Men vi nåede helskindet frem og det var jo heldigvis torsdag, så der var marked i byen, ikke bare sådan et marked som vi har hver dag i Arambol, nej sådan et rigtigt marked fra Indien, hvor jeg rent faktisk fandt en masse ting jeg kunne bruge til noget fornuftigt, som nål og tråd, hængelås, sikkerhedsnåle og skolebøger til børnene, det var lidt fedt, for alt det havde jeg faktisk ledt efter i lang tid.
Så kom de og hentede os (mig og dem fra Aalborg red. (som jo så er mig selv)) og vi kørte så længe at jeg begyndte at tvivle på om vi nu stadig var i Goa. Til sidst kom vi ud til den nyeste skole, som lige åbnede i søndags, det er så den tredje der åbner i år og der er to mere på vej. Det var et frygteligt lille lokale men igen, det virker, men det er et lokale som de har lejet i et hus der står og venter på at blive et krisecenter for kvinder, det hele er der, de mangler bare en kvinde der kan arbejde der, ikke bare fuld tid, men al tid! Det var jo så lige det jeg synes var aller mest spændende; det kommer til at fungere ligesom det gør hjemme i Danmark, med den forskel at der bliver denne ene kvinde og en sekretær, der kommer til at stå for det, i stedet for ca. 20 kvinder med socialrådgiver eller pædagogisk baggrund (nej, jeg ved ikke hvor mange der er, men det er i hvert fald flere.) men ellers skal kvinderne også selv skiftes til at lave mad og nå ja, så får de ikke deres eget værelse men skal sove i en af de to sovesale.
Så kørte vi til en anden by hvor der også er en skole med ca. 30 elever i et klasselokale der ikke engang nogensinde vil kunne sammenlignes med mit kollegieværelse, de havde engang bænke, men dem er der ikke plads til længere. Lokalet hænger sammen med en kirke der ligger i byen og er egentlig kirkens kapel, men eftersom det kun er en enkelt familie der anvender kirken (den familie der ejer den) bliver det ikke brugt så tit, men det viser jo bare at de klemmer sig ind hvor de kan være.
Derefter kørte vi til Panjim der er den største by i Goa og spiste middagsmad og tog på hospitalet for at se til en af drengene der ligger og er meget syg. Hele hospitalsregningen betales af Moving School heldigvis, men de har svært ved at finde ud af hvad han fejler. Lige nu ligger han på en TB afdeling, men de tror at han har hepatitis, så jeg satte lige pris på mine vaccinationer J
Nå, men så på vejen hjem stoppede vi og fik noget at drikke, det hedder Ginger Lime og så farligt kompliceret ud; ham der laver det har sådan en kværner maskine som han fodrede med sukkerrør indtil de næsten var mast til mos og alt saften blev samlet i et lille kar nedenunder, så 
fyldte han de stakkels rør med lime og ingefær og moste dem et par gange mere, serveret med is, værsågod, og det smagte bare fantastisk, så det bliver absolut ikke sidste gang jeg får det og den bedste nyhed er at de sælger det lige på min vej hjem fra skole.
Sukkerrør der bliver maltrakteret og smager godt med ingefær og lime
Den gode nyhed er at jeg måske har overtalt en af restauranterne til at vise Trainspotting som jeg lige er i gang med at læse for anden gang, nå ja, jeg laver det lige til en kombi med dagens detalje; jeg læser helt ekstremt meget her, det er ret så nemt at finde på at sætte sig ned med en bog når man ikke har en tryk-ommer, jeg tror jeg har læst syv bøger mens jeg har været her og er så i gang med den her for anden gang.
Nå ja for resten, vi var jo også lige ude og se den rullende skole som bliver færdig om en måneds tid, den er så beregnet til de familier som flytter rigtig meget rundt.
Manisha og Kulkarni og hvad der engang bliver til en rullende skole
Ingen kommentarer:
Send en kommentar