torsdag den 8. maj 2008

Onsdag d. 07. maj 2008

Jeg havde ellers en masse jeg ville have skrevet i går, men jeg faldt og slog min hånd da jeg var ude og lege med ungerne og fik et ret grim flænge i håndfladen, der ikke lukkede sig hele dagen i går og faktisk først fik sår på engang i løbet af i eftermiddags (heldigvis, for jeg blev ved med at glemme at det var der så jeg blev ved med at støde fra på det jo ret så ikke rene gulv) men det er blevet bedre nu og gør heller ikke så indt mere, heldigvis, for det ville være ret så irriterende ikke at få gjort min P3 færdig, men det sidder altså lige der hvor jeg hviler hånden på computeren og gjorde ondt også, så jeg kunne faktisk slet ikke skrive noget i går. Stakkels lille Mona, jeg har også skrabet mit knæ, endda lige oveni min friske tatovering, knapt så heldigt, og også albuen. Det underholdende var, at når ungerne slår sig stopper de knapt nok op for at få plaster på, men lille bakterieforstyrrede hvide praktikant skulle have det renset og pakket ind. Til gengæld var alle ungerne smadder interesserede i at se hvordan jeg nu havde det i dag, de er så kære. Men jeg har glemt hvad jeg ville have sagt i går…

På vej i skole i nederdel # 21

I morgen holder jeg jo så fri for at skrive opgave, så i dag var det mig der underviste og oveni har vi fået ”det vandrende fjernsyn” på besøg i klassen, der er dvd til, så over middag så de tegnefilm. En af pigerne synes det var for kedeligt så jeg gav hende hendes mappe og så gik hun i gang med at lave minusstykker. Jeg lærte hende det for 14 dage siden og hun har altså ikke øvet sig i skolen siden (på grund af 1. maj i torsdags) men hun var simpelthen bare så dygtig, jeg er virkelig beæret over at få lov til at se hende udvikle nogle færdigheder som jeg har støttet hende i og så så hurtigt!?! Hun er fandme en skarp unge, heldigt for mig at jeg fik lov til at lære hende at kende. Sådan har jeg det nu faktisk med alle ungerne, jeg er bare så pisse glad for dem alle sammen og fordi jeg får lov til at møde dem, skide heldige mig :D

Men så i middagspausen da jeg meget pligtopfyldende sad og læste på min teori fik jeg lige en åbenbaring om, hvordan min opgave næsten helt præcist skal se ud, så nu har jeg faktisk det hele oppe i hovedet, det skal bare skrives ned, det er virkelig også bare skønt. Så det er ellers hvad jeg har lavet i dag, Judith har været forbi et par gange og tjekket at jeg nu også laver noget og det gør jeg sgu, og Maria har hentet pizza og slik til os, jeg har overtalt hende til at læse Douglas Adams, så det hygger hun sig med mens jeg knokler, det er nu vist for meget sagt, jeg synes næsten helt den skriver sig selv nu og jeg er helt glad for at jeg skal lave den, for jeg er jo blevet tvunget til at tænke over en masse ting, så jeg lærer faktisk ret så meget af det. Det må I nu heller ikke sige til nogen af dem fra skolen, de skal ikke opfordres til at give os flere opgaver :)

Ingen kommentarer: