Mine sko til gengæld er heller aldrig tørre. De fungerer fint for tiden, til at sørge for at jeg ikke træder direkte på noget mine fødder ikke er glade for, men med alt det vand på vejene er det altså umuligt at holde tørre fødder. Hvis så de endelig kunne nå at tørre i løbet af natten kunne det være fint, så kunne jeg bruge min første kilomet på at undgå vandpytter, men det lader sig ikke gøre i længden alligevel, så det mest fornuftige ville være bare at smatte ud i den første og største vandpyt og få det overstået, men en sag er alligevel irrelevant, de når IKKE at tørre i løbet af natten! Bare lge for at give et eksempel var de nogenlunde tørre her til aften og på mine 100 meter muddervej jeg har hjem lykkedes det mig rigtig længe, med min mini bitte lommelygte (det var engang en lighter med lygte i enden, hvilket jeg fandt dejligt ærligt for ingen af mine andre lygter har holdt så længe som en pakke tændstikker) men jeg havde jo lykkeligt glemt den lille flod jeg skulle igennem de sidste ti meter før jeg nåede haven, var rigtig irriteret på mig selv, tror jeg har spildt fem minutter på at gå en meget umulig slalom. Det eneste gode ved det var, at jeg huskede den lille sø der er et sted i floden, så jeg ikke trådte i den denne her gang.
Regnen larmer faktisk rigtig meget hernede, hvis det begynder at regne om natten er det så slemt at jeg vågner, det er faktisk lige så højt herinde som hvis jeg havde lagt i telt synes jeg. Men nu er de her dråber altså små i den samme forstand som man kan sige at Indien er lille. Desuden er der faktisk enormt store temperaturskift her lige nu, det går fra køligt til ret så koldt hurtigere end jeg kan nå at pakke mig ind i tæppet eller pakke mig ud. Når jeg nu siger store temperaturskift skal det lige nævnes, at det skifter mellem ca. 25 og 20 grader, men med vinden føles det nok noget koldere.
HEMMELIGT
Bare lige for at opsummere mine rejsedetaljer, så tager jeg min kære taxa fra skole af fredag kl. elleve, flyet går halv tre og jeg er i Mumbai halv fire. Der skal jeg så finde ud af at finde et hotel, det bliver nok ret dyrt, men jeg vil ikke for langt væk fra lufthavnen, jeg flyver kl. otte lørdag morgen så jeg skal chekke ind senest kl. seks, så jeg vil altså ikke alt for langt væk.
Annyway, lige et hop forbi Finland og så henter Benjamin mig i lufthavnen ti minutter i fem lørdag eftermiddag, fuck hvor bliver det bare godt at se ham igen :D
Jeg er faktisk en lille smule nervøs for at skulle flyve denne her gang, jeg har en irriterendee fornemmelse af at jeg aldrig vil ankomme i Danmark, irriterende for hvis jeg ikke gør det er der jo bare ikke noget at gøre ved det og fordi, selvfølgelig gør jeg da det, men det er træls at gå rundt og være nervøs over noget som sker uanset hvordan jeg har det i maven, det gør jo ikke nogen forskel om jeg bekymrer mig eller ej, så hvorfor spilde tiden på det?
Men udover det glæder jeg mig rigtig meget til at komme hjem. Jeg har haft dejlgit travlt de sidste par uger med at få styr på de løse ender, så jeg har ikke rigtigt haft hjemve, men nu ved jeg jo også at jeg meget snart er der så det hjælper vist også en del på det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar