søndag den 1. juni 2008

Torsdag d. 29. maj 2008

Så har jeg bare lige haft superdagen i dag og jeg har fået bekræftet at når man kigger efter de gode ting er det dem man får øje på og så kommer der mange flere af dem end hvis man bare går rundt og er sur :D

Først indleder jeg lige med, at i går var jeg inde i byen for at købe karton til at lave en planche af, men da jeg havde siddet og målt op i to timer og så startede med at tegne forkert med tuschen blev jeg lige ret så træt af mig selv; "stupid Mona Teacher" blev der sagt, men det måtte jeg ikke for Subhash, han var til gengæld ved at dø af grin af mig.

Men så i dag fandt jeg en forretning som havde åbent da jeg gik i skole og som solgte karton, hele to ting på en gang, så jeg kunne tage det med på vejen til skolen i stedet for at skulle gå tilbage til byen i middagspausen, det var så lige dagens første succes.


En lille bitte gekko jeg moedte paa vej til skole


Den næste succes kom, da jeg underviste, det er jo torsdag så det var min dag, men jeg var lidt bedre forberede end jeg har været i noget tid, så det passede bare så godt med, at hver gang en af ungerne havde brug for min hjælp i lidt længere tid var jeg fri til at gøre det og hvis der ikke lige var nogen der skulle have hjælp var der en masse som skulle have rettet opgaver. Resultatet var at jeg ikke blev stresset men jeg kom heller aldrig til at kede mig.

Efter middag havde jeg tegnet et mønster som jeg havde fået kopieret til dem alle sammen, så de fik lov til at vælge om de ville tegne mønstre eller matematik. Der var selvfølgelig kun lige en der gad lave matematik, men han var midt i et projekt med at lære mængder og tal så det var absolut helt fint med mig at han fortsatte med det, ham har jeg faktisk lige haft et stort gennembrud med, i starten forstod han hverken hvad læreren eller mig ville have ham til, men nu følger han faktisk ganske udmærket med det er bare skønt at se. Nå, men jeg havde kun skaffet 24 farveblyanter (til 1 kr. pr blyant vil jeg ikke sige at jeg har købt dem) så der var jo ikke nok til at de bare lige kunne få de to æsker, til gengæld kunne de få lov til at komme op og spørge mig hver gang de skulle have en ny farve, jeg kender ikke farverne på deres sprog så de måtte lære at spørge på engelsk. Subhash havde jeg placeret strategisk i den anden ende af lokalet og hvis de ikke kendte farven måtte de pænt gå hen og spørge ham. Det fik vi alle sammen en masse skægt ud af og selvom det var dejligt kreativt så nej, brun hedder ikke "chokolade".


Et egern der sad og skrev der hvor jeg ryger










Uh ja og så i middagspausen havde Shoba desværre fundet ud af at jeg godt kan lide ketchup så det serverede hun for mig sammen med mine sædvanlige chapatti men eftersom jeg jo så hurtigt lige kunne ressonere at ketchup og bønner ikke smager godt sammen, så det endte med at jeg sad og spiste brød med ketchup men det smagte herligt.

På vej hjem mødte jeg den sødeste lille missekilling, lige størrelse stoffer, som vist savnede sin mor, men jeg talte med naboerne og de sagde at moderen vist var i nærheden, men hvis jeg ville skulle jeg bare tage den med. Jeg var sørme fristet men fornuftige mig kunne lige se mig forsøge at finde mad til ham og i det hele taget få ham med hjem og desuden er der jo en god grund til at jeg ikke har kat derhjemme mere.

Jeg mødte godt nok også en af mine indervenner på vej hjem, som tilbød mig et lift men jeg sagde pænt nej tak, for hvis jeg kommer for tidligt hjem bliver jeg helt forvirret og så ligger de alle sammen også og spver på Domnics så jeg kan ikke få min milkshake. Men det var da rart at blive spurgt. Da jeg så kom til Domnics lå de alligevel og sov, men så brugte jeg bare tiden på at sidde og nyde verdenen og læse lidt i min bog, indtil de vågnede. Jeg fik en ananasshake uden sukker hvis nogen vil vide det. 4 kroner hvis nogen er interesserede i det og så ønsker jeg mig en god blender i fødselsdagsgave til dem af jer der køber den slags til mig.

Så fik jeg også endelig min computer til internettet hvilket ellers har været ret så umuligt den sidste uges tid, men nu har jeg fået nummeret til internet stederne som vil lade mig bruge min egen, så kan jeg ringe i forvejen og spørge, i stedet for at slæbe computeren med for at finde ud af at det kan jeg ikke, ligesom jeg gjorde i går.

Så er der også sket det fantastiske at jeg ikke har brugt flere penge i denne måned end jeg havde givet mig selv lov til. Da vi var i Candolim brugte jeg jo endda en hel del penge og jeg hævede også flere, for de penge jeg sparede ved ikke at hæve her i byen var dem jeg brugte på taxaen (endda flere penge sparet fordi vi var tre om prisen) og fordi jeg regnede med at bruge flere penge der end jeg gjorde. Men dem har jeg slet ikke brugt nogle af for jeg kan åbenbart godt finde ud af at spare når jeg bare gør det til en sport så det var da sørme også lige en succes.
Det der så er knapt så godt er at her er pisse varmt, det er ikke kun mig der er noget galt med, 35 grader, så sveder man altså steder man aldrig har svedt før. Og så er der næsten ingen turister tilbage, med det resultat at de stakkels hunde hægter sig fast i alt det selskab de kan finde. Mig og pigerne taler med de to hunde vi har kendt i et stykke tid, men vi har omkring fem hunde til at sove i haven nu, som bare venter på at deres mennesker kommer tilbage. Små stakler.

Den gode nyhed er så, at jeg har fået at vide at med insekter kommer også frøer som spiser dem og de tager vist også en edderkop hvis de kan få fat på den, så tricket skulle være, at jeg får mig en 2 til 3 frøer til at bo på mit værelse til at spise det hele, det er bare supersucces; for det første, ingen insekter og ingen edderkopper, for det andet, mine helt egne husfrøer, hvor bliver det bare hyggeligt :D

Ingen kommentarer: