Fredag d. 21. marts 2008

Det er altså bare meget forkert; det har været overskyet hele dagen og nu regner og tordner det. Det er næsten helt som at være hjemme og det minder meget om en dansk sommerbyge, men jeg er altså i Goa, jeg troede det var inkluderet i billetten at jeg ikke skulle se regn før engang sidst i maj… og selvfølgelig gik der så kun en halv time før strømmen gik, hvilket efterhånden har mistet sin underholdningsværdi, især om aftenen, for når solen er gået ned her er her altså helt bulder mørkt, medmindre der er det sædvanlige liv i byen som selvfølgelig lyser det hele op. Strømmen kommer så lige med et par spæde forsøg ca. engang hvert tredje minut, men det virker som ynkelige små forsøg og den forsvinder igen efter et par sekunder, lige nok til at man kan nå at håbe.

Ellers er hverdagen her blevet til at det er blevet meget virkeligt at sæsonen slutter, ting lukker og folk tager hjem og det er endda stadig kun begyndelsen. Der er efterhånden gået sport i at finde ud af hvilke steder der muligvis har åbent og med store hvalpeøjne fortælle de få mulige at jeg altså er her i lang tid endnu og håbe at de synes det er nok til at holde deres restaurant kørende, tænk hvis jeg skulle ende mine Goa dage med selv at skulle til at lave mad, uuh – sig det igen? Tænk, hvis jeg skulle ende med selv at lave mad

Lige et billede før gaden lukker helt ned

…

Det endte med ikke at være så slemt igen, jeg gik ud på balkonen og der var helt stille overalt bortset fra regnen der faldt, hvilket jeg jo synes er vildt hyggeligt og jeg sad og kiggede på lyn i en times tid. Det var rigtigt lækkert, men jeg kunne også mærke, igen, at det havde været lidt fedt med en at dele det hele med.