søndag den 1. juni 2008

Søndag d. 01. juni 2008

Jeg arbejder så nu meget målrettet på at komme tidligere hjem. Jeg har skrevet mail til min vejleder for at spørge præcist hvor tidligt jeg kan tillade mig at tage hjem for jeg vil jo absolut stadig gerne bestå min praktik. Så nu er spørgsmålet, hvor mange uger drejer det sig om, for hvis det er for mange uger tror jeg godt at jeg kan finde på at smide det hele på gulvet og tage semesteret om.

Så overvejer jeg en del efterhånden især, hvad jeg egentlig har fået ud af at tage så langt væk hjemmefra og det har jeg virkelig fået meget ud af. For det første har jeg fundet ud af at åbne verden og fundet ud af hvordan alt det praktiske virker når man vil ud og rejse så det har jeg tænkt mig at gøre mange gange i fremtiden. Jeg er måske lidt træt af at jeg skulle blive 27 inden jeg fandt ud af det, men jeg er også glad for at jeg i det mindste ikke først fandt ud af det om 10 eller 20 år.

Det jeg har lært som er allermest vigtigt er, at jeg aldrig rejser alene igen og da virkelig slet ikke så lang tid på en gang. Inden jeg tog af sted troede jeg at det vigtigste ville være alle de oplevelser jeg skulle ud og møde og at jeg ville opleve mere på min egen hånd, men jeg har fundet ud af at jeg virkelig har manglet nogen at dele det hele med. Jeg ville også ud og bevise at jeg kunne klare mig selv helt alene, og det synes jeg at jeg har gjort uanset hvornår jeg tager hjem, men jeg kan se nu, at når jeg bliver taget væk fra alle mine mennesker så lang tid ad gangen bliver jeg meget meget humørsvingende og meget meget nærtagende hvilket er enormt irriterende for mig selv især, så meget at det faktisk er uudholdeligt. Det ene øjeblik ser jeg på alle de gode ting jeg har hernede, anstrengende i starten, så bliver det bedre og til sidst er det nok til at gøre mig glad nok til at jeg synes at jeg nok skal klare den, men den mindste ting der går galt er jeg helt nede igen og vil bare gerne hjem og magter ikke engang at se på de gode ting. Det er virkelig frygteligt. Jeg passer også godt på hvad jeg skriver herinde, for på den ene side (og det ene øjeblik) vil jeg ikke have at folk skal bekymre sig, jeg vil stadig gerne være den store pige som nok skal klare sig, men på den anden side (og det næste øjeblik) vil jeg gerne fortælle folk at jeg også bare er en lille bitte pige der gerne vil hjem.

Jeg har også lært at jeg har det sgu godt derhjemme. Ikke så meget med min sofa og andre luksus ting, men jeg tror nu at jeg sætter større pris på mine to værelser når jeg kommer hjem, især når jeg nu har set hvor kummerligt min lærer og hans kone bor. Men derhjemme har jeg min skole, mit arbejde og mine mennesker der hele tiden holder mig i gang. Jeg er lidt sej over mig selv at jeg har skabt så god en hverdag for mig selv derhjemme, for det er lige præcist hvad jeg har brug for når jeg nu er den jeg er. Jeg har brug for at have travlt, jeg har brug for et godt arbejde med nogle gode kolleger og jeg har rug for mine venner frem for alt.

Men nu må vi se, for jeg vil stadig lige så gerne bestå min praktik som at jeg gerne vil tidligt hjem og jeg har advaret Jasmina om at jeg nok bliver en smule træls mens jeg vænner mig til det hele derhjemme, jeg håber selvfølgelig det kommer til at gå hurtigt, men hvis jeg skal gå rundt og være så humørsvingende og nærtagende i to en eller to måneder endnu tror jeg der kommer til at gå lidt tid inden jeg kan lægge det fra mig igen.

Jeg tror at min beslutning bliver, at hvis jeg kan få lov til at tage hjem i starten af juli, altså om lidt over en måned så tager jeg mig grundigt sammen og får det overstået, men hvis jeg skal vente til midten eller slutningen af juli tror jeg bare jeg tager hjem, for det er altså for længe at gå rundt alene for mig og det er jo ikke ligesom i at der kommer nyt selskab når pigerne tager hjem i næste uge.
"Dobble Dutch" hunden som osse ser smadder sjov ud, somom nogen har taget en rigtig hun og skaaret over i to...

Ingen kommentarer: