Så er det jo sådan en bryllupsmåned lige nu, ved ikke helt hvorfor, men man kan næsten ikke gå i skole og hjem igen uden at se folk der skal giftes. Jeg mødte et par da jeg gik igennem byen her til aften og hun så bare så lykkelig ud, der var et lille men meget larmende orkester på en bil så jeg kunne ikke høre hvad hun sagde til mig, men hun strålede da hun så fremmede lille mig stå og smile til hende og mimede ”it’s my wedding”. Han så knapt så lykkelig ud, ved ikke om han synes hun fik ham for billigt eller hvad… her betaler brudens familie jo både for brylluppet men også en til tider ret så stor medgift. Jeg har faktisk hørt om en landsby, hvor de konsekvent slår pigebørn ihjel på fødestuen fordi de simpelthen bare er for dyre i drift og der står tit i avisen om pigespædbørn som bliver fundet diverse steder, på bunden af en brønd, gravet ned på marker eller smidt i vejkanten eller sådan noget. Med den befolkningsuligevægt er der vel ikke noget at sige til at drengerne bruger hinanden eller forsøger alt hvad de kan for at få en hvid tøz.
Nå ja, så gik jeg forbi hvor de skulle holde festen og i Indien kan musik kun spilles MEGET MEGET HØJT! Jeg ved ikke hvad det er med dem, men når de fejrer nogetsomhelst, om det så er et bryllup, en fødselet hus der er bygget færdigt eller bare at de skal i kirke, skal de helst kunne høre det flere kilometer væk. Pisse irriterende når der bliver fejret noget indenfor en radius på ca. 500 meter fra skolen, det gør det umuligt at undervise, for det man siger oppe ved tavlen kan ikke høres på de mellemste rækker. Som om det ikke var nok at de dytter hele tiden når de kører forbi en, ikke for at advare eller true, bare for at sige ”her kommer jeg” som om jeg ikke kan høre en bil. Når det er de store lastbiler der kommer har jeg altså hørt det for længe siden og de dytter også vildt højt så jeg bliver forskrækket og hopper, det er bare et held at jeg kun hopper lige op i luften og ikke til siden, ellers havde jeg været ret så flad nu. Det jeg prøver at sige er, at de bare prøver at være venlige, men jeg synes at for en uerfaren lille vesterlænding som mig kan det altså gå hen og blive ret farligt tror jeg og at det vist for mit vedkommende gør mere skade end gavn.
Jumpy, den med de tre ben
Så mødte jeg endelig den berømte trebenede hund, Jumpy kalder de den, jeg hørte om den for 14 dage siden og har ledt efter den lige siden, men endelig var den der. Den var på den restaurant hvor jeg spiste aftensmad og var meget besidderrisk, ingen andre hunde måtte komme og tigge der, det var dens job! Og på trods af min reprimande sidste uge har jeg vist fundet mig en lille hund, eller, hun har fundet mig, hun er en af dem der er blevet efterladt af nogle turister og som desperat savner selskab, og jeg snakker da lidt med hende når jeg er ude og gå og hun følger tit med hele vejen til restauranten, venter på os og følger med os hele vejen hjem igen og så er hun bare så kær og glad hele tiden. Jeg har dog besluttet mig for ikke at fodre hende og at når jeg når hjem og indenfor havelågen vil jeg ikke tale med hende, for jeg vil ikke opfordre hende til at føle sig hjemme i haven, for så bliver hun meget træls for de mennesker jeg bor hos når jeg engang smutter. Har leget med tanken om at tage hende med hjem, men jeg ved at hun vil blive totalt ulykkelig i min lejlighed og skulle være tvunget til at gå i snor og ikke få lov til at lege med de andre hunde eller noget, hun har det meget bedre her og hun ser heller ikke ud som om at hun sulter så hun har nok en familie der passer på hende indtil næste sæson. Det er der vist en del familier der gør, så får de mad, men ingen opmærksomhed, stakkels tøz. Nå, men vi kalder hende Jolly og hun er smadder sød, men hun blive lidt ivrig en gang imellem og hopper op ad os, og hun ved altså ikke helt hvor skarpe hendes kløer er.
Jolly
Ui ja, så i skolen i dag lavede jeg en ny slags opgave til ungerne, jeg tegnede Karnatekas alfabet og gjorde plads til at de selv kan øve sig på det, det er anden gang jeg har tegnet hele deres alfabet og blev atter engang lige overrasket over hvor mange af deres bogstaver der egentlig ligner en røv, sjovt at vælge lige præcist at udtrykke sig skriftligt med den kropsdel… eller er det mig der har et forkert fokus? Døm selv, jeg har sat cirkler om dem jeg synes ligner mest; grøn for dem der bare ligner, gul for dem der ligner mere samtidig er halvvejs pornografiske og rød hvor det undrer mig at de ikke selv ser ligheden. Jeg sad i hvert fald selv og tænkte at det måtte være en løgn og at en eller anden snart ville hoppe frem med et skjult kamera eller noget, måske det var en ide til DR næste gang de mangler materiale til et dårligt show.
Karnatekas ret så usexede alfabet
Og jeg vil hilse og sige at hvis det er fordi mit fokus er omkring røven er det fordi jeg kom til at brænde mig så slemt på solen i går at jeg stadigvæk kun kan sidde på den ene balle. Jeg er efterhånden blevet så brun over det hele at jeg godt kan tåle middagssolen, synes bare det var lidt synd at de stakkels hvide baller ikke kunne få lov til at være med, med det resultat at jeg har siddet skævt hele dagen, den ene af dem har det godt nok skidt, til gengæld kan jeg endelig lægge et billede ind og sige ”se hvor fint brun jeg er blevet” så gider jeg heller ikke høre på flere klager over at der ikke er billeder af mig selv herinde. Men jeps, jeg har manipuleret min tusch væk, den må I have til gode til jeg kommer hjem :P
Ingen kommentarer:
Send en kommentar