennesker der er overalt, stakkels Mona.

En anden detalje er, at jeg har undret mig over, hvordan køerne kommer ned til floden, for der er stejle trapper overalt når man skal derned (og ja, jeg kan godt mærke at jeg er turist og ikke rigtig laver noget, plus at jeg ryger meget mere hernede end jeg plejer, når jeg skal op af dem) men det mysterium blev så lige løst da jeg så en af dem og... de går selvfølgelig bare, lissom alle os andre.

Ellers går dagene hernede med at forsøge at stå tidligt op, har store forventninger til mig selv i morgen tidlig, finde skygge og shoppe i løbet af dagen og så ved solnedgangen og senere gå rundt ved floden der sker altid en masse spændende. I dag gik jeg helt hen til den gath hvor de brænder mennesker og der var en fyr som fortalte, at den ild de bruger, har brændt i 2000 år, lissom den fra OL ca. Han ville selvfølgelig have penge for oplysningen, men jeg har set mig nødt til at beslutte, at medmindre prisen er aftale før jeg modtager varen vil jeg ikke betale for noget. Nå, så tog jeg mig osse lige sammen til at se en hel pooja, (et hindu ritual som de laver hver eneste dag og gerne flere gange) det varer altså noget længere tid her end når ungerne laver det i skolen, det hele tog lige halvanden time og når jeg ikke helt ved hvad der foregår, er det en smule kedeligt at se på, for det er det samme de gentager hele tiden bare med forskellige artefakter.

Pooja ved Ganges

Lige til sidst vil jeg lige nævne, at hvis jeg nogensinde skal være en indisk hund håber jeg virkelig ikke at det bliver her i byen, der er hunde overalt, men langt de fleste af dem er meget syge og nogle af dem er helt nøgne skelletter at se på, der lå fx en i dag ovenpå en ordentlig dynge skrald, jeg måtte helt tæt på for at se om den overhovedet var i live, stakkels kræ. Så fik jeg osse lidt info om min fighter hundeven, der er åbenbart nogen der har tæsket den så den ikke længere kan bruge de der bagben, men den har halsbånd på, så det plejer at være et tegn på at nogen i det mindste fodrer den og den er osse meget kontaktsøgende så den har i hvert fald mødt venlige mennesker, håber bare ikke at det er turister alle sammen.

Fighterhunden

Søndag d. 09. marts 2008, Varanasi

Nu flytter jeg så guesthouse igen, Arambol var dog noget nemmere, eller osse var jeg bare fantastisk heldig at finde mig tilpas det aller første sted jeg fandt (det var jeg, det ved jeg godt i forhold til andre steder jeg har hørt om i byen) men for det første larmede det helt vildt, først var det en maskine i nærheden der larmede helt vildt og da den stoppede ønskede jeg mig tilbage til dens larm, for mine indiske nabør havde en højlydt debat ude på gangen og det var endnu værre at høre på. Men da jeg flyttede igår fortalte jeg dem, at jeg ikke brød mig om at være låst inde og da jeg så endelig i morges stod tidligt op for at komme ned og se morgenaktiviteten ved floden var døren låst og jeg kunne ikke komme ud, det var da så nok lige pisse hamrende irriterende. Den gode nyhed er, at det ser ud til at hver gang jeg flytter bliver værelset 100 rupees billigere så det sætter jeg da lidt pris på.

Mit nyeste og forhåbentlig sidste Varanasi værelse

Nå men nu har jeg så osse prøvet at køre i rickshaw. De er dælme dygtige til at få den vogn rundt i den her vandvittige traffik, men jeg tror at jeg har besluttet mig for at jeg ikke behøver at forlade midtbyen før jeg engang skal med toget, medmindre jeg finder på at tage forbi og besøge et af templerne i nærheden.

Men jeg får stadig oplevet en masse nede ved floden, jeg kom jo da trods alt lidt tidligere afsted end normalt, så jeg fik set dem som står og vasker tøj nede ved floden, det synes jeg ser lidt godt ud når det hele hænger til tørre.

Vasketøj :)

Lørdag d. 08 marts 2008, Varanassi

Min plan var jo at gå tidligt i seng, hvilket jeg osse gjorde, for at kunne stå tidligt op og komme ned til den dumme solopgang, men hvis der lige er en by der aldrig sover, så er det vist Varanasi, for folk blev ved med at råbe og ringe med klokker udenfor så jeg kunne slet ikke sove. Så kl. 11 begyndte det at larme helt vildt så jeg kiggede ud ad vinduet; der vrimlede med fest mennesker og så kom der en vogn trillende forbi med højttalere og bagefter var der et kæmpe optog som jeg lige kunne se en smule af fra mit vindue...

Værelse nummer to

Men da jeg så ville gå ud og se det rigtigt, lå der en inder og sov udenfor min dør, en af dem der har lejet mig værelset og som indtil nu har været ret så irriterende påtrængende og det her synes jeg var noget over grænsen, det kan godt være de vil passe godt på os, men jeg kan altså ikke have at der så lidt privatliv, det værste var at hoveddøren osse var låst så jeg kunne slet ikke komme ud, så jeg begyndte at få lidt klaustrofobiske symptomer og det endte med at jeg brændte min sitar lektion af i morges og fandt mig et nyt sted at bo, det kan godt være at det er lidt længere fra floden, men jeg er på ferie og jeg er en stor pige, jeg har ikke lyst til at nogen skal se mig som en del af familien (slet ikke indere med deres opfattelse af hvad deres families piger må og ikke må) og jeg har ikke brug for at nogen passer på mig, medmindre jeg selv kan se at det er nødvendigt...

Værelse nummer to, del to

En anden dårlig nyhed er, at jo, ting er endnu billigere her og jeg har set rigtig mange rigtig fede ting som jeg gerne ville shoppe, men når jeg så går tættere på og kigger efter. viser det sig at det er en rigtig dårlig kvalitet, så det gider jeg slet ikke alligevel.

Den gode nyhed er, at jeg også har set vilde papegøjer her, det synes jeg er ret fedt, desværre er de væk inden jeg kan nå at tage et billede. Til gengæld har jeg også endelig set vilde aber hernede, de var udenfor da jeg stod op i morges og gik op på balkonen. Der var nok ti af dem og de hoppede på en næsten lige række for at følges ad til et andet sted hvor jeg ikke kunne se dem mere men jeg har set dem nu har jeg, jubi jaij J
Aber som man kan se med en smule god vilje

Fredag d. 07. marts, Varanassi

Hold da helt op det er så spændende en by, hvad jeg glemte at fortælle fra i går er, at jeg sad lisså stille og kiggede på floden og der var så lige nogle rigtig store rovfugle der kredsede om et eller andet og fangede vist osse noget, det var lidt vildt, for de var rigtig tæt på mig, så jeg kunne rigtig se hvordan de søgte efter byttet og så pludseig dykkede efter det. Der er osse den sejeste lille hund lige i nærheden af hvor jeg bor, jeg har set den en del gange nu, men den er lam i bagbenene eller noget, så de er trukket op under magen på den og så går den med forpoterne, jeg tror den efterhånden har fået noget hård hud et noget ubehageligt sted, men bare det at den stadig er i live og ser ud til at trives nogenlunde synes jeg er vildt fedt.

En enkelt af rovfuglene

Der var forresten en sikkerhedsko igår i lufthavnen som bare lige tog min lighter og smed den ud, jeg var så forarget jeg kunne bare stå og glo på hende, troede det var en joke og at hun bare lige ville se min reaktion men der tog jeg fejl. Indiske tændstikker er ikke gode!!!

Nå, det jeg så lige har set i dag: jeg har set omkring fire begravelsesoptog, tager ned til floden en af dagene og ser på når de brænder ligene, så har jeg set en slangetæmmer, jeg glemte helt at tage et billede så jeg håber at jeg render ind i ham igen en dag. Så har jeg været ude at købe noget silke og andre souvenirs til nogle af dem der ikke lige er her (selvom jeg synes at de selv skulle have været her og købe det selv men ak) og så fandt jeg mig en sitar lærer her, hvor lektionerne er meget billigere end hjemme i Goa, og jeg kan komme forbi og øve mig når han ikke lige har elever. Det er lidt langt væk, men vejen derhen er fyldt med liv og spændende mennesker, så det kan jeg sagtens leve med. Gaderne her er osse lidt vandvittige, nogle steder er der knapt nok en meter for alle folk at komme forbi på, men det forhindrer ikke folk i at køre på motorcykel eller at brede vogne, men sådan er det bare, folk tager det i stiv arm, og smyger sig forbi når det kan lade sig gøre så det gør jeg da bare osse.

lige et eksempel på de snævre gader, endda med vogn

Idag var planen at jeg skulle op til solopgangen for at se inderne bade i floden, men det skete jo så ikke lige, men jeg har heldigvis en hel uge så det kommer nok til at lade sig gøre på et tidspunkt.

Jeg har hørt folk sige at det at være i Goa ikke er det samme som at være i Indien, det har jeg så faæt bekræftet nu, jeg er simpelthen så glad for at jeg tog mig sammen og kom afsted hertil, men jeg er ikke sikker på om jeg kommer til at bade i floden, det overvejer jeg lige igen imorgen, når jeg ser, hvor meget tøj det egentlig kræves at jeg beholder på, ellers er det jo tæt på hjem så jeg kan komme meget hurtigt hjem og vaske alt det adder af mig, og osse få vasket mit tøj, men det bliver jo bare vasket i floden, så jeg ved ikke hvor meget det kommer til at hjælpe. På den anden side kommer alt vand i byen osse fra floden, men det bliver vist helt bestemt renset først.

Varanasi by night

Jeg fandt osse lige ud af, at det jeg troede var et teaterstykke, bare var en pooja, den der slags indiske bøn som mine unger osse laver om fredagen så nu synes jeg at jeg er lidt klogere J

Torsdag d. 06. marts 2008, Varanassi

Så er tøzen sikkert ankommet til Varanassi. Varanassi er en smadder hellig by skal jeg lige fortælle, den ligger ved Ganges, hvor hinduer bliver brændt og asken bliver smidt i floden for at komme direkte til Nirvana, og mit værelse har næsten, men ikke helt udsigt til floden og om ikke andet er den lige udenfor min hoveddør. (jeg sparede 600 Rupees pr. døgn ved at tage værelset på den anden side af gangen) Jeg tog ikke min comp med, for jeg var ikke sikker på at få et værelse og risikoen var at jeg måske kom til at være hjemløs et par dage, så jeg lånte den til de to studerende fra Aalborg sammen med alle de ting jeg ikke lige gad at slæbe med, så kunne jeg sige mit værelse op og slipper for at betale dobbelt husleje mens jeg er væk, hvilket er meget godt, eftersom det er lidt mere dyrt at bo på et værelse lige ud til et af mine nye yndlingssteder end det er at bo i Arambol.

Mit værelse de første par dage

Jeg gik mig lige en tur ned ad floden og det er simpelthen så spændende en by, bare på den time jeg var af sted så jeg hvad jeg lige gad af en eller anden slags teaterstykke og en guru der sad og gjorde noget mærkeligt og en masse folk der kiggede med. Så så jeg noget, jeg troede var det sødeste ever, der lå en ko med tæpper over sig og en hund der lå op ad den, men det viste sig, at koen var kommet til skade og den ligger der så for at vente på at dø. Lige ved siden af sad en vistnok meget sindsforstyrret mand og snakkede med sig selv. Så købte jeg en lille kurv med blomster og et lys i, som jeg så fik at vide at jeg skulle tænde og sætte ned i floden og tænke på dem i min familie så de lige kunne få lidt god karma værsågod :)

Ellers er min plan at nu skal jeg have fat på noget silke, for byen er osse lidt berømt for den gode, håndvævede kvalitet og så skal jeg på et eller andet tidspunkt lige straks ud og bade i floden, så bliver ens karma nemlig fuldstændigt renset siger de der hinduer og det er egentlig et af mine hovedformål med overhovedet at komme til Indien.

Jeg synes selv jeg er blevet bedre til det med at flyve, eller osse er det fordi de flyver på en anden måde hernede, men jeg får så absolut ikke lige så alvorlige propper i ørne mere så det er jeg lige ret så glad for.


Udsigten fra min balkon

Ellers synes jeg at jeg havde ca 1000 ting at fortælle, men sådan går det når hun ikke har sin labtop, jeg kan nemlig ikke lige huske mere lige nu, jo en detalje; når man er pige i Indien bliver man hele tiden refereret til som "madame" eller "maam" (hvilket måske, måske ikke er det samme) jeg har besluttet mig for at det er en lost cause at begynde at lære alle indere at jeg altså ikke bliver til nogen madame før jeg bliver gift eller tyk, jeg må bide det i mig til jeg kommer hjem. Til gengæld har jeg efterhånden fået lært børnene i klassen at jeg ikke er en "sir", det synes jeg selv er lidt et fremskridt :)

Onsdag d. 05. marts 2008

Ja jeg ved godt jeg lige blev lidt forsinket, men Arambol er et mystisk sted at være når man har travlt og uanset hvor mange ting jeg skal have ordnet i løbet at en dag kan de altid lige vente til imorgen men altså pludselig ikke...

Imorgen kl 4 am bliver jeg hentet af en taxa der så kører mig til lufthavnen og selvom jeg har bestemt mig og ombestemt mig ca 43 gange tager jeg altså ikke computeren med så det er lige min sidste chance for at få postet noget.

Der er altså ingen billeder nej, for det har jeg ikke tålmodighed til lige nu, for nu kan ting jo ikke lige vente så jeg kommer bare til at stresse mig selv og det gider jeg altså ikke, ikke her i Goa, jeg tror det er indisk for "tag det roligt" :)
Hygge :D

Søndag d. 02. marts 2008

Så gik jeg lige til Mandrem Beach i dag for at mødes med Naja igen og car faktisk ude og bade for første gang siden jeg er kommet, der er ikke så mange turister på den strand og det kan jeg bedre lide når jeg skal til at smide så meget tøj som jeg jo skal når jeg skal i vandet. Det bliver så absolut ikke sidste gang, det var dælme skønt, der er ingen dyr i vandet overhovedet og det er bare rigtigt dejligt varmt, men nu flytter de fleste af turisterne jo snart så det bliver lidt nemmere for mig. Men ja jeg blev selvfølgelig lidt skoldet, jeg er jo ikke Mona for ingenting.

Dagens fede oplevelse var så lige, at på vej derhen så jeg en ørn, der dykkede ned og tog en fisk lige ca. 15 meter foran mig og den fløj lige over hovedet på mig, så tæt, at jeg næsten kunne tælle fjerene på den hvis jeg havde været lidt hurtigere. Det var jeg lige lidt imponeret over, jeg har godt nok set en del af dem her, men aldrig en helt så tæt på.

Den rigtig gode nyhed er at jeg helt sikkert rejser til Varanassi på torsdag jeg har købt min billet nu men stadig ikke fået bestilt noget værelse så det bliver nok stadigvæk uden comp.

Lige en hyggelig bro ved Mandrem

Søndag d. 02. marts 2008

Jeg var til Nite Marked i går sammen med en ny studerende jeg har fundet, hun kommer fra RUC og har været i praktik på Moving School i noget organisation eller noget, og nu er hun her for at samle empiri til hendes speciale, smadder sød tøs, men hun skal ikke være her så længe, smutter vist samtidig med at jeg tager ferie. Nå, vi var til Nite Marked og det er lidt sjovere når man har en og følges med som gider at se på det samme som en selv så det nød jeg lidt og fik købt mig røv mange ting, blandt andet endelig mit sengetæppe, så ønsker jeg mig en hængekøje næste gang jeg skal af sted, men de er lidt dyre hvis de skal være ordentlige og det var sengetæppet også. Men ja, en hængekøje fordi at alternativet hernede ellers er plasticstole og plasticstole og dem er jeg efterhånden lidt træt af, (savner lidt min kære sofa derhjemme men det er ok, jeg tror også den savner mig) og så også fordi at så kan jeg ligge der og være frygtelig overfor mine omgivelser og skråle ”hængekøjen rokker fra side til side” det glæder jeg mig lidt til.

Nå ja, da vi så kørte hjem på Naja’s scooter (hende fra RUC jo) lige havde sagt at hun var glad for at hun ikke kørte der alene, for klokken var lidt over tolv om natten og der var smadder mørkt. Monas bidrag var, at hvis der skete noget var hun fucked uanset om jeg var der eller ej, men så var hun trods alt ikke fucked alene blev vi enige om. Så var det at der næsten gik 2 km før bagdækket punkterede på scooteren, heldigvis på en bro hvor der var masser af lys, men alligevel lidt øv at holde der og stadigvæk have ret så langt hjem. Men så fik vi taget et par billeder og hygget os lidt midt i tragedien mens vi ventede på at ham som hun har lejet scooteren af kom og hentede os, heldigvis er det sådan hernede at det er hans ansvar at scooteren kan køre og ham her er tilfældigvis taxachauffør så det passede lidt fint, selvom det jo godt nok var midt om natten.

Stakkels tøzer med punkteret hjul

Tirsdag d. 27. februar 2008

Nu fik jeg endelig fat på Manisha og Kulkarni og fandt ud af at jeps, næste torsdag har skolen lukket på grund af en eller anden helligdag, så jeg tager fri fredag og torsdag ret så tidligt om morgenen ser det ud til at jeg tager en tur til Varanassi :D Jeg synes selv at jeg skal betale en del mange penge for at flyve derhen og så tager jeg vist toget hjem, det kan godt være at DSB ikke altid virker optimalt, men her i Indien er det altså ikke lige hver dag at der kører noget tog og hvis der endelig kører et, er det også kun et enkelt, okay det jeg vil sige er, at det kun er to gange om ugen at toget kører nogenlunde direkte til Varanassi og ingen af dem passer mig. Oveni bliver det vist et problem at finde et sted at bo, for byen tiltrækker millioner af mennesker på grund af festivalen som jo er der på grund af helligdagen, men jeg har ikke så meget bagage med denne gang, bare lige hvad jeg synes jeg skal bruge til en uge så jeg skal ikke absolut nødvendigvis bruge et sted at sove de første par dage, men det betyder nok også så, at jeg ikke lige tager computeren med, hvilket jo egentlig er en skam for så kan jeg jo ikke skrive til alle jer skønne mennesker, ellers skal jeg tage og bestille et værelse på forhånd eller noget… jeg finder ud af det J Nå ja, bagagen skal jeg jo ikke have med, for det vil de to fra Aalborg gerne opbevare for mig, det er dælme skønt, så sparer jeg den dobbelte husleje i den uge, plus det er endnu billigere at bo i Varanassi og jeg sparer jo husleje en enkelt nat eller to, hvor jeg bor i toget.

Ellers havde jeg fri til middag i dag, for jeg skulle til en school function i Kiranapi her til aften og så var det lige at jeg var ved skrædderen med min sari (og jeg ved så nu at når man spørger efter en skrædder skal man spørge kønsspecifikt, ellers kommer man til at gå langt) som så bliver færdig på mandag og så havde jeg ellers lige en ”Monas day of beauty” og fik pedicure, ansigtsbehandling og vokset benene alt sammen til under 70 kr. uh, og så købte jeg selvfølgelig lige en ny nederdel.

Tirsdag d. 26. februar 2008

Så var dagen i dag lige der hvor jeg købte mig selv en sari. Det er ikke lige min måde at shoppe på, først skal man købe sin sari og bagefter skal man i en anden forretning for at købe stof til den top man skal bruge og i morgen skal jeg så tage det hele med til en skrædder for at få syet toppen og lavet nogle sidste justeringer på sarien. Når nu jeg er typen der sjældent kan nå at komme hjem før jeg skal prøve det nye jeg skal have på er det et lille problem, plus at den altså ikke bare sådan lige er en man tager på, jeg skal vist have et kursus først og lærerens kone jeg ellers havde regnet med til det tager på ferie i morgen i 14 dage så det bliver heller ikke lige så nemt. Jeg har jo alligevel prøvet at have den på, men den endte med at sidde helt fjollet så jeg tror jeg bliver nødt til at vente til jeg har den rigtige know how.

Ellers er historien at jeg var i Mapusa for at købe den og bagefter gik vi en tur rundt på markedet i byen, det var en helt ny slags spændende at være i en større indisk by, de har faktisk hørt om fodgængerovergange, jeg så selv en, men de virker kun når politiet gider, at stå og lege trafiklys og det er vist ikke så tit. Det var tæt på to gange, men jeg blev heldigvis ikke ramt af hverken bliver eller motorcykler. Ellers fik jeg endelig købt mig noget reb som vi skal prøve at bruge som sjippetov på skolen om vi kan få det til at virke som det der lange reb man hopper i, det kan jeg ikke lige huske hvad hedder, undrer mig på om det er et krav for at blive uddannet pædagog, og om jeg eventuelt kan slå det op på nettet.

En indisk gris bare lige midt i det hele...