Onsdag d. 28. maj 2008

Jeg har det faktisk lidt dårligt med at det er så længe siden sidst jeg opdaterede blog. Der har stået i lang tid hvor meget hjemve jeg har og det er ikke fordi jeg tager det i mig for jeg savner virkelig alting derhjemme og indimellem har jeg det frygteligt, men det er blevet bedre og det er jo heller ikke hele tiden at jeg har det så slemt. Jeg har fundet en ny forfatter som jeg er blevet meget glad for, Paulo Coelho, han skriver om at man skal huske at følge sine drømme og huske at nyde livet, det har givet mig et friskt pust og jeg prøver at minde mig selv om hvor meget jeg glædede mig til at komme herned og prøver på at huske at nyde det jeg har her, for det er jo ikke en oplevelse der kommer igen lige med det første.

Goa kan opføre sig ret så pænt...

Når det er sagt vil jeg også nævne, at Jasmina faktisk har taget ferie og vi har talt meget om, om hun så kommer alligevel. På den anden side har jeg ikke ville glæde mig for meget, for jeg har ikke lyst til igen at blive så ked af det som jeg var i sidste weekend, plus at jeg synes det er træls for mig og også ret så dårligt af mig at være afhængig af andre menneskers omstændigheder og beslutninger for selv at være glad. Så vi har taget det stille og roligt og overvejet meget nøje hvad vi skulle lave og hvor meget hun egentlig vil få ud af at komme og den endelige beslutning JEG har truffet er at, hvis hun kommer er det rigtig fedt, så tager vi en uge til Delhi og ser Taj Mahal, men hvis hun beslutter at blive hjemme tager jeg hjem 14 dage tidligere (jeg har kigget på billetterne og jeg kan vist få en til 3000) så kan jeg måske også være lidt kreativ og se om jeg kan nå hjem til Marcs fødselsdag hvis han synes det ville være rart. Ja, så kommer jeg ikke til Delhi, men jeg har besluttet mig for at det hedder; så kommer jeg ikke til Delhi i denne omgang!

Så er der til gengæld gået lidt panik i mig, for så er der jo faktisk kun 7 uger tilbage inden jeg enten er i Delhi eller i Danmark og jeg har stadigvæk en del planer og små opgaver jeg gerne vil have gennemført inden jeg skal hjem. Jeg skal have sendt en pakke, men det bliver ikke lige nu. Jeg vil gerne til Karnateka hvis det kan blive muligt og besøge Shoba og Subhash familier. Jeg skal til skrædderen og have lavet min kjole og måske en sweatshirt hvis jeg kan finde det rigtige stof inde i Mapusa. jeg vil gerne bruge en dag på at tage et par hundrede kilometer sydpå for at se Jogg Falls. Jeg skal også til Calangute og have lavet min tatovering helt absolut færdig og så skal jeg til tandlægen.

Pakken kan jeg forhåbentlig sende når jeg tager til Calangute så det er to fluer med et smæk, men jeg bliver nødt til at vente til jeg har fri på en hverdag, men dem får jeg vist et par stykker af når det begynder at regne. Turen til Karnateka bliver kun hvis skolen lukker i en uge så Shoba og Subhash kan komme af sted. Skrædderen skal jeg bare lige have taget mig sammen til, men jeg vil gerne lige først til Mapusa og se efter det nye stof. Jogg Falls skal ikke være før det begynder at regne, før er der slet ikke noget vand og så er det nok lidt kedeligt at stå og se på vandfald. Det jeg så kan gøre lige nu er at tage til tandlægen, så jeg har bestilt tid på fredag og har også arrangeret det med min taxafyr, ellers er det ret så umuligt at komme derind når jeg nu ikke tør scooteren. Men det bliver godt at få det overstået, så kan jeg krydse en ting af og mangler ikke helt så meget så.

Så til de virkelige problemer. Først, efter at vi har haft to kølige dage er min indre modstand mod varmen slået helt i stykker, så jeg skifter mellem at fryse og tage varmt tøj på, for at tage det af igen to sekunder senere fordi jeg er ved at dø af hedeslag. Det er skide irriterende især om natten, for jeg vågner flere gange for enten at tage tøj på eller af.

Næst er min edderkop kommet igen. Vi så den i går aftes på balkonen hvor den jagtede alle de nye spændende insekter der er dukket op efter regnskyllet den anden dag, der er åbenbart helt ekstremt mange insekter når det regner. Nå, men den er altså stor, ret så stor – helt uhyggeligt stor. Hvis vi siger at en almindelig Majer edderkop er på størrelse med en hund har jeg her at gøre med en elefant. Og så er den så pisse hurtig, at inden vi fik set os om var den inde på mit værelse, hvilket jeg var ret så utilfreds med, det blev ikke bedre da Chanda gik ind for at slå den ihjel og ikke kunne finde den, je vidste det var der, jeg vidste bare ikke hvor. Så var det da i det mindste bedre sidst den var her hvor den bare sad stille i et hjørne og jeg kunne bilde mig selv ind dagen efter at den var smuttet ud igen. nu ved jeg den bor hos mig (betaler den sin del af huslejen? Nej det tror jeg nok ikke lige!) men jeg ved ikke hvor. Jeg sidder og får kuldegysninger bare ved tanken, jeg spjættede faktisk lige. Jeg endte med at få den geniale ide, at når nu edderkoppen spiser insekter vil den gerne være der hvor de er, insekter kan godt lide lys, så hvis nu jeg tændte lyset på balkonen når jeg lagde mig til at sove så ville både edderkop og insekter smutte et andet sted hen. Det virkede heldigvis, men jeg følte mig lidt fjollet, 27 år og bliver nødt til at sove med lyset tændt, men hvis nogen dømmer mig vil jeg bare sige; I ved vist nok ikke lige, præcist hvor stor en edderkop jeg har her!

Det bringer mig til det sidste for i dag. Jeg ved jo ikke helt hvor våde det bliver på mit værelse når det begynder at regne, min landlady Mathilda har sagt noget om at vi skal have hængt en presenning op på balkonen men så forsvinder min havudsigt jo. Så jeg overvejede i forvejen en smule at flytte et andet sted hen, måske ligefrem med fjernsyn når nu det kommer til at regne så meget at det bliver besværligt at komme ud og skolen ligefrem bliver nødt til at lukke på grund af det. Men hvis der skal være så mange insekter som der var den anden dag og jeg kan undgå dem ved at ændre adresse, synes jeg nok lige det er overvejelsen værd.

Nå ja, så kom Shoba og Subhash endelig ned på stranden i går, så jeg inviterede dem på aftensmad på restaurant, det gør de absolut ikke særligt tit for det har de slet ikke råd til, det var en helt mærkelig oplevelse for dem at se hvordan turisterne ikke larmer, så så vi lige en rigtig sød ko, som jeg hellere ligger herind end at lægge billederne af familien ind for jeg har glemt at spørge om det er i orden. Men mens vi sad og kiggede på at drengerne svømmede kom der nogle rige indiske turister forbi, deres piger ville gerne have et billede hvor de sad ved siden af mig og selvfølgelig måtte de da gerne det, jeg fik jo selv et billede af mig selv sammen med en elefant da jeg var på vej herned, den her gang var det bare mig der var elefanten.

Den søde ko vi lige mødte på stranden

Og så for endelig at få postet noget nyt har jeg lige siddet og ventet på strøm ved en internetcafe i en halv time, så sæt lige pris på det jeg har postet for det var fandme varmt når ventilatorerne jo heller ikke virker uden strøm. Til gengæld var det hyggeligt lige at få en sludder med ham der har cafeen.

… og nu har jeg ventet i en halv time mere på at internettet begynder at virke.

Og det kom aldrig til at virke!

Mandag d. 26. maj 2008

Først skal jeg lige huske at fortælle to ting som jeg har haft glemt i lang tid.

Først er det nemlig ret så underholdende, for når bladene falder af palmetræerne og skal fjernes igen, er der ikke nogen der går ud i haven med en rive eller noget som helst, nej, man tager bare hele bladet, folder det sammen og smider det ud, de er altså ret så store så jeg har en del sjov ud af at kigge på når de gør det. Den største gene der kan være ved det er, hvis din hængekøje hænger uheldigt i forhold til palmen, for det støver noget når sådan et blad falder af, så hængekøjen bliver fyldt med palme-øv.

For der andet er der en flod der virkelig undrer mig; jeg har meget tilfældigvis kørt forbi den fem lørdage i træk på ca. samme tid af dagen, men ikke en gang har der været den samme vandstand. Nogle gange er den helt fyldt med vand, andre gange er den tørret helt ud, men ikke noget der sker sådan konsekvent at man måske kan sige at denne gang er der ikke så meget vand og næste gang er der så endnu mindre eller noget, nej, det ser ud til at det er helt tilfældigt og jeg kan virkelig ikke regne ud hvor meget vand der er i floden næste gang jeg kommer forbi.

Og så til sagen. Vi var i Candolim i går for at besøge nogle englændere som pigerne mødte for et par uger siden. Først havde vi hørt at der skulle være et supermarked i byen så det skulle vi jo lige hen og se på, det er første gang i 4 måneder at jeg har været i et supermarked så det synes jeg var helt fantastisk, der var rugbrød og pulversuppe og bøger og spil og vildt mange forskellige ting som jeg helt havde glemt at jeg havde glemt, det føltes helt ligesom at være hjemme igen. Jeg endte med at købe noget rugbrød og en bog, men da jeg skulle betale kom jeg i tanker om at jeg havde glemt at se på hvad brødet egentlig kostede så det endte med at jeg købte to bitte små pakker brød til 35 kr. stykket, det gør jeg ikke lige igen.

Poolen, og en Kingfisher i den røde cirkel, fuglen, ikke øllen.

Så fandt vi dem vi skulle besøge og en boghandel. Der købte jeg to nye bøger (boghandleren i Arambol har lukket og jeg har stadig længe tilbage så jeg skulle jo have mig et lager) og så tog vi hjem til hvor de bor. Lige en hurtig præsentation; han er pensioneret soldat og de regnede ud, at hvis de flyttede til Goa 6 måneder om året kan de begge to leve flot af hans pension så det gjorde de. Der bor de så i en fantastisk 3 værelses ejerlejlighed med pool, som de vist har givet omkring 5000 kr. for, (det er lidt svært, for jeg ved jo ikke hvor meget et pund koster) for fire år siden. Der er nyt køkken, vaskemaskine og to altmuligmænd og så har de fået sendt deres ting herned fra England så det var også første gang jeg har siddet i en sofa siden jeg kom. Det vil sige; det er første gang jeg har siddet virkelig behageligt i noget der ikke bevæger sig i fire måneder, jeg blev næsten helt søsyg. Men nok det der var det allerbedste, de gav aftensmad og det var svinekoteletter!!!! Det var faktisk næsten som at tage en pause fra Indien og det synes jeg egentlig jeg trængte til. Nå ja, der var også en guitar som han ikke kunne finde ud af at spille på, men det kunne jeg jo, så dagen endte med at vi sad og spillede og sang og han sagde at det var dejligt at høre hvad den kunne bruges til så nu har han vist fået lidt blod på tanden til selv at gå i gang.

I nat havde vi så det første alvorlige regnskyl. Alle jeg har talt med blev vækket af tordenen og i dag har det været overskyet så det er blevet helt køligt. Det er faktisk helt skønt, det er første gang mens jeg har været her at jeg ikke er hoppet i bad som det første da jeg kom hjem fra skole. Nu skal jeg så til at begynde at tage min paraply med når jeg går hjemmefra, hvor bare i går var det solbrillerne (måske laver jeg lige en overgangsperiode hvor jeg har begge dele med) men det er faktisk pisse irriterende, for hver gang jeg refererer til paraplyen skal det jo være på engelsk får jeg den dumme Rhiana sagn i hovedet og den kan jeg faktisk ikke lide, men det kommer jeg vel til på et tidspunkt. Ellers er jeg stadig spændt på hvordan verdenen opfører sig når det regner konstant flere uger i træk, men jeg ser lidt frem til at få flere dage som i dag, hvor jeg har større chancer for at komme hjem gennemblødt af regn frem for hvad jeg ellers plejer at være gennemblødt af :S

Fredag d. 23. maj 2008

Jeg har lige fundet en hemmelig forretning, nej det har Maria og nu har hun vist mig den. Jeg går faktisk der forbi hver evig eneste dag på vej hjem fra skole men jeg har først lagt mærke til den nu. Der er internet og alt muligt og faktisk lige i dag på vej hjem fra skole måtte jeg gå en kæmpe omvej for at komme på nettet på vejen hjem, men så kan jeg lære at se mig for en anden gang. Men det er jo faktisk lige som Domnics, som jeg også først fandt for pinligt kort tid siden.

Så er det faktisk begyndt at regne en lille smule, bare nogle 2 minutters byger rundt omkring og så nogle lidt større skyl om natten, men det lyner rigtig meget et sted i nærheden, vi kan ikke høre noget eller se nogle faktiske lyn, men vi kan se at det glimter ret så tit efterhånden. (altså selvfølgelig først når det er blevet mørkt.) Men det ser helt vildt fedt ud, det er bestemt værd at bruge et par timer på bare at ligge i hængekøjen og nyde at alting blive lyst op i små sekunder, med alle palmetræerne og havet, jeg bor sgu godt :D

Angående hængekøjen bliver jeg nok meget desværre nødt til at pille den ned, det er vist ikke meget værd at ligge der hvis den er helt våd og jeg også bare bliver regnet på. Hvis jeg venter for længe bliver det vist også halvvejs umuligt at tørre den når solen forsvinder. Men måske jeg finder ud af noget med et par kroge, så jeg kan hænge den op så snart det er lidt tørt og ikke skal bruge alt for lang tid på det. Der skal jeg også bare passe på, for jeg bliver nødt til at stå ovenpå, hvad fanden hedder det? Det der lille hegn som skal sørge for at man ikke bare sådan lige falder af balkonen og som vi ellers kan bruge til at tørre tøj på, er det et gelænder? Det tror jeg ikke men I kan se det på billedet. Annyway, for at jeg kan nå der hvor hængekøjen hænger, bliver jeg nødt til at stå derop og jeg ved af erfaring at det bliver meget glat når det bliver vådt, det er nemlig de samme fliser der som der er på gulvet og hvis man skal gå på gulvet med våde fødder skal man altså have tungen lige i munden. Så, hvis jeg en dag holder op med at skrive er det fordi at enten computeren eller mig selv der er faldet ud over balkonen.

Hængekøjen :D

Lige nu er der faktisk ret så koldt. Jeg vil vurdere det til pisse koldt men jeg ved det ikke for mit indre termometer er totalt smadret omkring nu så det kan være der ”kun” er 30 grader, men så kan det da være at jeg kan have det en smule køligt i nat, det har godt nok været ulideligt de sidste par dage. På den anden side er jeg ikke vild med tanken om at regnen snart kommer, jo jeg vil da nyde det i starten og det er ikke ligesom en kold dansk regn, men jeg er lidt spændt på hvordan det egentlig er… skidt, det finder jeg jo nok ud af.

Nå ja så har jeg jo lovet mig selv lige at give Tele2 lidt dårlig omtale; jeg sagde jo nemlig mit abonnement op inden jeg tog af sted men de blev ved med at trække penge fra min konto. Jeg har talt med dem tre gange nu, de har indrømmet at det er deres fejl, men de bliver ved med at ”glemme” at betale mig pengene tilbage og nummeret er ikke så skide gratis når du ringer fra et indisk taletidsnummer. Det er bare smadder irriterende og det er da bestemt ikke hos dem jeg skal have internat hos når jeg kommer hjem igen.

Onsdag d. 21. maj 2008

Det går meget bedre i dag. Jeg har fundet ud af at hvis jeg endelig vil tidligere hjem kan det lade sig gøre hvis jeg så bare lader være med at ager til Delhi. Det er lidt trist for der ville jeg meget gerne hen, men det er vist heller ikke den fedeste by at rejse i som alene pige så der kan jeg spare mig selv for et par ubehagelige oplevelser, men jeg ville nu gerne have været forbi og se Taj Mahal men skidt med det.

Jeg har i hvert fald besluttet mig for, at nu ser jeg lige hvordan det går i et par uger inden jeg tager nogen beslutning, jeg gider ikke at panikke og rende ud og bruge mange penge på en billet, det kan jeg vente med og så har jeg stadig mulighederne åbne.

I mandags var der school function, fordi den rullende skole skulle indvies. Vi skulle hentes kvart i ti, men det her er Indien, så vi blev hentet kvart i elleve. Så sad vi ellers der og gloede til klokken blev tre, det var vel mest praktisk at vi kom med den tidlige bil, men det var sgu træls at sidde der så længe og spilde hvad der ellers kunne have været en god fridag. På den ene side var det heldigt nok, at Rune og Lise var der, men de havde også lidt hjemve så vi sad vist og kørte hinanden lidt op med hensyn til at tage tidligt hjem så det var heller ikke helt heldigt, men det var nu rart at have nogen at dele det med, for jeg havde det godt nok skidt hele weekenden.

Mig som sidder og veeeenter på school funktion

I går havde Vivek fødselsdag (Shoba og Subhash’s søn) det fejrede de lige efter skoletid af hensyn til at jeg ikke skulle til at rende frem og tilbage, det tager mig ca. 20 min at gå derud, så hvis jeg skulle have været tilbage kl. seks havde det været lidt ærgerligt. Så blev ungerne også inviteret med så de kan se hvad det vil sige at have en fødselsdag, det har de jo ikke rigtig selv for der er jo ikke nogen der går og husker på hvornår de lige er blevet født. Men det var rigtig hyggeligt, men jeg overvejer, hvis nu jeg stadig er her til min fødselsdag, om jeg ikke skal finde ud af om jeg kan komme til at bage en ”rigtig” fødselsdagskage, for deres synes jeg er lidt mystiske.

Rune og Lise som sidder og veeeenter på school function

I dag har jeg pjækket og lavet ikke en skid. Troede egentlig jeg ville have brugt dagen på stranden men jeg var for doven, gad ikke gå så langt og desuden er det sidste sted lukket som havde liggestole så jeg gad heller ikke alt det sand. Så prøvede jeg mig med taget men der var bare for varmt, der er slet ingen vind deroppe på grund af alle palmerne, så to minutter og så svedte jeg så meget at jeg gav op igen. Men jeg er ved at være blevet lidt bleg igen, men når der ikke er liggestole ved stranden er det altså træls med alt det sand man får ind over det hele, hænderne er især angrebet så man kan heller ikke røre ved noget uden at det også er der, men pigerne kender vist nogen i Candolim som har en pool som vi måske tager ned og besøger i weekenden, det tror jeg bliver hyggeligt.

Søndag d. 18. maj 2008

Jeg prøvede at ringe til FinnAir, men sørme, når der står på billetten at den ikke kan ændres, så kan den altså heller ikke ændres. Så pev jeg lige lidt igen, for nu kan jeg altså godt mærke at jeg har været væk længe og at der stadig er utroligt lang tid tilbage. Ja, det har været 3,5 måned hvor jeg ikke har haft strømper eller langbukser på og hvor vejret har været fantastisk og tingene billige, men det er altså også 3,5 måned hvor jeg ikke har set nogen af mine venner, hvor de folk jeg har mødt har været nye bekendtskaber hele tiden, der er altså ikke rigtig nogen der kender mig særligt godt her eller som jeg jo så kender særligt godt og jo, jeg ringer stadig til Jasmina en gang om ugen, men der er også bare så rigtig mange mennesker som jeg savner rigtig meget som jeg aldrig lige får ringet til. Oveni har jeg snart dannet mig et billede af den almindelige Inder. Nu har jeg kun været i Goa og i Varanasi og det er jo udprægede turistområder, men alligevel står det faktum tilbage, at jeg faktisk kun har mødt meget få indere som ikke har været ude efter enten penge eller sex og det er altså ikke særligt opmuntrende når nu jeg står overfor snart at skulle rejse alene hernede igen og i det hele taget i de to sidste måneder hvor næsten kun er mig, Rune og Lise tilbage af folk udefra, og de to har jo ligesom hinanden, plus der vil kun være en enkelt restaurant tilbage og det er ikke den bedste...! Jeg tænkte hjemmefra at jo det regner godt nok i to måneder men det klarer jeg nok, nu hvor jeg står overfor at skulle være alene i regnvejret så længe er det altså en helt anden sag, er der nogen der ved hvor længe to måneder måske er? Jeg har efterhånden en ide om det og det er kraftedderme længe!

Jeg troede at det ville blive lettere at overskue når jeg engang var halvvejs, men det eneste som det har gjort klart er, hvor længe der egentlig er igen.

Så sidder jeg også og bliver lidt bitter og synes at hvis bare ene eller anden havde været og besøge mig ville det alt sammen have været meget bedre, men det er vist også bare en måde at give alle andre end mig selv skylden for det rod jeg efterhånden synes jeg har rodet mig ud i og det havde garanteret ikke hjulpet, jeg havde siddet tilbage bagefter og været ligeså ked af det og ville have tænkt at det bare havde været bedre hvis de slet ikke havde været der fordi de ville have været endnu mere savnede når de tog hjem igen. Men det ville nu have været lidt rart hvis det bare havde været nogen her til at dele en del af det med mig synes jeg.

Lørdag d. 17. maj 2008

Startede med at spise morgenmad med Rune og Lise, hun skulle til møde med Kulkarni senere på dagen fordi hun gerne vil være på en ny skole nu. Så var det at vi blev enige om at hvis nu det passede bedre med transporten var det en rigtig god ide hvis hun kom ud på min skole og være. For det første vil det være rart for mig med lidt sparring og for det andet vil det også være godt med lidt selskab, jeg er efterhånden ret frustreret over at min lærer taler så dårligt engelsk, så jeg kan faktisk ikke talt fagligt med ham. Nå ja og så transporten ville være for det tredje. Hun tog så til mødet senere og det blev aftalt at hun starter hos mig på tirsdag, det er bare super.

Men da vi så sad og spiste morgenmad kom vi til at snakke om hvilken slags mad vi savner mest hjemmefra og så fik jeg jo bare endnu mere hjemve end Jasminas dårlige nyhed lige havde givet mig. Jeg har besluttet mig for at prøve at se om jeg måske kan komme hjem 14 dage før det var planen, jeg har sendt en mail og spurgt Gorm så det venter jeg lige på svar om, og så skal jeg ellers have ringet til FinnAir og tale for min syge moster, for der står faktisk klart og tydeligt på billetten at den ikke kan ændres, men mon ikke den kan det alligevel hvis jeg stikker dem en lille hvid? Det håber jeg i hvert fald for jeg har meget lyst til at komme hjem lige nu og det ville hjælpe lidt på det hvis jeg kan se at der er mindre tid tilbage.

Det var ellers meningen at jeg skulle mødes med Maria nede ved Sweet Water Lake senere, men jeg havde det så trist, så jeg spurgte om ikke jeg kunne låne deres IPod, det kunne jeg heldigvis godt, så hele dagen har jeg ligget i min hængekøje og set ”Dexter”, ingen sol, ingen selskab men heller ingen krav og ingen hjerneaktivitet, det trængte jeg åbenbart rigtig meget til, for da de kom for at hente den 4,5 afsnit senere havde jeg det faktisk super godt igen og så skete det endelig at vi fik fat på et program som kan få IPod filer ned på computeren så nu har jeg da lidt tv at se på en gang imellem. Det var faktisk også i sidste øjeblik, eftersom rygterne går på at det begynder at regne enten i den uge vi kommer til eller ugen efter

Fredag d. 16. maj 2008

Så er det endelig weekend igen, så skal jeg ned på stranden og brunes :D

Jeg har så desværre fundet ud af at Jasmina slet ikke kan få den ferie som vi troede så hun kan slet ikke komme ned og besøge mig så der pev jeg lige en lille smule igen. Så fik jeg hovedpine oveni så jeg ar lidt doven da jeg gik ud efter aftensmad, og fik derfor byens værste biryani, så det har været en temmelig trist aften synes jeg. Men så til sidst ringede jeg til Troels for han har jo fødselsdag, det blev han heldigvis glad for så det var rigtig hyggeligt og hjalp godt på humøret. Og nu skal I lige høre alle sammen, han er åbenbart ved at skrive mig en mail og fortælle hvad der egentlig sker i DK, det kunne måske lige være en opfordring til alle jer andre som jeg næsten ikke har hørt fra, at det kan faktisk måske godt virke at sende mig en lille mail, hvis nu nogen oplever noget spændende som I tror jeg gerne vil vide noget om, at I bare ved det! Det ville jeg bestemt blive glad for, for det er lang tid jeg har været her nu og jeg har faktisk kun hørt fra ganske få.

Onsdag d. 14. maj 2008

For det første, når du spørger en inder om de vasker hvidt tøj separat og de siger ja, betyder det altså ikke, at de vasker det hvide tøj og det kulørte tøj i to forskellige maskiner, jeg er ikke helt sikker på hvad de egentlig forstår ved ”separat”, men resultatet er at halvdelen af mit engang pænt hvide tøj nu er lyserødt… heldigt at det er en af mine favorit farver, men når jeg nu engang havde valgt de forskellige ting i hvidt var det jo fordi den passer til lidt flere ting end den lyserøde gør.

Så åbnede jeg lige min mail i dag og der var en mail fra en af de forfattere jeg har brugt til min opgave. Jeg har nok skrevet hendes navn 15 gange i opgaven, men nåede lige at huske at hun jo også er lærer på Århus seminariet inden jeg begyndte at overveje hvordan i alverden hun havde fået fat i den. Hun vil bruge uddrag fra min blog i et nyhedsbrev eller noget, så nu har jeg været i radioen og bliver også publiceret på skrift, alt sammen bare fordi jeg er i Indien og der er mange andre der ikke er, det er da lidt fedt synes jeg.

Det er ikke fordi det ikke er hyggeligt, men jeg har lagt mærke til at jeg faktisk bruger oceaner af tid på at gå ud og spise aftensmad. I gennemsnit bruger jeg tre timer om dagen på det, så når jeg har fri kl. fire og så lige skal have en milkshake på vejen, lige skal hjem og have et bad og så lige ligge i hængekøjen og læse lidt og se på at solen går ned og så ud og have noget at spise så er dagen faktisk væk for så er klokken gerne ti når jeg kommer hjem derfra. Til gengæld er det en god måde at bruge sin dag på og jeg har faktisk overraskende let ved at slappe af hernede, det har jeg jo ikke derhjemme så det er skønt.

Lige nu sidder jeg med kokosnødolie og citronsaft i håret og venter på at det tørrer så jeg kan få et tørklæde på. Det skulle blege håret en lille smule hvis jeg sover med det så måske jeg skal have det gjort et par gange inden jeg er tilfreds men det er nu hyggeligt nok. Håber jeg kommer til at se lidt mere brun ud end jeg i forvejen gør, hvis håret også er lidt lysere. Men nå ja, vi så lige en der lige er kommet, hun var ikke mere end almindelig vinterbleg men jeg følte mig helt sort sammenlignet med hende, jubi jaij :D

Brume Mona med olie og citron i håret

INSEKTER!!! 12-05-08

Jasmina, det her er ikke noget du behøver at læse, det har ingen relevans for noget som helst og er vildt kedeligt.

Alle andre, jeg blev lige inspireret til at fortælle lidt om Monas Zoologiske Have; Jeg har allerede vist billedet af min fine skolopender, den største jeg nogensinde har set udenfor et terrarium som pænt blev hjulpet udenfor. Jeg har lejlighedsvise kakerlakker som er store nok til selv at finde ud, så de får lov til at blive. Jeg har en dag haft en knæler herinde, også første gang jeg har set sådan en uden at den er i bur, den fulgte med mig ind og forskrækkede mig lidt, men da jeg havde hjulpet den udenfor blev den siddende i skålen og pudsede sine følehorn og da de var pænt rene fløj den over på mig igen, så vi blev enige om at den måske bare var blevet lidt glad for mig eller noget, men den var nu også ret sjov.

Verdens største og mest usjove edderkop

Lige nu har jeg så den største edderkop ovenover mit køkken, det klammeste bæst jeg har set og den største af slagsen, igen udenfor et terrarium, den kan rent faktisk, hvis den vil, snigmyrde mig i løbet af i nat, den sidder nemlig for højt til at vi kan få fat på den, det er ellers aftalen, jeg tager mig af Marias kakerlakker og hun klarer mine ederkopper men ak, hun er jo bare lille bitte og kan slet ikke nå den uden at risikere at falde og slå sig meget hårdt. Jeg har egentlig set nogle i den størrelse, men de har alle sammen været døde og derfor ikke nogen umiddelbar trussel imod min fortsatte eksistens, men den her sidder bare og griner ad mig og planlægger hvordan den bedst kan angribe, garanteret den bare venter til jeg sover engang. Og jeg ved at det bliver svært at falde i søvn endda, jeg er sikker på at jeg sidder krummet sammen i et hjørne om en halv times tid, med min lommelygte og tændstikker, der desværre er mit bedste våben lige nu og bare vente på at den slår til. Stakkels lille Mona.

Lige en gang mere for at understrege hvor frygteligt det var for mig

Jeg synes jeg har fået skrevet meget i dag, men jeg har vist fået samlet op på alt det jeg havde glemt i løbet af den sidste måneds tid, så håber i er tålmodige nok til at få det hele med.

Mandag d. 12. maj 2008

Så var jeg endelig i skole igen efter fire dages fri; 2 til at skrive opgave i og to dages weekend. Det var list træls at skulle af sted i dag, der forsvandt nemlig 500 Rupees fra min pung i onsdags, det er aldrig rart for uanset om man vil det eller ej kommer men (jeg gør i hvert fald) til at mistænke alle og ingen. De kunne heldigvis godt se at det var lidt træls for mig, men jeg bliver nødt til at have min taske under konstant opsyn nu og så lade være med at tage sp mange penge med, det er også bare træls, hvis nu jeg skal have recharged min fon eller skal ud og købe noget ind til skolen men sådan er det nu. Øv.

Så er det jo sådan en bryllupsmåned lige nu, ved ikke helt hvorfor, men man kan næsten ikke gå i skole og hjem igen uden at se folk der skal giftes. Jeg mødte et par da jeg gik igennem byen her til aften og hun så bare så lykkelig ud, der var et lille men meget larmende orkester på en bil så jeg kunne ikke høre hvad hun sagde til mig, men hun strålede da hun så fremmede lille mig stå og smile til hende og mimede ”it’s my wedding”. Han så knapt så lykkelig ud, ved ikke om han synes hun fik ham for billigt eller hvad… her betaler brudens familie jo både for brylluppet men også en til tider ret så stor medgift. Jeg har faktisk hørt om en landsby, hvor de konsekvent slår pigebørn ihjel på fødestuen fordi de simpelthen bare er for dyre i drift og der står tit i avisen om pigespædbørn som bliver fundet diverse steder, på bunden af en brønd, gravet ned på marker eller smidt i vejkanten eller sådan noget. Med den befolkningsuligevægt er der vel ikke noget at sige til at drengerne bruger hinanden eller forsøger alt hvad de kan for at få en hvid tøz.

Nå ja, så gik jeg forbi hvor de skulle holde festen og i Indien kan musik kun spilles MEGET MEGET HØJT! Jeg ved ikke hvad det er med dem, men når de fejrer nogetsomhelst, om det så er et bryllup, en fødselet hus der er bygget færdigt eller bare at de skal i kirke, skal de helst kunne høre det flere kilometer væk. Pisse irriterende når der bliver fejret noget indenfor en radius på ca. 500 meter fra skolen, det gør det umuligt at undervise, for det man siger oppe ved tavlen kan ikke høres på de mellemste rækker. Som om det ikke var nok at de dytter hele tiden når de kører forbi en, ikke for at advare eller true, bare for at sige ”her kommer jeg” som om jeg ikke kan høre en bil. Når det er de store lastbiler der kommer har jeg altså hørt det for længe siden og de dytter også vildt højt så jeg bliver forskrækket og hopper, det er bare et held at jeg kun hopper lige op i luften og ikke til siden, ellers havde jeg været ret så flad nu. Det jeg prøver at sige er, at de bare prøver at være venlige, men jeg synes at for en uerfaren lille vesterlænding som mig kan det altså gå hen og blive ret farligt tror jeg og at det vist for mit vedkommende gør mere skade end gavn.

Jumpy, den med de tre ben

Så mødte jeg endelig den berømte trebenede hund, Jumpy kalder de den, jeg hørte om den for 14 dage siden og har ledt efter den lige siden, men endelig var den der. Den var på den restaurant hvor jeg spiste aftensmad og var meget besidderrisk, ingen andre hunde måtte komme og tigge der, det var dens job! Og på trods af min reprimande sidste uge har jeg vist fundet mig en lille hund, eller, hun har fundet mig, hun er en af dem der er blevet efterladt af nogle turister og som desperat savner selskab, og jeg snakker da lidt med hende når jeg er ude og gå og hun følger tit med hele vejen til restauranten, venter på os og følger med os hele vejen hjem igen og så er hun bare så kær og glad hele tiden. Jeg har dog besluttet mig for ikke at fodre hende og at når jeg når hjem og indenfor havelågen vil jeg ikke tale med hende, for jeg vil ikke opfordre hende til at føle sig hjemme i haven, for så bliver hun meget træls for de mennesker jeg bor hos når jeg engang smutter. Har leget med tanken om at tage hende med hjem, men jeg ved at hun vil blive totalt ulykkelig i min lejlighed og skulle være tvunget til at gå i snor og ikke få lov til at lege med de andre hunde eller noget, hun har det meget bedre her og hun ser heller ikke ud som om at hun sulter så hun har nok en familie der passer på hende indtil næste sæson. Det er der vist en del familier der gør, så får de mad, men ingen opmærksomhed, stakkels tøz. Nå, men vi kalder hende Jolly og hun er smadder sød, men hun blive lidt ivrig en gang imellem og hopper op ad os, og hun ved altså ikke helt hvor skarpe hendes kløer er.

Jolly

Ui ja, så i skolen i dag lavede jeg en ny slags opgave til ungerne, jeg tegnede Karnatekas alfabet og gjorde plads til at de selv kan øve sig på det, det er anden gang jeg har tegnet hele deres alfabet og blev atter engang lige overrasket over hvor mange af deres bogstaver der egentlig ligner en røv, sjovt at vælge lige præcist at udtrykke sig skriftligt med den kropsdel… eller er det mig der har et forkert fokus? Døm selv, jeg har sat cirkler om dem jeg synes ligner mest; grøn for dem der bare ligner, gul for dem der ligner mere samtidig er halvvejs pornografiske og rød hvor det undrer mig at de ikke selv ser ligheden. Jeg sad i hvert fald selv og tænkte at det måtte være en løgn og at en eller anden snart ville hoppe frem med et skjult kamera eller noget, måske det var en ide til DR næste gang de mangler materiale til et dårligt show.

Karnatekas ret så usexede alfabet

Og jeg vil hilse og sige at hvis det er fordi mit fokus er omkring røven er det fordi jeg kom til at brænde mig så slemt på solen i går at jeg stadigvæk kun kan sidde på den ene balle. Jeg er efterhånden blevet så brun over det hele at jeg godt kan tåle middagssolen, synes bare det var lidt synd at de stakkels hvide baller ikke kunne få lov til at være med, med det resultat at jeg har siddet skævt hele dagen, den ene af dem har det godt nok skidt, til gengæld kan jeg endelig lægge et billede ind og sige ”se hvor fint brun jeg er blevet” så gider jeg heller ikke høre på flere klager over at der ikke er billeder af mig selv herinde. Men jeps, jeg har manipuleret min tusch væk, den må I have til gode til jeg kommer hjem :P

Søndag d. 11. maj 2008

Vi tog lige til Mapusa i går (nærmeste større by) for at købe stoffer til at tage med til skrædderen i Mandrem (nærmeste lille bitte by men med en god skrædder), jeg købte noget silke, som jeg skal have ham til at lave en kjole af, så bliver jeg rigtig fin J uh og jeg fik også lige købt tørklæder, de var noget billigere end strandsælgernes så det endte med at jeg kom hjem med fem, ja de bliver en del af mit efterhånden store transportproblem (jeg må kun have 20 kg med flyet) men de er fine og jeg skal vist alligevel have sendt en pakke mere på et tidspunkt.

det er også altid hyggeligt at være i Mapusa, der er et ret så stort marked hver dag tror jeg, det er fuldstændigt umuligt at finde rundt, men hvis man vandrer længe nok når man til blomsterne, så er der ellers bare blomster over det hele, buketter, kæder, bare løse blomsterhoveder i en kurv og store flotte dekorationer til bryllupper og den slags og så dufter det fantastisk.

Hmm jo, jeg har jo gerne ville se den der med Indiana Jones med Templets Forbandelse siden jeg selv kom herned, fandt dvd’en i går til 120 Rupees (ca. 10 kr.) og gik glad i gang med at se den, men gud hvor er den bare kedelig, så jeg faldt i søvn efter ti minutter, trængte vist også til det, jeg har jo ikke sovet så meget mens jeg har skrevet opgave.

Nå ja opgave, hvor er det skønt at den endelig er afleveret, nu skal den bare oversættes til engelsk, det er lige nitten ved at tage i udlandspraktik, alt det der skal oversættes og det tager dælme lang tid (ikke så lang tid som det har gjort, jeg er ved at være vandt til det nu) men heldigvis har jeg jo stadig Maria som læser det igennem og tjekker at jeg ikke sender noget af sted som er helt håbløst formuleret.

Så lige nu, hvor jeg sad i min skønne hængekøje og oversatte, blev der smidt mudder på mig, og det er altså lidt af en præstation, for min hængekøje hænger altså nogle meter over jorden, men så viste det sig at det var vores lille vandbærer som har bygget rede oppe under taget, den var lige i gang med at indrette sig lidt bedre tror jeg, men så fik jeg da et billede, tror lige det er noget for Tau.

Fredag d. 09. maj 2008

Så er P3 opgaven afleveret, det vil jeg lige fejre med at tage et smut på stranden, det er osse Judith´s sidste dag så jeg skal jo lige sige ordentligt farvel.

I må osse lige gerne være med i "festen" med et lille billede

Torsdag d. 08. maj 2008

Så er jeg midt i opgaven og det går faktisk ret så godt, mangler kun diskussion og konklusion. Jeg overvejer om jeg skal oversætte den til engelsk og give den til Manisha og Kulkarni, ofr jeg tror der er nogle gode konstruktive ting i den, som de kan bruge i organisationen hvis de har lyst, jeps, så godt synes jeg det går :D

Så sidder jeg jo også lige og tænker over, hvor sjovt det egentlig er at jeg pludselig er endt som matematiklærer for et halvt års tid og faktisk snart har forfattet en hel bog med forskellige matematikopgaver til ungerne. Jeg var jo selv et stort fjols til matematik og lavede aldrig aldrig mine opgaver, så det er lidt karma der kommer og bider mig i røven synes jeg, men hvis ikke den skulle gøre det i Indien, ved jeg sgu ikke hvor den skulle gøre det. Det rigtig sjove er, at hvad jeg fandt fuldstændigt tåbeligt og nyttesløst har jeg jo gennem tiden fundet pointen i…

Onsdag d. 07. maj 2008

Jeg havde ellers en masse jeg ville have skrevet i går, men jeg faldt og slog min hånd da jeg var ude og lege med ungerne og fik et ret grim flænge i håndfladen, der ikke lukkede sig hele dagen i går og faktisk først fik sår på engang i løbet af i eftermiddags (heldigvis, for jeg blev ved med at glemme at det var der så jeg blev ved med at støde fra på det jo ret så ikke rene gulv) men det er blevet bedre nu og gør heller ikke så indt mere, heldigvis, for det ville være ret så irriterende ikke at få gjort min P3 færdig, men det sidder altså lige der hvor jeg hviler hånden på computeren og gjorde ondt også, så jeg kunne faktisk slet ikke skrive noget i går. Stakkels lille Mona, jeg har også skrabet mit knæ, endda lige oveni min friske tatovering, knapt så heldigt, og også albuen. Det underholdende var, at når ungerne slår sig stopper de knapt nok op for at få plaster på, men lille bakterieforstyrrede hvide praktikant skulle have det renset og pakket ind. Til gengæld var alle ungerne smadder interesserede i at se hvordan jeg nu havde det i dag, de er så kære. Men jeg har glemt hvad jeg ville have sagt i går…

På vej i skole i nederdel # 21

I morgen holder jeg jo så fri for at skrive opgave, så i dag var det mig der underviste og oveni har vi fået ”det vandrende fjernsyn” på besøg i klassen, der er dvd til, så over middag så de tegnefilm. En af pigerne synes det var for kedeligt så jeg gav hende hendes mappe og så gik hun i gang med at lave minusstykker. Jeg lærte hende det for 14 dage siden og hun har altså ikke øvet sig i skolen siden (på grund af 1. maj i torsdags) men hun var simpelthen bare så dygtig, jeg er virkelig beæret over at få lov til at se hende udvikle nogle færdigheder som jeg har støttet hende i og så så hurtigt!?! Hun er fandme en skarp unge, heldigt for mig at jeg fik lov til at lære hende at kende. Sådan har jeg det nu faktisk med alle ungerne, jeg er bare så pisse glad for dem alle sammen og fordi jeg får lov til at møde dem, skide heldige mig :D

Men så i middagspausen da jeg meget pligtopfyldende sad og læste på min teori fik jeg lige en åbenbaring om, hvordan min opgave næsten helt præcist skal se ud, så nu har jeg faktisk det hele oppe i hovedet, det skal bare skrives ned, det er virkelig også bare skønt. Så det er ellers hvad jeg har lavet i dag, Judith har været forbi et par gange og tjekket at jeg nu også laver noget og det gør jeg sgu, og Maria har hentet pizza og slik til os, jeg har overtalt hende til at læse Douglas Adams, så det hygger hun sig med mens jeg knokler, det er nu vist for meget sagt, jeg synes næsten helt den skriver sig selv nu og jeg er helt glad for at jeg skal lave den, for jeg er jo blevet tvunget til at tænke over en masse ting, så jeg lærer faktisk ret så meget af det. Det må I nu heller ikke sige til nogen af dem fra skolen, de skal ikke opfordres til at give os flere opgaver :)

Mandag d. 05. maj 2008

Ja jeg ved godt at jeg skulle have opdateret i går, men jeg er begyndt at gå i panik over den dumme opgave, til gengæld har jeg nu fået godt styr på problemformuleringen så nu er det bare at komme i gang, håber ikke Lisbeth kender min blog så hun kan se hvor doven jeg har været og hvor meget det bliver en ”sidste øjebliks opgave”, men jeg er bange for at jeg bliver nødt til at tage fri torsdag for at få den lavet færdig, så skal jeg til at rykke om på nogle ting med undervisningen, men det skal nok komme til at gå. Det fede er, at Judith som hun hedder hende danskeren egentlig bare går og keder sig, hun er vild med at skrive opgaver og vil gerne lade som om jeg forpligter mig overfor hende og hun gider læse den igennem en gang imellem, så er det jo lige en del nemmere for mig at komme i gang.

Jeg er ked af at det er nødvendigt at skrive om min oplevelse i aften, men jeg synes den er vigtig for alle dem der engang overvejer at tage til Goa eller Indien, ikke for at gøre Mor bekymret eller skræmme folk væk, men fordi det er noget jeg selv blev meget forskrækket over efterhånden som det gik op for mig hvordan bagsiden af det her turistparadis egentlig ser ud:

Først historien om russeren: det er efterhånden 2 måneder siden, hvis ikke mere, en russer er på vej hjem her i Arambol og han er pisse stiv. Synes pludselig at det er en god ide at sparke til et kors han mødte på vejen så det gik i stykker. Her skal det indskydes at der absolut ikke er nogen der er enige med ham i, at det var det smarte at gøre, indere tager deres religion og respekten om denne MEGET alvorligt og det er en af de mest basale leveregler for indere at alle religioner skal respekteres og selvfølgelig forventer de at besøgende i deres land udviser den samme respekt og det er generelt også sådan det foregår. Men denne her stakkels russer blev set af nogle indiske mænd, der gav ham så mange tæsk at han rent faktisk døde af det og det er der heller ingen af turisterne som synes er i orden!

Så historien fra i aften: vi sad på en restaurant med udsigt over hovedgaden og pludselig løber der en inder forbi med en turist i hælende der råber op om hvor vandvittigt han opfører sig (altså hvordan inderen opfører sig…) turisten truer ham med en stor sten men smider den og forsøger at tale ham til fornuft, men i mellemtiden har den lokale fundet en bambusstang som han straks angriber med. Inden der er gået mange sekunder står der pludselig ti indere omkring turisten og de slår ham med alt hvad de kunne finde der lige var ved hånden og turisten beskytter sig med et skilt. Jeg aner ikke hvad der lå til grund for situationen eller hvem der slog først, men det er jeg meget sikker på at ingen af de andre indere der deltog i det gjorde; de så bare at en af deres egne blev truet og gik til angreb. Jeg er meget sikker på at turisten slap væk da de kom til at ødelægge en bil under jagten, men jeg er også meget sikker på at hvis han ikke gjorde ser vi ham nok ikke igen. Det der gør mig mest utryg ved alt det er, at der ikke er nogen hjælp at hente fra sådan en fyr. Ingen af turisterne tør blande sig, for der er trods alt en del flere indere end der er turister og de har jo igennem historien om russeren fået et ry for at der ikke bliver taget hensyn så længe det er et spørgsmål om ”os” og ”dem” og politiet hernede er IKKE turisternes venner. Deres opgave er at sprede skræk og rædsel og plante cannabis på folk hvis der er lavvande i kassen og de behøver en undskyldning for at give folk bøder eller modtage bestikkelse. Hvis du anmelder et slagsmål/lag tæsk/en henretning, kald det hvad du vil, risikerer du bare at få lidt mere tæsk. Jeg aner ikke hvad jeg skulle have gjort hvis ikke han havde haft det skilt foran sig og jeg håber aldrig jeg kommer ud for noget lignende en anden gang, men jeg håber for min egen skyld og dem derhjemme der godt kan lide mig, at jeg kan finde ud af at rette mig efter jungleloven hernede og ikke blande mig, for jeg er ret sikker på at de er meget ligeglade med om jeg er en pige og når de først er kørt op med våben og det hele er det ikke til at sige hvad der kan stoppe dem.

En af politiets vigtigste opgaver hernede er at lade som ingenting, hvis historier som den her kommer ud skader det deres største indtægtskilde, men jeg synes folk skal have mulighed for at være opmærksomme på at sådan er her altså også, inden de beslutter sig for at komme og jeg synes ikke bare historier som den her skal have lov til at være en slags ”lokal officiel hemmelighed”. Indien er utroligt mange smukke ting, men her er altså lige så store problemer, også med vold, som der er i resten af verden.

En efterhånden ret så "død" Arambol

Lørdag d. 03. maj 2008

Morgenmad på Dominics, vores nye juice sted, det kan de heldigvis også finde ud af :D Så kom jeg lidt senere ned på stranden end Maria, der i mellemtiden havde fundet mig en dansk tøz, det var pænt gjort af hende synes jeg, når hun jo nu ikke selv gider at lære sproget. Hun er heldigvis rigtig sød og vi skal måske finde ud af at hun lærer mig lidt yoga, men jeg ved det ikke helt, jeg har jo stadig P3 opgaven som jeg faktisk snart burde gå lidt i panik over.

Fredag d. 02. maj 2008

Maria var med mig i skole i dag, det synes de alle sammen var smadder spændende, de har jo vænnet sig til at jeg er der, men hun var ny og jeg kunne se dem kigge på hende på nøjagtig samme måde som de kiggede på mig den første måned. I middagspausen var vi inde i den indiske del af Arambol, der hvor busserne holder og turisterne ikke rigtig kommer, men hvor alle de forretninger ligger som man har brug for når man ikke lige leder efter tøj. Vi skulle finde nye kladdehæfter og jeg skulle finde noget mere creme til min tusch og så fik vi os lige en cola. Så fortalte hun mig noget som jeg synes var ret så spændende, hendes søster er jo kæreste med en inder så hun kender lidt til en del af de indiske drenge vi andre ikke hører om; jeg har tit set de indiske drenge gå rundt og holde hinanden i hånden og har indtil nu synes at det var fedt at de her ikke var så homofobiske som derhjemme, at to rigtig gode kammerater godt kan vise deres venskab på den måde… det er ikke virkeligheden! Virkeligheden er, at de her drenge lever i et samfund, hvor pigerne bliver beskyttet så meget, at det er umuligt for drengene af have en kæreste blandt dem, samtidig bliver de ugifte piger vist gerne hos familien til de bliver gift, hvor drengene gerne rejser for at arbejde og gerne mange i flok, og et hul er åbenbart et hul, også selvom det skal findes hos en af kammeraterne… oh well, sådan er det åbenbart bare.

Mig i mig "rygelokale"

Nu hvor alle ting er ved at lukke ned har jeg været lidt irriteret over at jeg skulle helt hen i den anden ende af, hvad der så er turisternes del af byen for at få mig noget andet end vand at drikke når jeg kommer hjem fra skole. Jeg har tit ønsket mig at der var et ordentligt sted jeg kunne få mig en lassi eller en shake på vej hjem fra arbejde, i stedet for at skulle hjem, tage et bad, skifte tøj og så ud i verden igen og efterhånden temmelig langt for at få hvad der bedst kan beskrives som en ret så middelmådig lassi, men så lige i dag lagde vi mærke til at der faktisk ligger sådan en juicebar lige 50 meter før jeg er hjemme, den skulle prøves og det er bare den mest fantastiske juice de laver derinde. Jeg har også kun gået der forbi flere gagne om dagen, hver eneste dag i lidt over en måned nu, men hvem tæller. I hvert fald kommer jeg vist lige til at se en hel del til den fra nu af, måske kan jeg ligefrem overtale dem til at holde bare en lille smule åbent de sidste par måneder.

Den absolut sidste gode restaurant skulle have lukket i dag, Fellinis, som laver verdens bedste pizzaer, men da vi kom hen til den store lukkefest fik vi at vide, at de holder pizzaovnen åben i hvert fald 10 dage endnu, men så er der så også kun to restauranter åbne og de er altså bare ikke særligt gode, det er ret så trist, men stadig hellere det end selv at skulle i gang, det bliver altså kun hvis det virkelig ikke kan undgås.

Og ja jeg ved godt at det efterhånden er meget længe siden jeg lovede mig selv ikke at købe flere nederdele, men…

Tirsdag d. 29. april 2008

Så er dagen i dag den, hvor jeg har været her i tre måneder og jeg faktisk en lille bitte smule over halvvejs, selvfølgelig er det en smule trist at jeg kun har så kort tilbage, for på rigtig mange områder elsker jeg virkelig at være her, men på rigtig mange måder glæder jeg mig også rigtig meget til at komme hjem igen, jeps, jeg har nemlig lidt hjemve og det synes jeg at jeg har haft ret så tit efterhånden. Jeg forsøger tit at overtale Maria til, om ikke dagen i morgen kan være den, hvor vi taler dansk jeg mener, det må da også være min tur engang imellem til at det er mig vi alle sammen kan forstå og hun har jo hele natten til at øve sig, men vi glemmer det altid næste morgen.

Det var meningen at jeg skulle have lavet min tusch færdig i dag, men da han var færdig med selve tatoveringen skallede mine ben så meget efter at jeg har været skoldet at det var rigtig svært for ham at lægge farven på, så jeg skal tilbage en sidste gang næste gang jeg har mig en fridag, medmindre selvfølgelig at jeg beslutter mig for at den gerne må blive noget større.

På vej hjem fik vi selvfølgelig lige shoppet lidt og da vi ventede på vores taxi mødte vi nogle unger som kommer fra Karnateka som jeg jo så lige kunne underholde med at tælle til ti på deres sprog, det var de nok lige lidt ret så meget imponerede over, så de hentede alle mulige mennesker de kender derfra og så var jeg lige turistattraktionen igen; en hvid tøz som kunne deres sprog ser de vistnok ikke lige så tit J der var en ældre fyr som jeg blev nødt til at gentage det hele for flere gange for han troede slet ikke på at det kunne være rigtigt, men det var simpelthen så skønt, for han strålede bare af stolthed over at nogen rent faktisk kendte noget til hvor han kommer fra, det var virkelig fantastisk.

Lige nogle fiskere ved stranden, det sker tit :)

Så alt i alt har det faktisk været en god dag, men jeg kan godt mærke at jeg trænger til at komme i skole igen og få mig noget ordentligt at give mig til, håber at Shoba er kommet hjem igen…

Mandag d. 28. april 2008

Sidste weekend kom jeg jo til at blive solskoldet på mine skinneben, men det viste sig at min skønne nabo har en fantastisk engelsk creme som gør, at hvis man bliver skoldet og putter et tykt lag på, så er det hele brunt dagen efter ca, så det var slet ikke så slemt som det ellers plejer at være. Så var det jo at gik rundt med en ret så usexet tanline lige over knæerne, så i dag måtte jeg ned og blive rød igen så jeg kan komme til at matche, men så kan det jo være at jeg faktisk trods alt kommer til at blive pænt brun over det hele og ikke kun på armene denne gang, det ville være lidt skønt synes jeg. Oveni er jeg jo i gang med at blive tatoveret og det gør jo også en lille smule ondt, så jeg er virkelig den, der lider for skønheden i disse dage.

Den dårlige nyhed er, at det åbenbart er noget i retning af en goansk tradition at når sæsonen slutter dumper de alt den olie som ødelægger strandende, dyrelivet og alt det andet som de ikke vil risikere når den hvide mand er der til at se det, så nu er stranden helt sort af olie og jeg tør ikke gå i vandet mere, det har jeg ellers gjort meget på det sidste efter at de fleste turister nu er væk, men olien forsvinder åbenbart ikke før monsunen kommer og skyller det væk igen. Den sidste gode restaurant er også lukket sammen med de fleste boder. Der var nok 150 af de pokkers ting og nu er der ca. 20 tilbage men det er jeg nu ikke ked af, for så har jeg chancen for at gå op ad gaden uden at behøve at forsvare mit valg om at jeg ikke gider købe noget til 30 forskellige mennesker.

Sort strand :(

Den hyggelige lille detalje er at jeg nu for anden gang har smidt min bog ud over balkonen, jeg bliver nødt til at lægge den der mens jeg kravler op i hængekøjen og sommetider kommer jeg til at skubbe til den, men så i dag sad der en lille pige nedenunder som jeg heldigvis ikke ramte i hovedet, men hun løb op til mig med den igen, det synes jeg bare er så kært. Og nu vi lige er ved det vil jeg bare notere, at hvis jeg pludselig stopper med at skrive min blog er det fordi computeren er røget samme vej, men jeg skal nok passe rigtig godt på (7-9-13)