søndag den 18. maj 2008

Onsdag d. 14. maj 2008

For det første, når du spørger en inder om de vasker hvidt tøj separat og de siger ja, betyder det altså ikke, at de vasker det hvide tøj og det kulørte tøj i to forskellige maskiner, jeg er ikke helt sikker på hvad de egentlig forstår ved ”separat”, men resultatet er at halvdelen af mit engang pænt hvide tøj nu er lyserødt… heldigt at det er en af mine favorit farver, men når jeg nu engang havde valgt de forskellige ting i hvidt var det jo fordi den passer til lidt flere ting end den lyserøde gør.

Så åbnede jeg lige min mail i dag og der var en mail fra en af de forfattere jeg har brugt til min opgave. Jeg har nok skrevet hendes navn 15 gange i opgaven, men nåede lige at huske at hun jo også er lærer på Århus seminariet inden jeg begyndte at overveje hvordan i alverden hun havde fået fat i den. Hun vil bruge uddrag fra min blog i et nyhedsbrev eller noget, så nu har jeg været i radioen og bliver også publiceret på skrift, alt sammen bare fordi jeg er i Indien og der er mange andre der ikke er, det er da lidt fedt synes jeg.

Det er ikke fordi det ikke er hyggeligt, men jeg har lagt mærke til at jeg faktisk bruger oceaner af tid på at gå ud og spise aftensmad. I gennemsnit bruger jeg tre timer om dagen på det, så når jeg har fri kl. fire og så lige skal have en milkshake på vejen, lige skal hjem og have et bad og så lige ligge i hængekøjen og læse lidt og se på at solen går ned og så ud og have noget at spise så er dagen faktisk væk for så er klokken gerne ti når jeg kommer hjem derfra. Til gengæld er det en god måde at bruge sin dag på og jeg har faktisk overraskende let ved at slappe af hernede, det har jeg jo ikke derhjemme så det er skønt.

Lige nu sidder jeg med kokosnødolie og citronsaft i håret og venter på at det tørrer så jeg kan få et tørklæde på. Det skulle blege håret en lille smule hvis jeg sover med det så måske jeg skal have det gjort et par gange inden jeg er tilfreds men det er nu hyggeligt nok. Håber jeg kommer til at se lidt mere brun ud end jeg i forvejen gør, hvis håret også er lidt lysere. Men nå ja, vi så lige en der lige er kommet, hun var ikke mere end almindelig vinterbleg men jeg følte mig helt sort sammenlignet med hende, jubi jaij :D



Brume Mona med olie og citron i håret

Ingen kommentarer: