Mig i mig "rygelokale"
Nu hvor alle ting er ved at lukke ned har jeg været lidt irriteret over at jeg skulle helt hen i den anden ende af, hvad der så er turisternes del af byen for at få mig noget andet end vand at drikke når jeg kommer hjem fra skole. Jeg har tit ønsket mig at der var et ordentligt sted jeg kunne få mig en lassi eller en shake på vej hjem fra arbejde, i stedet for at skulle hjem, tage et bad, skifte tøj og så ud i verden igen og efterhånden temmelig langt for at få hvad der bedst kan beskrives som en ret så middelmådig lassi, men så lige i dag lagde vi mærke til at der faktisk ligger sådan en juicebar lige 50 meter før jeg er hjemme, den skulle prøves og det er bare den mest fantastiske juice de laver derinde. Jeg har også kun gået der forbi flere gagne om dagen, hver eneste dag i lidt over en måned nu, men hvem tæller. I hvert fald kommer jeg vist lige til at se en hel del til den fra nu af, måske kan jeg ligefrem overtale dem til at holde bare en lille smule åbent de sidste par måneder.
Den absolut sidste gode restaurant skulle have lukket i dag, Fellinis, som laver verdens bedste pizzaer, men da vi kom hen til den store lukkefest fik vi at vide, at de holder pizzaovnen åben i hvert fald 10 dage endnu, men så er der så også kun to restauranter åbne og de er altså bare ikke særligt gode, det er ret så trist, men stadig hellere det end selv at skulle i gang, det bliver altså kun hvis det virkelig ikke kan undgås.
Og ja jeg ved godt at det efterhånden er meget længe siden jeg lovede mig selv ikke at købe flere nederdele, men…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar