Søndag d. 18. maj 2008

Jeg prøvede at ringe til FinnAir, men sørme, når der står på billetten at den ikke kan ændres, så kan den altså heller ikke ændres. Så pev jeg lige lidt igen, for nu kan jeg altså godt mærke at jeg har været væk længe og at der stadig er utroligt lang tid tilbage. Ja, det har været 3,5 måned hvor jeg ikke har haft strømper eller langbukser på og hvor vejret har været fantastisk og tingene billige, men det er altså også 3,5 måned hvor jeg ikke har set nogen af mine venner, hvor de folk jeg har mødt har været nye bekendtskaber hele tiden, der er altså ikke rigtig nogen der kender mig særligt godt her eller som jeg jo så kender særligt godt og jo, jeg ringer stadig til Jasmina en gang om ugen, men der er også bare så rigtig mange mennesker som jeg savner rigtig meget som jeg aldrig lige får ringet til. Oveni har jeg snart dannet mig et billede af den almindelige Inder. Nu har jeg kun været i Goa og i Varanasi og det er jo udprægede turistområder, men alligevel står det faktum tilbage, at jeg faktisk kun har mødt meget få indere som ikke har været ude efter enten penge eller sex og det er altså ikke særligt opmuntrende når nu jeg står overfor snart at skulle rejse alene hernede igen og i det hele taget i de to sidste måneder hvor næsten kun er mig, Rune og Lise tilbage af folk udefra, og de to har jo ligesom hinanden, plus der vil kun være en enkelt restaurant tilbage og det er ikke den bedste...! Jeg tænkte hjemmefra at jo det regner godt nok i to måneder men det klarer jeg nok, nu hvor jeg står overfor at skulle være alene i regnvejret så længe er det altså en helt anden sag, er der nogen der ved hvor længe to måneder måske er? Jeg har efterhånden en ide om det og det er kraftedderme længe!

Jeg troede at det ville blive lettere at overskue når jeg engang var halvvejs, men det eneste som det har gjort klart er, hvor længe der egentlig er igen.

Så sidder jeg også og bliver lidt bitter og synes at hvis bare ene eller anden havde været og besøge mig ville det alt sammen have været meget bedre, men det er vist også bare en måde at give alle andre end mig selv skylden for det rod jeg efterhånden synes jeg har rodet mig ud i og det havde garanteret ikke hjulpet, jeg havde siddet tilbage bagefter og været ligeså ked af det og ville have tænkt at det bare havde været bedre hvis de slet ikke havde været der fordi de ville have været endnu mere savnede når de tog hjem igen. Men det ville nu have været lidt rart hvis det bare havde været nogen her til at dele en del af det med mig synes jeg.