Nu har der efterhånden været så meget regn at jorden er fuldstændigt mættet. Jeg synes det kunne have været meget normalt hvis der kom de der små floder over det hele når det har regnet rigtig meget, men jorden kan altså slet ikke trække mere, så hvis der bare har været to dråber regn strømmer det bare ned ad vejen og af tagene, så det vil sige at det gør det hele tiden, det holder kun op en gang imellem for at irritere og for at jeg ikke helt skal have lov til at generalisere. Men det er nu slet ikke så slemt at være ude i regnen, det er jo ikke koldt eller noget og det er ret så hyggeligt, men det er slemt når man kommer hjem igen og alting er vådt eller fugtigt, det regner ind ad mit vindue og vasketøj bliver aldrig tørt. Oveni har Mathilda ikke overholdt den aftale vi havde om huslejen, så her bliver jeg ikke særligt meget længere.
Det utrolige der ellers er sket er, at det ser ud til at jeg overhovedet ikke har nogle insekter for tiden (7-9-13) det kan være de kommer på de dage hvor der har været tørt i noget tid, jeg havde ellers lige glædet mg til den husfrø.
Og så var jeg lige sminkedukke i skolen igen i dag, de er altså bare så søde, når der står fem tøzer omkring en og alle sammen har gang i hvad end de mener, kan gøre mig pænest. Ellers var Kulkarni forbi og underskrive nogle papirer så han fik lige lov til at se mine plancher og hvad jeg ellers havde lavet, han blev så glad at han ligefrem kom og gav mig hånden og sagde tak. Så fik jeg også lige med, at de sjældent har været så tilfredse med de studerende som de er i denne omgang, men jeg tror nu også helt sikkert at det er en fordel at der er tre så vi kan sparre med hinanden og vi aftalte at jeg skriver et brev til de kommende studerende så de kan se hvad jeg har lavet og så begynde derfra.
Ungerne fik udleveret deres nye regntøj fra Lions Club i dag. Det synes jeg var et rigtig godt initiativ, nu kan de komme til og fra skole uden at blive våde, lyder enkelt, men problemet med at være våd her lige nu er lidt større end derhjemme, jeg tror jeg har nævnt en gang at det tager dagevis for tøjet at blive tørt nu, så det er altså en fordel hvis man forsøger at holde det sådan.
Nu har jeg selv set en enkelt levende rotte, men hvis jeg ikke troede på at de var her skulle jeg bare vente til det begyndte at regne. Der ligger nok fem døde rotter på min vej til skole og efter at de har lagt der et par dage er de altså ikke længere særligt charmerende, helt opsvulmede, pelsen er faldet af og alle der har prøvet at lugte et dødt dyr ved udmærket godt hvor fælt det så er at gå forbi dem.
HEMMELIGT
Så har jeg hentet min billet til Mumbai og fået underskrevet min praktikevaluering som selvfølgelig er godkendt, det er bare rigtig skønt, nu mangler jeg bare lige et stempel som jeg får i morgen og så skal jeg have fundet ud af noget overnatning i Mumbai.
Vi holder School Funktion på torsdag så vi kan sige farvel til hinanden, ungerne er ved at spare sammen til en lille gave til mig og jeg pisker rundt for at finde farveblyanter, så får de hver en æske af dem, pigerne får en pakke med bindier i og drengene får et par klistermærker og så selvfølgelig slik. Og så forlanger pigerne at jeg tager sari på også, men den har jeg jo lige sendt hjem så hvis det skal være skal jeg låne Shobas men nu må vi se. Nå ja, vi kom jo aldrig til Maharasta fordi det regner for meget der og flere af vejene er lukkede, så det ville have været en seks timers bustur frem og tilbage for at møde hendes familie og selvfølgelig ville jeg gerne have mødt dem og set hvordan en indisk familie også kan bo når det ikke lige er i Goa, og de ville også rigtig gerne have mødt mig, men vi valgte at det nok var bedst at lade være.
Det er egentlig lidt skægt, da jeg skulle herned var jeg slet ikke bange for at flyve, jeg var bange for ikke at kunne finde ud af lufthavnen og hvad der skulle ske med mig når jeg engang kom herned, men denne her gang er jeg faktisk en større smule bange for at flyet skal falde ned, måske fordi jeg er på vej hjem til det velkendte og der ikke er andet at være bange for så skal jeg finde på et eller andet. Men som jeg tænkte på vej herned, hvis flyet falder ned kommer det til at gå hurtigt og som min kære Douglas Adams ville have sagt; det er ikke faldet der slår dig ihjel, det er når faldet pludselig stopper til igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar