Maria er rejst i dag så nu har jeg på den ene side hele balkonen for mig selv, jeg kan rode så meget jeg vil og jeg skal ikke længere passe på ikke at træde på deres vasketøj når jeg kravler op i hængekøjen. På den anden side har jeg hele balkonen for mig selv, der er ikke længere nogen hjemme når jeg kommer og ikke nogen til at sige godnat til. Så hjælper det heller ikke at jeg så ringer til Jasmina, for hun har nemlig ikke tid til at snakke ed mig selvom hun har haft fri hele dagen, nej, hende og Gitte er nemlig lige i Djurs Sommerland selvom de udmærket godt ved at jeg også gerne vil med. Øv.
Noget helt andet er, at jeg har fået vasket min hovedpude, den var begyndt at lugte af prut og en hel masse andet mærkeligt indisk, nu skulle den så være ren, men det betyder bare, at den kun lugter af prut nu, det er ikke vildt hyggeligt for det er til gengæld ret så gennemtrængende.
Så har Subhash også fundet ud af, at jeg er god til at lave plancher, så nu vil han gerne have at jeg laver helt nye plancher til hele klasselokalet som de så kan hænge op efter monsunen så jeg bliver godt booket op i skolen det næste stykke tid.
Mona Teachers nummer palanche
HEMMELIG NOTE
Jeg har vejet alle mine ting og har fundet ud af, at selvom jeg lige har sendt 20 kg hjem er min kuffert stadig for tung, så troede jeg at jeg skulle til og til Mapusa igen for at få sendt noget mere, og denne gang ved jeg jo godt, at jeg skal være der inden kl. tre, hvilket jeg jo ikke kan fordi jeg jo går i skole, men så talte jeg med Rune og Lise og de siger at det vist ikke er så dyrt igen at tage for meget med i flyet, så det må jeg lige tjekke og så tror jeg bare at jeg gør det, bare jeg nu kan have det hele i min kuffert, men det skal nok gå bare jeg ikke er for sart med den, den holder vist alligevel kun lige til jeg kommer hjem.
Jeg har forsøgt at bestille en billet til Mumbai, men det viser sig at være temmelig besværligt, så jeg bliver nødt til at gå til en travel agent. Jeg er desuden vildt bekymret for, hvordan jeg lige skal klare at jeg ankommer der kl. otte om aftenen og så først skal flyve kl. otte om morgenen, men det må han altså lige finde ud af at hjælpe mig med for jeg har forsøgt at søge på det men det er altså også temmelig umuligt.
Derudover er der jo efterhånden ikke længe til jeg skal hjem og jeg skal jo have nået det sidste, så jeg har booket mig helt op resten af tiden her og er faktisk begyndt at stresse en del over det, det er mærkeligt at have så mange dage optagede når de sidste fire måneder har båret præg af at jeg har haft enormt god tid til alting men det skal selvfølgelig nok gå, bare jeg ikke bliver nødt til at stoppe op for at spise nogensinde…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar