Onsdag d. 28. maj 2008

Jeg har det faktisk lidt dårligt med at det er så længe siden sidst jeg opdaterede blog. Der har stået i lang tid hvor meget hjemve jeg har og det er ikke fordi jeg tager det i mig for jeg savner virkelig alting derhjemme og indimellem har jeg det frygteligt, men det er blevet bedre og det er jo heller ikke hele tiden at jeg har det så slemt. Jeg har fundet en ny forfatter som jeg er blevet meget glad for, Paulo Coelho, han skriver om at man skal huske at følge sine drømme og huske at nyde livet, det har givet mig et friskt pust og jeg prøver at minde mig selv om hvor meget jeg glædede mig til at komme herned og prøver på at huske at nyde det jeg har her, for det er jo ikke en oplevelse der kommer igen lige med det første.

Goa kan opføre sig ret så pænt...

Når det er sagt vil jeg også nævne, at Jasmina faktisk har taget ferie og vi har talt meget om, om hun så kommer alligevel. På den anden side har jeg ikke ville glæde mig for meget, for jeg har ikke lyst til igen at blive så ked af det som jeg var i sidste weekend, plus at jeg synes det er træls for mig og også ret så dårligt af mig at være afhængig af andre menneskers omstændigheder og beslutninger for selv at være glad. Så vi har taget det stille og roligt og overvejet meget nøje hvad vi skulle lave og hvor meget hun egentlig vil få ud af at komme og den endelige beslutning JEG har truffet er at, hvis hun kommer er det rigtig fedt, så tager vi en uge til Delhi og ser Taj Mahal, men hvis hun beslutter at blive hjemme tager jeg hjem 14 dage tidligere (jeg har kigget på billetterne og jeg kan vist få en til 3000) så kan jeg måske også være lidt kreativ og se om jeg kan nå hjem til Marcs fødselsdag hvis han synes det ville være rart. Ja, så kommer jeg ikke til Delhi, men jeg har besluttet mig for at det hedder; så kommer jeg ikke til Delhi i denne omgang!

Så er der til gengæld gået lidt panik i mig, for så er der jo faktisk kun 7 uger tilbage inden jeg enten er i Delhi eller i Danmark og jeg har stadigvæk en del planer og små opgaver jeg gerne vil have gennemført inden jeg skal hjem. Jeg skal have sendt en pakke, men det bliver ikke lige nu. Jeg vil gerne til Karnateka hvis det kan blive muligt og besøge Shoba og Subhash familier. Jeg skal til skrædderen og have lavet min kjole og måske en sweatshirt hvis jeg kan finde det rigtige stof inde i Mapusa. jeg vil gerne bruge en dag på at tage et par hundrede kilometer sydpå for at se Jogg Falls. Jeg skal også til Calangute og have lavet min tatovering helt absolut færdig og så skal jeg til tandlægen.

Pakken kan jeg forhåbentlig sende når jeg tager til Calangute så det er to fluer med et smæk, men jeg bliver nødt til at vente til jeg har fri på en hverdag, men dem får jeg vist et par stykker af når det begynder at regne. Turen til Karnateka bliver kun hvis skolen lukker i en uge så Shoba og Subhash kan komme af sted. Skrædderen skal jeg bare lige have taget mig sammen til, men jeg vil gerne lige først til Mapusa og se efter det nye stof. Jogg Falls skal ikke være før det begynder at regne, før er der slet ikke noget vand og så er det nok lidt kedeligt at stå og se på vandfald. Det jeg så kan gøre lige nu er at tage til tandlægen, så jeg har bestilt tid på fredag og har også arrangeret det med min taxafyr, ellers er det ret så umuligt at komme derind når jeg nu ikke tør scooteren. Men det bliver godt at få det overstået, så kan jeg krydse en ting af og mangler ikke helt så meget så.

Så til de virkelige problemer. Først, efter at vi har haft to kølige dage er min indre modstand mod varmen slået helt i stykker, så jeg skifter mellem at fryse og tage varmt tøj på, for at tage det af igen to sekunder senere fordi jeg er ved at dø af hedeslag. Det er skide irriterende især om natten, for jeg vågner flere gange for enten at tage tøj på eller af.

Næst er min edderkop kommet igen. Vi så den i går aftes på balkonen hvor den jagtede alle de nye spændende insekter der er dukket op efter regnskyllet den anden dag, der er åbenbart helt ekstremt mange insekter når det regner. Nå, men den er altså stor, ret så stor – helt uhyggeligt stor. Hvis vi siger at en almindelig Majer edderkop er på størrelse med en hund har jeg her at gøre med en elefant. Og så er den så pisse hurtig, at inden vi fik set os om var den inde på mit værelse, hvilket jeg var ret så utilfreds med, det blev ikke bedre da Chanda gik ind for at slå den ihjel og ikke kunne finde den, je vidste det var der, jeg vidste bare ikke hvor. Så var det da i det mindste bedre sidst den var her hvor den bare sad stille i et hjørne og jeg kunne bilde mig selv ind dagen efter at den var smuttet ud igen. nu ved jeg den bor hos mig (betaler den sin del af huslejen? Nej det tror jeg nok ikke lige!) men jeg ved ikke hvor. Jeg sidder og får kuldegysninger bare ved tanken, jeg spjættede faktisk lige. Jeg endte med at få den geniale ide, at når nu edderkoppen spiser insekter vil den gerne være der hvor de er, insekter kan godt lide lys, så hvis nu jeg tændte lyset på balkonen når jeg lagde mig til at sove så ville både edderkop og insekter smutte et andet sted hen. Det virkede heldigvis, men jeg følte mig lidt fjollet, 27 år og bliver nødt til at sove med lyset tændt, men hvis nogen dømmer mig vil jeg bare sige; I ved vist nok ikke lige, præcist hvor stor en edderkop jeg har her!

Det bringer mig til det sidste for i dag. Jeg ved jo ikke helt hvor våde det bliver på mit værelse når det begynder at regne, min landlady Mathilda har sagt noget om at vi skal have hængt en presenning op på balkonen men så forsvinder min havudsigt jo. Så jeg overvejede i forvejen en smule at flytte et andet sted hen, måske ligefrem med fjernsyn når nu det kommer til at regne så meget at det bliver besværligt at komme ud og skolen ligefrem bliver nødt til at lukke på grund af det. Men hvis der skal være så mange insekter som der var den anden dag og jeg kan undgå dem ved at ændre adresse, synes jeg nok lige det er overvejelsen værd.

Nå ja, så kom Shoba og Subhash endelig ned på stranden i går, så jeg inviterede dem på aftensmad på restaurant, det gør de absolut ikke særligt tit for det har de slet ikke råd til, det var en helt mærkelig oplevelse for dem at se hvordan turisterne ikke larmer, så så vi lige en rigtig sød ko, som jeg hellere ligger herind end at lægge billederne af familien ind for jeg har glemt at spørge om det er i orden. Men mens vi sad og kiggede på at drengerne svømmede kom der nogle rige indiske turister forbi, deres piger ville gerne have et billede hvor de sad ved siden af mig og selvfølgelig måtte de da gerne det, jeg fik jo selv et billede af mig selv sammen med en elefant da jeg var på vej herned, den her gang var det bare mig der var elefanten.

Den søde ko vi lige mødte på stranden

Og så for endelig at få postet noget nyt har jeg lige siddet og ventet på strøm ved en internetcafe i en halv time, så sæt lige pris på det jeg har postet for det var fandme varmt når ventilatorerne jo heller ikke virker uden strøm. Til gengæld var det hyggeligt lige at få en sludder med ham der har cafeen.

… og nu har jeg ventet i en halv time mere på at internettet begynder at virke.

Og det kom aldrig til at virke!