Torsdag d. 06. marts 2008, Varanassi

Så er tøzen sikkert ankommet til Varanassi. Varanassi er en smadder hellig by skal jeg lige fortælle, den ligger ved Ganges, hvor hinduer bliver brændt og asken bliver smidt i floden for at komme direkte til Nirvana, og mit værelse har næsten, men ikke helt udsigt til floden og om ikke andet er den lige udenfor min hoveddør. (jeg sparede 600 Rupees pr. døgn ved at tage værelset på den anden side af gangen) Jeg tog ikke min comp med, for jeg var ikke sikker på at få et værelse og risikoen var at jeg måske kom til at være hjemløs et par dage, så jeg lånte den til de to studerende fra Aalborg sammen med alle de ting jeg ikke lige gad at slæbe med, så kunne jeg sige mit værelse op og slipper for at betale dobbelt husleje mens jeg er væk, hvilket er meget godt, eftersom det er lidt mere dyrt at bo på et værelse lige ud til et af mine nye yndlingssteder end det er at bo i Arambol.

Mit værelse de første par dage

Jeg gik mig lige en tur ned ad floden og det er simpelthen så spændende en by, bare på den time jeg var af sted så jeg hvad jeg lige gad af en eller anden slags teaterstykke og en guru der sad og gjorde noget mærkeligt og en masse folk der kiggede med. Så så jeg noget, jeg troede var det sødeste ever, der lå en ko med tæpper over sig og en hund der lå op ad den, men det viste sig, at koen var kommet til skade og den ligger der så for at vente på at dø. Lige ved siden af sad en vistnok meget sindsforstyrret mand og snakkede med sig selv. Så købte jeg en lille kurv med blomster og et lys i, som jeg så fik at vide at jeg skulle tænde og sætte ned i floden og tænke på dem i min familie så de lige kunne få lidt god karma værsågod :)

Ellers er min plan at nu skal jeg have fat på noget silke, for byen er osse lidt berømt for den gode, håndvævede kvalitet og så skal jeg på et eller andet tidspunkt lige straks ud og bade i floden, så bliver ens karma nemlig fuldstændigt renset siger de der hinduer og det er egentlig et af mine hovedformål med overhovedet at komme til Indien.

Jeg synes selv jeg er blevet bedre til det med at flyve, eller osse er det fordi de flyver på en anden måde hernede, men jeg får så absolut ikke lige så alvorlige propper i ørne mere så det er jeg lige ret så glad for.


Udsigten fra min balkon

Ellers synes jeg at jeg havde ca 1000 ting at fortælle, men sådan går det når hun ikke har sin labtop, jeg kan nemlig ikke lige huske mere lige nu, jo en detalje; når man er pige i Indien bliver man hele tiden refereret til som "madame" eller "maam" (hvilket måske, måske ikke er det samme) jeg har besluttet mig for at det er en lost cause at begynde at lære alle indere at jeg altså ikke bliver til nogen madame før jeg bliver gift eller tyk, jeg må bide det i mig til jeg kommer hjem. Til gengæld har jeg efterhånden fået lært børnene i klassen at jeg ikke er en "sir", det synes jeg selv er lidt et fremskridt :)