Søndag d. 24. februar 2008

Så er det på fredag at jeg faktisk har været i Indien i en måned det kan jeg næsten slet ikke forstå, ud over at jeg er ved at have vænnet mig til hvordan man gør de forskellige ting hernede. Jeg er ved at have styr på hvordan jeg prutter om prisen nogle gange, andre gange går det ikke helt så godt, jeg tror det kommer an på mit humør, og så tror jeg det kommer lidt an på hvilket humør jeg er i og hvad jeg selv synes er rimeligt at betale, for mange af tingene her er jo stadig utroligt billige og det kan jeg jo godt leve med, men andre gange har jeg faktisk slet ikke lyst til at shoppe, fordi jeg ikke synes jeg orker at skal til at diskutere prisen.

Jeg har efterhånden fundet ud af at det bare er en del af livet at strømmen går mindst en gang om dagen, i dag har vi for eksempel været uden strøm i 5 timer eller noget, men det er vist også fordi de er ved at skifte kablerne og har været det hele ugen, det ser jeg jo ikke når jeg er på arbejde… Det betyder jo ikke så meget for mig for alle de elektriske ting jeg har med er nogle der kører på batteri og skal lades op, og jeg har hele tiden synes det er hyggeligt at man aldrig kan vide om alting lige pludselig går ud mens jeg sidder og spiser eller noget. Min bonus den anden dag var at strømmen gik da de skulle til at tilberede med et elektrisk komfur,(ellers bruger de gas de fleste steder) så de måtte starte en gril for at holde gang i forretningen så det endte med at blive helt vildt lækkert.

Lige et eksempel på en restaurat under en strømafbrydelse, det er alligevel lidt hyggeligt

Dagens dårlige nyhed er at mit Odomos er holdt op med at virke for mig, så jeg har nok tyve myggestik lige nu der bare kæmper om at være den der kan klø mest, så jeg kradser mig selv så meget at jeg kradser hul og skal til at døje med det, ellers giver jeg bare mig selv blå mærker i striber og har endda fået at vide at jeg har fået en allergisk reaktion ved et af dem, så nu skal jeg have skaffet mig noget imod det, men jeg har fået mig et par gode råd om hvordan jeg kan komme til at holde kløen ud som jeg skal have prøvet af.

Ellers er det på mandag at jeg selv skal i gang med rigtigt at undervise i engelsk. Jeg har prøvet et par forsigtige gange at være den der står ved tavlen og nu går den ikke længere, nu skal jeg til det! Synes jeg. Jeg er også godt i gang med at lære at tælle på karnateka så jeg kan hjælpe drengene med deres regnestykker, det er de lidt imponerede over og uh ja så kan jeg faktisk alle navnene udenad, det synes jeg selv er flot når det er så fremmede nogle navne de jo har, og så er jeg lettet over at min hukommelse er kommet igen og at jeg ikke behøver at skrive alt i hele verden ned.

Lige en solnedgang mere, synes den var lidt særlig med fiskerne og alt muligt

Nå ja, så flytter mine roommates jo i løbet af ugen ( det vil sige, Sumir har hele tiden sagt at der kun går et par dage inden han flytter, men de par dage bliver jo mere og mere relative eftersom han hele tiden udskyder det) så det bliver spændende at se hvem der så kommer og bor. Jeg har selv planer om at tage en tur til Varanassi den 5. eller den 7. marts, så jeg siger jo selv mit værelse op og finder et sted at stille mine ting så jeg ikke skal til at slæbe det hele med.

Dagens detalje er at jeg har fundet ud af at man kan komme billigt til Goa d. 9. april, kun 2600 kr og man skal jo nok ikke vaccineres så meget når det kun er for en uge, så skynd jer at støve passet af og få lavet et visa og kom glad til Indien og besøg lille Mona J

Torsdag d. 21. februar 2008

Så gad jeg lige skrive lidt igen, som sagt, det hele er ikke smadder nyt og spændende længere… det spændende der er sket er, at jeg har endelig haft en gekko på mit værelse og så har jeg set en spætte, jo og så var jeg til fuldmåne fest i junglen i går, men ak, jeg skulle jo tidligt hjem for jeg skulle jo på arbejde igen i dag men det var alligevel lidt hyggeligt.


Jeps, min helt egen gekko, i et kvarters tid ihvertfald

Det knapt så spændende er at jeg lige har fået mig lidt hjemve. Det tager lidt hårdt på telefonregningen men jeg betaler jo heldigvis forud, synes efterhånden bare det er lidt pinligt, for jeg kender kun et sted hvor jeg kan tanke op og de kender mig lidt for godt efterhånden. Nå ja, jeg har et telefonnummer hernede, det er +919970639654 men det er så kun til absolut nødstilfælde, jeg tror det er rimeligt dyrt for jer at ringe hertil, jeg giver heldigvis kun 8 Rupees i minuttet og tre Rupees pr sms hjem så det er til at leve med.

En sidste dagens detalje er, at jeg lige vil sammenligne danske og indiske hunde og deres efterladenskaber; der er jo nemlig vildt mange hunde der bare går rundt for sig selv hernede, men jeg har kun set to hundelorte, den første lagde jeg mærke til fordi det kom bag på mig at jeg faktisk ikke havde set flere og den anden lagde jeg mærke til fordi jeg så lige trådte i den og bandede lige ret så meget af mig selv bagefter. Jeg ved ikke lige hvad de gør af dem, men det ville være mystisk hvis nogen går og samler dem op, eftersom de åbenbart er ligeglade med deres skrald men væk er de i hvert fald, bare lige en hentydning til danske hundeejere der får de kære kræ til at svine de danske fortove men så på den anden side kan danskere jo finde ud af at ramme en skraldespand så det går vel lige op…

Jeps, det er en spætte, er der nogen der gider at sige det videre til Tau?

Nå ja, så synes jeg jo efterhånden jeg er gået lige lidt amok i at shoppe nederdele, jeg tror snart at jeg har købt flere hernede end jeg har bukser derhjemme, men der er bare så mange flotte hernede og de er jo så skide billige, så jeg skal bare finde ud af hvordan i alverden jeg får dem alle sammen fragtet hjem, men det er vist et generelt problem for folk der rejser til Indien.

Mandag d. 18. februar 2008

Jeg synes egentlig gerne jeg burde fortælle lidt om min skole efterhånden, bare sådan lige en typisk dag om hvad jeg egentlig går og laver. Indtil videre tager jeg den lidt med ro, der er mange nye ting at vænne sig til og jeg har det jo generelt bedst med at bruge lidt tid på at finde ud af hvad det egentlig er der sker omkring mig inden jeg begynder at sætte alt for meget i gang.

Lige et billede af klasselokalet til knapt 20 børn

Her er lige en oversigt over hvad der overordnet foregår i løbet af en ganske almindelig skoledag;

Jeg møder kl. 8.30 hvor vi bruger en times tid på at tale og lege med de børn der kommer tidligt, så henter vi nogle børn der bor et lille stykke væk, det er en ganske særlig service Subhash tilbyder, fordi hvis ikke han gør sig selv og skolen tydelig overfor forældrene sender de altså bare ikke deres børn i skole, de har aldrig selv gået i skole og klarer sig udmærket så de har svært ved at se formålet med hvorfor deres børn burde gå der. Kl. 10 går undervisningen i gang, det foregår enten ved at de først synger en bøn til Shiva og bagefter holder Subhash et oplæg for børnene, eller de gennemgår de plancher der hænger på væggene, eller gennemgår de lektier de har fået for. Kvart i elleve er der pause, hvor vi alle sammen er ude og lege, de store drenge er glade for at spille kricket og pigerne vil gerne sjippe eller kaste med bolde til hinanden, ellers sidder de bare og hgger, der er selvfølgelig også god gang i de små. Har jeg nævnt at der er 27 børn i klassen mellem 3 og tolv år? Nå men det er der i hvert fald, plus de små søskende der begynder at komme med i skole så snart de er renlige, ellers får de store piger slet ikke lov til at tage af sted. Så der sender jeg lige en gang imellem en kærlig tanke til alle jer der er i praktik hjemme, hvor pædagogerne hele tiden brokker sig over at de aldrig har tid til noget, men så skal det jo lige nævnes igen at ørnene hernede er meget strukturerede og diciplinerede J Halv tolv til tolv er der undervisning igen, hvilket oftest foregår ved at børnene sidder og øver sig i at skrive alfabetet og de forskellige bogstavsammensætninger der laver de forskellige lyde, så ser de nemlig helt anderledes ud end når bogstaverne bare står alene.

Klokken tolv til halv to er der pause igen hvor jeg så spiser hos Subhash og hans kone Shoba (ja, de ved stadig godt selv at det lyder sjovt) det er altid en eller anden form for sammenkogte grøntsager som man pakker ind i et fladt brød som jeg har glemt hvad hedder men det er en ganske udmærket måde for mig at spise mine grøntsager på. Bagefter plejer jeg at gå en tur hen til floden/skraldespanden for at sidde og ryge en smøg og smide de lange ærmer så jeg trods alt kan få mig en lille smule sol.

Jeg burde nok lige beskrive klasseværelset lidt mere grundigt også; det er et hus der indeholder et enkelt rum på ca. 20 kvadratmeter, der står et kateter og der er to plastic havestole, en til Subhash og en til gæster. Så er der ti små bænke, de ni af dem udgør borde til børnene og den sidste udgør mig lille hjørne. Så er der som sagt en tavle og mange forskellige plancher hvor alfabetet står og alle tal fra 1 til 100 og mange andre ting og så til sidst en papkasse i hjørnet til legetøj og til de små måtter børnene har at sidde på.

Nå, eftermiddagen starter jo så halv to hvor der så er undervisning til kl. halv tre og der laver de som regel noget der er lidt sjovere, de fortæller små historier eller synger nogle sange, men andre gange er der også reel undervisning her. Så er der jo så pause til kvart over tre, hvor de så absolut bruger de sidste 45 min på at hygge og synge sange mens der er et par piger der fejer alt det røde støv af gulvene og til sidst synger de nationalsangen inden de tager hjem.

Lige en hellig ko mere

Det var vist ca. det, nå nej, der er ikke en egentlig skraldespand på skolen, ting bliver smidt ud af vinduet og om morgenen brænder de det affald af som jo så ligger rundt omkring derude. Det står ungerne selv for og det fungerer fint.

Søndag d. 17. februar 2008

Det var simpelthen bare så ufatteligt varmt i går. Jeg gik en tur ved stranden omkring middag men opgav igen da jeg kunne mærke at min hjerne begyndte at koge og det er stadigvæk vinter hernede. Ak. Men jeg håber jeg vænner mig lidt til det inden det bliver alt for slemt. Jeg gik så hjem i stedet for og smed min madras op på taget for at tage lidt sol, weekenden er jo ligesom det eneste tidspunkt hvor jeg har chance for at blive lidt brun andre steder end på fødderne og hænderne for jeg skal jo stadig være dækket til når jeg er i skole og det er jo til fire om eftermiddagen så der er ikke så meget at komme efter der. Jo, madrassen på taget og så bare lige et kvarter på hver side tænkte jeg og jeg havde sat uret til at bippe og alt muligt. Men da jeg så vendte mig om på ryggen og havde lagt sådan i ca. ti minutter kom jeg til at kigge ned ad mig selv og så at jeg var fyldt med mørke røde pletter og gik lidt i panik for det så lidt grusomt ud. Jeg skyndte mig at rende ned og i bad mens jeg undrede mig over at det ikke gjorde ondt og fandt jo så ud af at det bare var fordi det brune i madrassen havde smittet af på mig da jeg lå på maven så der var alligevel ingen grund til panik og så ved jeg så det en anden gang.

Så valgte jeg at det bedste træk nok ville være bare at hænge ud på balkonen indtil klokken blev eftermiddag og mens jeg sad der med min bog og var ganske stille så jeg faktisk først en lille bitte øgle og lidt senere var der også et egern, så jeg undrede mig over hvorfor jeg overhovedet ville ud til at starte med og så igen, jeg vil jo gerne have lidt farve når nu chancen er så god. Men det er da ganske fantastisk synes jeg, at der er så meget at se på bare her i min egen baghave.

Egernet :D

Senere tog vi til et Night Market i nærheden. Nej det er løgn for det ligger nok 30 km væk, men når man betaler ca. 100 kr. for både at blive leveret og hentet igen er det temmelig tæt på synes jeg og nej, jeg kan stadig ikke lade være med at tænke i danske kroner og blive ved med at sammenligne selvom jeg har fået besked på at det må jeg ikke for jeg synes dælme det er billigt at blive kørt ca. 60 km og betale chaufføren for at vente på os for de samme penge som jeg ellers ville betale for at blive kørt de 2,5 km hjem fra byen.

Men det var ellers rigtig sjovt og jeg fik atter engang styret min shoppetrang men det er godt nok lige lidt anderledes end markedet her i Arambol, der var også mange turister der solgte en masse forskelligt som var rigtig sjovt at gå og kigge på, men de ved så også godt hvad de skal have for tingene. Indernes problem er, at der ca. er fem forskellige indiske boder som så bliver gentaget i det uendelige, så de får vist ikke solgt så meget, men så lærte jeg at passe på et nyt trick; hvis en sød lille inder pige bilder dig ind at du kan købe alt i hendes bod for 50 Rupees pr. stk. passer det sikkert meget godt, lige indtil du sætter dig ned og viser interesse, så er prisen pludselig en helt anden.

Nå, men nu vil jeg selv prøve om jeg kan finde den jungle. Det siges godt nok at den er fyldt op med russere om søndagen, hvorfor de lige alle sammen vælger at bruge søndagen derinde fatter jeg jo så ikke når de alle sammen er her på ferie og har alle ugens dage til det, men jeg tænkte mig at så er jeg ikke helt alene derinde på min første tur og så kan jeg jo altid komme tilbage en af dagene og have en bedre chance for at få øje på de aber. Nå ja, jeg så også en elefant i går J

Ikke flere billeder idag, det tager simpelthen for lang tid lige idag med et net der bliver ved med at smide mig af så jeg bliver ved med at skulle starte forfra, der var ellers både en hellig ko mere og en solnedgang og et egern

Fredag d. 15. februar 2008

Så bedst da jeg troede jeg havde set hvad jeg skulle af Goa og min kære skole skete der jo lige pludselig noget helt nyt og spændende; hver fredag holder skolen en ekstra bøn, som de kalder Pooja, hvor de laver en del ritualer og ofrer forskellige ting til Shiva, Ganesha og hvad end det nu var at deres gud hedder, der står for undervisningen. Først satte de røde prikker overalt og også på mig, så sytten dage var det at der gik inden Mona havde en rød prik i panden, hvis der er andre end mig der gerne ville have styr på det. De brændte selvfølgelig også røgelse af og satte ild til noget mentol duftende noget de havde lagt på en kokosnød, hvor røgen så velsigner dem eller noget. Det er åbenbart noget hinduer gør hver dag, men det er så altså første gang jeg har set det og det var da også enormt spændende. Det eneste problem jeg havde med det var, at det åbenbart er en del af ritualet at alle børnene falder på knæ for læreren, hvilket så nu inkluderer mig, men det er jeg altså ked af på vegne af min egen åbenhjertighed men det vil jeg altså ikke være med til, det ligger bare så langt fra alt jeg værdsætter, at små børn skal falde på knæ for nogen voksen og da slet ikke mig.

Hov ja, det er jo lige et billede af min skole, indhold; bænke, en tavle og et kateder

Og nå ja, så har jeg jo købt mig min første ankelkæde og glædede mig sådan til at komme i skole og vise mig frem overfor børnene, men det der skete var at de synes jeg var temmelig mystisk fordi jeg kun har den ene på, her bruger man åbenbart at have en på begge fødder eller slet ingen så jeg var alligevel bare den kiksede. En af pigerne troede vist at jeg havde tabt den eller noget og havde vist helt ondt af mig. Jeg ved det ikke, jeg aner jo stadig ikke hvad de siger.

Jo, I kan lige få en dagens detalje. Her er efterhånden så kvældende varmt at jeg mest af alt ønsker skoledagen ovre så jeg kan smide ærmerne og få bare en smule vind på armene. De første par dage ventede jeg ellers med at smide trøjen til jeg var drejet om hjørnet til Arambol men det klarer jeg altså ikke mere. Et uventet resultat af det er så blevet, at jeg faktisk ikke er gået hjem siden, uden at blive tilbudt et lift af forskellige unge mænd på knallerter mindst en gang. Jeg ved jo godt teoretisk at de har lidt svært ved bare skuldre, men det kommer alligevel lidt bag på mig, præcist hvor meget de reagerer ved synet af en smule lys hud. Men det er ok, de er søde og høflige og forstår sagtens at jeg ikke har langt nok til at jeg behøver et lift.

Torsdag d. 14. februar 2008

Jeg kan mærke at det begynder at blive hverdag og at jeg snart har fået fortalt alle de detaljer jeg kommer i tanker om hen ad vejen, jeg ved at jeg har glemt en eller to men jeg håber at jeg kan huske dem en af dagene mens jeg er i nærheden at noget jeg kan notere på og så også gør det… Jeg forsøgte i dag at lære børnene at synge den med bingohunden, den eneste børnesang jeg lige kan komme i tanker om på engelsk, men det viste sig så, at Subhash er totalt tonedøv og fuckede melodien helt op, hvilket er lidt af et stort problem, siden han synger enormt højt, men jeg håber at få lært børnene den inden han forvirrer dem helt. Men så igen giver det bedre mening at de er så dårlige til de andre vestlige melodier, det undrede mig ellers, da den tidligere studerende var musiker.

Der kom lige en parade forbi skolen

Jo, jeg har fået en ny hobby; at sidde på stranden, kigge på solnedgangen (der her er en forestilling der spilles allerede halv syv om aftenen) og drikke en Banana Lassi. Nu undrer du dig jo nok over hvad en Banana Lassi er for noget, jo, det er nemlig ligesom øh, forestil dig drikke yoghurt naturel, tilsat blendede bananer. Det smager så fantastisk at når den bliver serveret bliver du nødt til at blive ved med at drikke til glasset er helt tømt, hvorefter livet føles tomt og indholdsløst indtil man får bestilt en ny og sidder og nyder forventningens glæde indtil næste solnedgang hvor den dukker op, har jeg nævnt at de ikke er så hurtige hernede? Ej, men en eller anden bliver nødt til at kontakte Arla (du ved godt selv hvem jeg hentyder til i det enkelte tilfælde det altså er dig der læser med, alle andre skal ignorere den her parentes) og dunke dem i hovedet, spørge hvordan det kan være at de ikke har fundet på det endnu og sørge for at stadset bliver sat i produktion og er klar til når jeg kommer hjem J samtidig er det også en drik der har sin helt egen underholdningsværdi, det er nemlig en udfordring i en klasse for sig selv, hvordan man får suttet bananstykkerne op igennem et sugerør.

Jo, dagens detalje er, at nede på stranden myldrer det med en masse små bitte krabber, der reagerer på den mindste forstyrrelse ved at smutte ned i deres hjemmelavede små bitte krabbehuller næsten hurtigere end at man selv kan nå at registrere hvad der lige skete, men eftersom det sker ca. ti gange på en tur ned ad stranden stykker man efterhånden tegnefilmen sammen til at forstå hvad det er de har gang i. I sig selv er det vældig sødt og underholdende, meget især fordi at både krabberne og hullerne er så bitte små, men nogle gange er det at jeg får øje på et hul der er på størrelse med mit håndled og så synes jeg ligesom det sjove forsvinder igen, heldigvis har jeg ikke mødt nogle af de større beboere endnu (uuh)

I dag var også lige dagen hvor Shoba serverede spinat for mig og jeg var godt nok lige ved at kaste op efter den første mundfuld, men så viste hun mig at jeg bare kunne putte lidt sukker på og fortalte at det var rigtigt dyrt at købe spinat hernede og hvor sundt det er for mig så jeg gav det en chance mere og det endte med at det faktisk ikke var så slemt. Men det er faktisk første gang jeg har spist spinat siden jeg ca. var ret så lille og lærte at smide mig på gulvet og råbe at skrige indtil jeg fik lov til at lade være. Lad lige være med at fortælle det til min mor…

Nå, men hverdag er det blevet, der er ikke vildt meget at skrive hjem om i disse dage, der går med at tage i skole og have det herligt der, nyde at bo så tæt ved en strand og gå ture. Min største bekymring er, hvordan jeg bedst muligt kan angribe bananstykkerne for at få mest ud af min nye gudedrik. (ja, jeg ved godt at jeg allerede har skrevet meget om denne fantastiske lassi, men den smager fandme også godt)

Tirsdag d. 12. februar 2008

Dagen i dag var så den, hvor jeg endelig huskede at så taget de ting med til børnene som jeg havde haft med hjemmefra, det var jo egentlig bare lidt legesager jeg har fået samlet mig gennem tiden, men ungerne blev sgu glade. Det var et sjippetov, så der faktisk også endelig er et jeg kan passe, de jonglørbolde jeg aldrig lærte at bruge og så lidt rester af balloner, som sagt, de blev glade og jeg var en helt resten af dagen, så nemt var det J

Jeg går mig jo nogle små ture hver gang jeg skal ryge så børnene ikke ser det og det er faktisk også ret så spændende, i dag så jeg jo for eksempel vildt mange firben og en enkelt leguanlignende øgle og senere igen så jeg et eller andet pelsdyr som jeg håber at se igen så det kan blive identificeret. Plus, Sumir har lige lovet mig at tage mig med ud i junglen en af dagene hvor der er en rigtig god chance for at se aber og måske endda flere ugler.

Skraldespand/flodleje/rygelokale, kært barn ihvertfald

Dagens detalje er, at samtidig med at Indien har en helt fantastisk natur har de altså også et enormt affaldsproblem. Der er lovgivning om at det skal smides på bestemte steder, men når der ikke er bestemte steder at smide det bliver det bare kastet hvor end folk lige gider så det er oftest ud af vinduet eller i nærmeste flod, eller som situationen er nu, nærmeste udtørrede flodleje.

Lidt mere udsigt, bare lige for at vise at det er ikke helt slemt alt sammen

Mandag d. 11. februar 2008

Jeg havde en skøn dag i skolen i dag, men skal vist vænne mig til at skrive ned når jeg får fri og ikke om aftenen når jeg har glemt detaljerne, men jeg fik taget et par billeder i dag så her kommer lige et billede af min skole. Uh jo, jeg fik jo det projekt i dag at jeg skulle lære at skrive mit navn med bogstaverne fra karneteka så nu kan jeg også det og det er faktisk ret så pænt :)

Mona på karnateka

Men jeg kommer så lige fra Mandrem Beach, hvor alle danskerne åbenbart bor, hvor jeg var et smut med min ene roommate for at høre en koncert på indisk, jeg havde håbet på lidt mere citar men det ene nummer der var lød også virkelig godt.

Dagens detalje er toiletterne hernede, for inderne holder jo stædigt på at det er mest praktisk med en spand vand i stedet for toiletpapir, så det bliver jeg selv nødt til at rende rundt med i tasken, hvilket rejser en del nye praktiske problemer, men heldigvis er jeg ofte tæt på mit eget toilet, så jeg er blevet bedre til at holde mig og må være taktisk når det skal besluttes hvor vi sætter os til at drikke. Med det mest mystiske toilet halløj hernede er, at der rent faktisk bliver produceret huller i jorden i porcelæn, jeg skal nok lige få taget et billede. Jeg har hørt folk rose systemet men det vænner jeg mig sgu nok ikke til, så hip hurra for at vi har et almindeligt mennesketoilet hvor jeg bor.

Hov så nu lige mens jeg er her vil jeg lige sige tak for de gode kommentarer, flere af dem tak og hav det rigtig godt alle sammen. I får lige en hellig ko mere...

Søndag d. 10. februar 2008

Jeps, en hellig ko mere

Jeg endte med at låne min roomates scooter og tog af sted men jeg fandt aldrig mit fort. Til gengæld fik jeg bekræftet hvad jeg engang har hørt om indere, at de aldrig vil indrømme hvis de ikke kender den vej du spørger til, så vil de hellere lede dig et eller andet vildt tilfældigt sted hen. Jeg har også fået bekræftet en teori om, at hvis ikke man dør i den vandvittige trafik der er hernede, så skal de elendige veje nok gøre det af med dig, der var faktisk kun et par enkelte steder, hvor jeg turde at køre hurtigere end 30 km i timen og flere steder var jeg tæt på bare at stå af og trække, det kan vist bedst sammenlignes med at man skal forestille sig, at Reiersensvej var lavet af strandsand og løst grus. Men jeg overlevede og det var da trods alt en smuk tur og så har jeg også prøvet at forvilde mig ud på de goanske veje, dog går der nok lige lidt tid inden jeg tør at gøre det igen.

Men dagens rigtig gode nyhed er at fyren der sælger madrasser endelig havde fået nogle på lager igen så nu har jeg fået købt mig sådan en (ca. 40 kr. og når jeg skal være her så længe synes jeg nok lige det er pengene værd) jeg vil ikke helt påstå at jeg er en prinsesse men nu kan jeg i hvert fald sove som en, næsten helt bogstaveligt, for der var i forvejen to (uvirksomme) madrasser i min seng og med den nye ovenpå ligger jeg på tre. Det er så også lige en reference til den bog jeg købte til skolen for det er jo helt H. C. Andersen J

Jeps, udsigten fra vores tag

Dagens detalje er at jeg faktisk er lidt utaknemmelig med de sko jeg har fået købt. Jo de er behagelige at gå i, men mine fødder bliver pletvist solbrændte på en lidt uhensigtsmæssig måde. Det er den ene ting. Den anden ting er, at hver gang jeg træder ind i en forretning, nogens hjem eller i skolen skal jeg jo tage mine sko af, det havde jeg ikke lige tænkt over da jeg købte sko, hvor jeg skal bukke mig ned og åbne velcrolukningen. Ja jeg ved at det lyder som verdens mindste problem, men det er altså et sted mellem 15 og 20 gange om dagen at jeg skal have mine sko af og på og jeg skal jo også bukke mig for at tage dem på igen så det er mange gange om dagen og det kunne have været undgået hvis bare jeg havde tænkt mig lidt bedre om. Jeg har selvfølgelig overvejet at købe et par sandaler hernede, men det er også bare fordi at det er et par ret så dyre sandaler og de er sgu alligevel vildt dejlige at gå i…

Lørdag d. 09. februar 2008

Min plan var i dag at tage en tur til Therekol, der ligger et meget gammelt fort som skulle være virkelig smukt, men jeg kom til at tage ud og shoppe i stedet for, og jeg pruttede faktisk om prisen på en vare så meget at jeg endte med at betale 1/10 af hvad han forlangte til at starte med, det er første gang jeg nogensinde har pruttet om prisen med vilje, men jeg ville gerne købe varen og jeg synes at originalprisen var fuldstændig håbløs, så seje Mona en gang til. På min vej hjem rendte jeg ind i en ungarsk pige jeg kender (men som jeg har glemt hvad hedder) og hun tog mig med ud på eventyr. Det viste sig at hun er vild med bjergbestigning, og vi klatrede over en bakke (læs; et kæmpe bjerg) og kom til en meget lille strand hvor der næsten ikke var nogle mennesker, så mens hun øvede sig på klipperne spiste jeg middagsmad og slikkede lidt sol inden vi tog hjem igen.

Jeps, bjergbestigende Mona

Seere mødtes jeg med drengene fra Anjuna og fik et par øl med dem og gik en lille tur på stranden for at kigge på stjerner og igen, der er simpelthen så utroligt mange stjerner at se her, især ud over havet hvor lysforureningen er minimal og hvor man kan se virkelig langt så det var virkelig flot. Jeg kan se Orion her fra og Karlsvognen, men Cassiopeia kan jeg ikke se herfra og så kender jeg faktisk ikke flere stjernebilleder.

På min vej hjem så jeg en fugl flyve forbi og jeg sneg mig hen for at se hvad det var, den var lige ca. halv størrelse end en krage og da jeg kom tæt nok på så jeg at det faktisk var en lille tiny bitte ugle så jeg blev jo helt vild. Desværre fløj den hurtigt igen for jeg tror ikke den kunne lide at jeg var så påtrængende men jubi jaij, jeg har set en ugle :D det må I gerne lige sige til Tau hvis nogen skulle ske at rende ind i ham…

Nå, men jeg tager jo nok til Therekol i morgen, der var ikke så lang som jeg lige havde regnet med, vi kunne faktisk se der til fra den hemmelige strand så jeg tror jeg vil forsøge mig med Goa´s trafik og leje mig en scooter og bare håbe jeg når levende frem…

Jeps, første billede af en hellig ko, hende her er faktisk min yndlingsko :)

Nå ja, dagens detalje er, at jeg faktisk sover helt utroligt godt hernede men jeg fatter ikke hvorfor; min madras er verdens mest ubehagelige, det er vist noget med at det er to uvirksomme madrasser ovenpå hinanden så der hvor jeg sover, er der absolut ingenting der er blødt og hvor der er bløde ting forekommer de i klumper og jeg har så lært nu, hvor det er for sent, at jeg for crap sake ikke må ryste den, for resultatet var at jeg rystede klumperne ud over det hele så den mest af alt minder mig om en pikkelpist. Men jeg synes jo heller ikke at jeg laver dagens gode gerning hernede, så jeg synes heller ikke jeg fortjener så god en nattesøvn, men alligevel sover jeg næsten lige når hovedet har ramt puden og så vågner jeg gerne tidligt så jeg har god tid til at tusse rundt og have mig en rigtig hyggelig morgen eller, hvis jeg skal i skole, kan jeg med meget god samvittighed vende mig rundt på den anden side og sove en halv time mere, hvilket jeg jo bare synes er totalt yndlings.

Fredag d. 8. feb 08

Så havde jeg endelig min første hele skoledag og børnene havde lige fået et nyt kricket bat så det skulle selvfølgelig indvies og ”Mona Teacher” skulle selvfølgelig være med, den tid jeg havde tilovers til det jo, for pigerne ville jo absolut også have at jeg var med til at sjippe sammen med dem, hvor er nye børn bare skønne J hov ja, jeg kan jo ikke lige smide billeder af børnene ind her på nettet, så I må nøjes med billeder af skolen og omgivelserne. Og så har Jasmina bedt mig om billeder af de hellige køer som jeg så lige tænkte jeg kunne smide ind hvis jeg synes der mangler noget og hvis der er noget galt i det, er det Jasmina I skal skælde ud på for det er hendes skyld, bestemt.

Jeps, jeg gik så lige på gløder

Da jeg så havde fri fra skole, var det at jeg havde lovet min roommate at dukke op til hans firewalking workshop så det var også en skøn eftermiddag og aften, det viste at det handlede om at overvinde sin frygt så det var alt sammen noget tuchy feely noget, og der var jeg lige lidt ved siden af synes jeg, eftersom jeg jo lige har overvundet virkelig meget ved det at jeg faktisk er taget af sted, men det var stadig en god oplevelse, jeg mødte nogle virkelig søde mennesker og så gik jeg jo lige på gløder så jeg er lidt sej over mig selv igen.

Sådan så foden ud bagefter, der hvor der er en cirkel er brændemærket

Torsdag d. 07. februar 2008

Den mavepine var så lidt værre end jeg havde troet den ville være, men den gik da heldigvis hurtigt over. Jeg har haft ondt i ca. et døgn hvor det så har vekslet mellem at være helt væk og så har gjort virkelig, virkelig ondt og i nat er jeg vågnet ca. en gang i timen fordi det gjorde for ondt til at jeg kunne sove og/eller fordi jeg lige skulle forbi toilettet igen, men som sagt det er allerede ovre igen og det sætter jeg nok lige lidt pris på. De to fra Aalborg er også syge, men til forskel fra mig ligger de og kaster op og det ser ud til at de ikke lige kommer over det med det samme igen, så det er ikke lige den bedste uge for danske studerende i Goa lige nu.

Jeps, brønden hvor alt vandet i vores hus kommer fra

Dagens detalje som jeg har glemt tidligere er, at der ikke rigtig kan siges at være varmt vand her i vores gæstehus. Det vand vi har, bliver hentet fra brønden en tyve meter væk og bliver opbevaret i en beholder på taget, det er vel også en slags spændende… så det bedste tidspunkt at gå i bad på, er sidst på eftermiddagen, hvor vandet er blevet varmet op af middagssolen og det absolut værste tidspunkt er lige når beholderen er blevet fyldt eller tidligt om morgenen, hvilket er ret så uheldigt for mig, der helst ikke vil ud af huset før jeg er blevet skyllet igennem, men så kan jeg vel også lære det.

Onsdag d. 06. februar 2008

Nå, gå-væk-myg-tingen virker eventuelt der, hvor man smører den på, men lige ved siden af vil de godt bide, ak, men jeg skal nok finde ud af det meget snart håber jeg, for det er sgu træls.

Lige et strandbillede

I dag var der en school funktion, fordi de to nye skoler skulle indvies og så ville der komme sponsorer rundt og se de forskellige skoler, så alle børnene var klædt rigtig flot på og de lavede de her billeder på gulvet af sand i forskellige farver det var virkelig flot synes jeg, og pigerne fra klassen havde endda prøvet det for første gang i går. En ting der er værd at nævne er, at børnene jo faktisk bare bliver efterladt til sig selv når der er pause og, bortset fra i dag hvor de var lidt spændte, det klarer de faktisk rigtig fint, jeg tror det er den der med, at når det bliver forventet af dem at de opfører sig pænt, så opfører de sig sgu pænt! Det er også helt fantastisk at se hvordan alle pigerne er så utroligt søde til at tage sig af de små søskende, den omsorg de viser dem er helt utrolig, der var en af de små piger ( højst lidt over et år) der var træt og pev, så hun fik lov til at sove ovenpå de store piger på skift, det er sgu skønt J

Det fantastiske der skete i dag var så lige, at mens jeg sad lige så stille og uskyldig og kiggede på børnene faldt der så lige en gekko ned i hovedet på mig, jaij :D jeg blev godt nok lidt forskrækket lige i starten og kom til at smide lidt med den fordi jeg egentlig troede at det var en edderkop der måske så skulle være ret så stor hvis den skulle veje så meget men så havde der jo altså også været grund til at være bange… men det er så frynsegode nummer 727 ved at tage sin praktik i Goa i stedet for derhjemme J

Jeps, det var lige den gekko lige efter den har siddet i mit hår

Der er så til gengæld kommet de tre ulemper der er (i prioriteret rækkefølge) myggestikkene, det at jeg har fået en lille smule turistmave og det at jeg også er blevet en lille bitte smule solskoldet i går, men det er gået over igen heldigvis, så vi er tilbage til to ulemper, tror jeg. Jo for resten, jeg er godt nok blevet træt af hele tiden at blive kaldt efter når jeg går en tur op ad gaden, altså den gade med alle boderne, især i dag, hvor alle turisterne er til marked i Anjuna, er det lidt slemt, og det er faktisk kommet dertil, at jeg begynder at få myrekryb hver gang en af de handlende spørger mig hvad jeg hedder eller hvor jeg kommer fra. Uh ja, og især irriterende er, når de prøver at bilde mig ind at jeg kender dem et eller andet sted fra, men jeg er begyndt at få hård hud over det hele så at jeg bare kan ignorere det, det virker meget mystisk på mig, men jeg bliver sgu også nødt til at passe lidt på mig selv hernede jo.

Tirsdag d. 05. februar samme sted stadig

Så har jeg så næsten haft min første rigtige skoledag, det troede jeg i hvert fald jeg skulle have da jeg tog hjemmefra kl. otte i morges, men da jeg kom der fortalt Subhash at han skulle besøge en af de nye skoler i eftermiddag og at det derfor var helt fint hvis jeg tog fri til middag, jeg måtte selv bestemme, men prøv måske selv at vælge at blive indenfor når vejret udenfor stadig er så fantastisk. Jeg blev dog til middag, så jeg lige kunne lære Subhash og hans kone lidt bedre at kende, hun hedder for resten Shobha og ja, de kan godt selv se det sjove i at de lyder meget ens. Så har de en dreng på ni måneder der hedder Vivek og han er da selvfølgelig bare totalt nuser J

nå ja det jeg ville fortælle var, at jeg jo så også spiste os dem og det var dælme god mad, jeg har bedt hende om bare at lave lidt ekstra af hvad de selv skal have, så jeg virkelig kan komme til at smage deres ”rigtige” indiske mad, og det smager bare godt! Jeg har besluttet mig for at spise hvad der kommer på bordet og lade være med at være kræsen og det betalte sig da i hvert fald i dag, jeps jeg skal nemlig lige til at fortælle at jeg har spist kål i dag (!) for første gang siden jeg boede hjemme hos mor og Leif, ok, hvis jeg havde vidst at der var ris bagefter havde jeg nok sprunget den over, men som hun havde tilberedt den med hendes egen karryblanding smagte det bare fantastisk så klap på skulderen til hende og klap på skulderen til mig for at have overskredet en grænse :D Men det herligste var jo nok, at de fik mig til at føle mig så velkommen og fortalte mig at så længe jeg skal være på skolen og tilbringe så meget af min hverdag sammen med dem betragter de mig som en del af familien, det er da ret så fantastisk hva? Tror nok ikke lige der er mange der bliver budt så velkommen af deres kolleger… det der så kan være et problem en gang imellem er, at Subhash ikke er specielt god til at tale engelsk og jeg er stadig ikke så dygtig til at tale indisk, men vi er begge to meget tålmodige med det, for vi ved jo at det bare kræver lidt ekstra tid og koncentration og det er da endnu ikke endt med at vi har opgivet et emne, vi anstrenger os bare lidt mere så det skal nok gå, og på et tidspunkt vænner vi os jo nok til hinandens sprog.

Jeps, det er Ganesha som er blevet pyntet pænt

Heldigvis viste det sig at det vist ikke er hver dag at børnene skal råbe alt hvad der står på tavlerne på væggene, men det lader dog til at alle deres lektier skal råbes op på samme måde som i går. Det som jeg så lige får lidt svært at vænne mig til er, at hver gang jeg træder ind i lokalet rejser alle børnene sig op, holder den ene hånd på brystet og siger i kor ”you are welcome, Mona Teacher, good morning Mona Teacher” jeps, alt det på en gang, det er lige så mystisk for mig, som dengang jeg fik job oppe i klubben og skulle til at tænke på mig selv som en ”voksen”.

Dagens bedste nyhed er så, at jeg har fundet noget som jeg virkelig håber, kan holde myggene væk fra mig, mine fødder er ellers helt hævede af alle de bid jeg har fået og jeg spiser jo ikke de der anti malaria piller og i det hele taget vil det være rart ikke at klø over det hele, hele tiden synes jeg. Så er jeg egentlig også taknemmelig over min lille sorte bog jeg fik mig inden jeg smuttede, jeg har så svært ved at huske detaljer hernede at jeg lige nu bliver nødt til at skrive alting ned. Jeg er blevet enig med min roommate om at det nok er fordi der hele tiden er 200 nye indtryk jeg skal have styr på, så der ikke lige er plads til nye informationer som hvad folk hedder. Men det værste ved det er næsten, at jeg sagtens kan tænke på 117 forskellige indtryk, som jeg skal huske at skrive herinde inden de bliver selvfølgelige for mig, men hver gang jeg kommer i tanker om dem er jeg langt væk fra min computer og hver gang jeg sidder her er de hel væk, ak, men de må komme hen ad vejen og i små portioner. Igen, hvis du gider, at finde dig i det må du hellere lukke siden nu J

Jeg har faktisk lige straks været hernede i en uge og det er jo slet ikke til at forstå. På den ene side synes jeg der er sket så ufattelig meget, men på den anden side synes jeg ikke jeg har fået udrettet noget overhovedet, men måske ligger min forvirring i, at mine faste rutiner jo ikke eksisterer hernede, hehe, jeg kan nok ikke finde ud af at der har været weekend fordi at jeg ikke har været på hatten, men vinke vinke lille hat…

Så tror jeg at jeg vil slutte af med at fortælle at Brian desværre ikke er blevet set siden sidst jeg skrev om ham, jeg håber at han har det godt hvor end han er stukket af til, håber bare stadigvæk ikke at han er i min taske.

Mit kære hjem

Hov jo, en ting der er værd at nævne er, at der faktisk er en smule festivalsstemning over byen hele tiden, det eneste der mangler er selvfølgelig musikken og det med at være så stiv som muligt så ofte som muligt, men der er dog stadig live-musik over det hele og altid nogen der sidder og udtrykker sig på en eller anden måde, der kan være ret så underholdende, hvis man gider bruge tid på det. Men der er tusinder af små boder over det hele og folk opfører sig meget bemærkelsesværdigt som de absolut ikke ville opføre sig hjemme hos dem selv (den anden dag var der faktisk en der druknede fordi han synes det var en god ide at bade i havet efter at have taget stoffer) men det er en helt anden state of mind hernede end jeg nogensinde har oplevet før og alting er tilladt, for de fleste mennesker her er for det samme. Det giver mig dog et lille problem, det er en smule usjovt både for mig og for mine roommates, at jeg bor i en by hvor folk kommer for at feste og slappe af, når jeg er den der skal tidligt op om morgenen og på arbejde, men dengerne er heldigvis utrolig søde og forstående og forsøger at holde støjniveauet på et plan så jeg stadig kan få mig en ordentlig nattesøvn.

Mandag d. 4. feb 08 stadig samme sted

Jeg nåede da heldigvis op til tiden selvom jeg var kommet så sent i seng og selv om der gik længe inden jeg faldt i søvn, de var rigtig ubehagelige at sove på de fletninger. Vi fik ringet og aftalt at mødes med dem på den skole hvor jeg skal være kl. 10 så vi havde god tid til at slentre derhen og finde morgenmad på vejen (der er heldigvis et sted der sælger somosa på vejen, så det bliver nok lige mit faste morgenmadssted) og være der en time i forvejen, men så kunne vi jo også følge med i, hvordan en morgen foregår på skolen og det er stadigvæk ganske stille og roligt.

Dagen starter med at læreren henter børnene i skole ad to hold, og mens han henter hold nr. to sidder det første hold ganske stille og roligt på deres pladser og venter rigtig pænt, så vi er først og fremmest meget imponerede over deres disciplin. Hver gang en voksen kommer ind i rummet rejser de sig op og siger ”good morning sir (eller mam) og hver gang de selv skal ind i klassen skal de spørge om lov først, igen på engelsk men det går somme tider lidt hurtigt då det er ikke rigtig til at høre hvad de siger. Når alle børnene så er samlede går klassekaptajnerne op foran i klassen og synger for og så skråler alle børnene ellers med på skolesangen og når jeg siger skråler, mener jeg virkelig at de skråler, der kan danske pædagoger sgu godt gå hjem og lægge sig når de taler om støj i børnehaven. Derefter går kaptajnerne rundt og tjekker, at alle børnene har klippede negle og rene tænder og dem der ikke bliver godkendte skal stå forrest i klassen og stå med armene over kors mens de tager fem knæbøjninger. Derefter går den ene klassekaptajn op og alle børnene citerer alfabetet efter ham et bogstav af gangen og ja, samme støjniveau som tidligere. Så jeg sag og glædede mig da alfabetet var ved at være slut for de stakkels ørers skyld men ak, derefter citerede de krydderier, ugedage, måneder, alle tal fra 1 til 100 og simpelthen så mange andre ting, jeg tror de sad og skreg i en halv time eller noget og så kom der jo også lige de staveord som læreren, Subhash, havde noteret på tavlen midt i den larmen og de skulle da lige gennemgås på samme måde tre gange med tre forskellige elever der skulle læse ordene højt for så at blive råbt ad af de andre børn.

Det holdt dog op igen på et tidspunkt og børnene skrev af fra tavlen i en tid og hver gang de havde lavet lidt viste de det til Subhash der rettede dem og så kom de stolt over og viste os hvor mange rigtige de havde fået. Men børnene virkede virkelig søde, så det var en rigtig god oplevelse at få lov til at være med på en kigger.

Jeg kan jo ikke lige ligge billeder af børnene på nettet, men synes I skal have lidt alligevel og så kan I så få lidt moraler :)

Endelig kom Manisha og Kulkarni og vi kunne komme i gang med vores informationsmøde, og nu ved vi så hvordan det hele skal komme til at foregå: vi skal møde hver dag fra kl. 8.30 til 16.30 med 1,5 times middagspause hver dag og siden lørdag kun er tre timer om morgenen behøver vi ikke at skulle møde der. Dagen for børnene foregår nemlig sådan, at de laver decideret skolearbejde om formiddagen og at det hele er mere frit om eftermiddagen og det er så her vi virkelig har mulighed for at lave noget med dem. Men det var jo ikke helt så mange timer om ugen som jeg jo gik og troede men vi har jo heldigvis stadig ret til tre ugers ferie, så jeg skal nok nå at få rejst en smule alligevel. Der skal vi bare lige fortælle vores lærere og Manisha og Kulkarni at vi tager en uge fri så det er skønt nok alligevel. Uh og udover at jeg kommer til at spise morgenmad for ca. en krone, så aftalte vi med Subhash, at når hans kone laver mad til ham, laver hun også lige en portion til mig, det skal jeg så betale 30 Rupees (ca. 4 kroner) for om dagen og så er det simpelthen så ægte indisk som det overhovedet kan blive så det glæder jeg mig meget til.

Bagefter gik vi ud for at spise middagsmad og for at shoppe lidt, for vi blev enige med Manisha om at det absolut er nødvendigt at vi er ordentlig dækket til når vi skal være i skolesammenhængen og det betyder jo at vi skal dække os fra skuldrene og ned til under knæerne og så mangler jeg jo lige nogle langærmede bluser. Jeg fandt så et par bukser i stedet, men jeg klarer mig lige lidt endnu. Til gengæld fandt jeg ud af at Lise er helt vild med at rode med hår, så hun vil hellere end gerne hjælpe mig med at få lavet nogle nye fletninger. Projektet er så lige nu at få pillet de gamle ud, jeg har ca. fået taget ti og ligner så en blanding mellem en fraggel og en puddelhund men det skal nok blive rigtig pænt engang og nej, der kommer ikke noget billede af hvordan det ser ud, før det engang bliver færdigt!

Søndag d. 3. feb 08, Arambol, Goa, Indien

Så var det i går at jeg skulle på tur med Anders og de to studerende fra Aalborg, den flydende skole i Kiranpani, (ja det har jeg øvet mig længe på at kunne huske) de havde nemlig lavet en forestilling til ære for deres forældre og for Anders og de andre der er med til at søge fundraising og opretholde skolen. Vi mødtes hjemme hos Anders og hans familie, de bor virkelig flot med udsigt til floden, arkitekttegnet hus, pool og en familie der passer huset i de perioder hvor familien bor hjemme i Danmark. Nå, men der mødte jeg jo så Lise og Rune fra Aalborg, de virker rigtig søde, de bliver heldigvis boende i Arambol og så skal de være der på skolen i Kiranpani, der er nemlig to klasselokaler, så de kommer til at arbejde ret så tæt på hinanden og det ville de gerne.

Jeps, det er så lige den flydende skole hvor vi var igår, ikke lige der hvor jeg skal være men stadig pæn

Børnene havde lavet det flotteste show med små sketches og dans og sang og især to danse var rigtig flotte; den ene hvor de helt små piger var klædt i lyseblå og lyserøde kjoler og dansede temmelig synkront mens der var en der stod og sang, hvilket også lød rigtig flot. Den anden var en dans med en eller anden mening i som jeg jo virkelig ikke forstod, for jeg kan jo ikke forstå et klap indisk, men det var de store piger og drenge og pigerne var klædt i gule og grønne sarier og de udførte det hele virkelig flot. Nu ved du jo nok ikke hvad en sari er, men det er ligesom et ret så langt stykke stof, som først vikles en gang eller to om livet og så er der stadig stof nok til at nå op over den ene skulder og falde ned langt nede på ryggen, nå, men ellers er der jo lige et billede og jeg regner med at forsøge at få fat i en inden jeg skal hjem så kan I jo se der.

Nå, men bagefter havde jeg jo så hele aftenen fri, og hele søndag også. Heldigvis er den ene af mine roommates, Sumir, er en der kender en masse hernede, så der var en flok på ca. 10 mennesker der sad og jammede da jeg kom hjem. Han har nemlig også selv sagt til mig, at det kun er efter at jeg er flyttet ind at der er nogen der kommer i huset, men om det er tilfældigt, eller om det er fordi at jeg ikke er en halvgammel hollænder ved jeg ikke, men Sumir siger selv at jeg bringer liv ind i huset og så bliver jeg jo alligevel lidt glad J annyway, han venner er så lige indbegrebet af hippier, der sidder og drikker øl og ryger fede, spiller musik og de kan slet ikke få nok af at bekræfte hinanden, selvom jeg ikke altid helt synes det er på sin plads men dem om det.

Og så til den virkelig tragiske historie, for det blev jo søndag aften og jeg havde ikke nogen Benjamin at se film med, hvilket faktisk i sig selv er en tragedie. Men jeg synes der skulle ske noget og jeg var ikke helt i humør til at være med til at jamme så jeg gik min vej ud i verden og synes så jeg skulle have lavet fletninger i det kære garn… … … jeg fandt et sted hvor det lød billigt og de sagde endda at det kun ville tage et par timer og så kunne jeg jo godt regne ud at jeg ville være færdig senest kl. ti, men da klokken blev så mange kunne jeg jo godt se at det faktisk langtfra var færdigt så jeg spurgte til tiden igen og så blev der jo så sagt at vi ville være færdige kl. et, hvilket jo så absolut ikke var planen, siden jeg havde en aftale med de to andre om at de skulle være her hos mig kl. otte så vi kunne ringe til Manisha og Kulkarni sammen for at aftale hvornår vi skal mødes i morgen men jeg kunne jo heller ikke bare stoppe med hår der kun var halvt flettet så ak.

Nu er jeg så lige kommet hjem og det ser simpelthen forfærdeligt ud, farverne er skønne men de har taget så store totter at jeg simpelthen ligner lort. Heldigvis havde Sumir besøg af en veninde der viste mig at jeg lige kunne binde et tørklæde om hovedet så man kun kan se det og fletningerne, for det vil jo også bare tage 100 år at pille det hele ud igen. Hvad jeg har lært? Jeg har lært at jeg skal have et spejl i nærheden og at jeg skal være 100% sikker på hvad det egentlig er jeg køber inden jeg går med til det!

Nå, men ellers har jeg endelig fundet ud af at købe mælk, hvilket forvirrede mig meget da jeg prøvede det første gang, for de sælger dem sgu i poser hernede, så i stedet for at handle en liter mælk skal man handle en pose mælk, så det næste projekt bliver at finde mig en mælkecontainer men der er tid nok endnu, som sagt; ting går ikke så skide hurtigt hernede og ellers kan jeg jo bare bruge en tom colaflaske i et par dage.

De første spæde skride i Goa

Tirsdag d. 29. Jan 08 Anjuna, Goa, Indien

Jeg havde en rigtig spændende køretur fra Dabloim hvor lufthavnen lå og til Anjuna hvor chaufføren kørte en omvej for min skyld så vi kunne se en fantastisk palmeallé og jeg så en elefant som jeg blev fotograferet sammen med som I så lige kunne se. De kører ganske fantastisk anderledes hernede, i stedet for at have trafikregler som højre vigepligt og hajtænder har de deres horn som bliver brugt flittigt og så tager de ellers hensyn til hinanden og forsøger at lade være med at køre nogen ned. Sceneriet er også noget helt andet her, en ting er palerne, køerne og de løse hunde men noget helt andet er, at de her har huse, som ikke kun er bygget omkring år 70 eller efter. Nogle af dem er solide stenhuse som er blevet holdt pænt, andre er gamle og rustne og andre igen ser ud som om de blev bygget i morges for at blive pillet ned igen i næste uge. Og så har de en helt anden tradition for at bruge deres huse som reklameskilte så halvdelen af husene er malede knaldrøde og reklamerer for ”Kingfisher” der er den lokale øl tror jeg (mere om den senere).

Jeg fandt mit hostel da vi ankom og blev derfra kørt rundt omkring, ned ad nogle sidegader, ind ad en gyde eller fem og så lige om hjørnet og ind ad en blå port, hvor værtens mor bor og det er hvor jeg skal overnatte og jeg sagde jo til ham på vej herned at jeg ikke ville kunne gå ud efter aftensmad og så selv finde hjem igen. Annyway, jeg havde næsten ikke spist siden jeg tog hjemmefra, så jeg tog af sted efter en restaurant som jeg fandt lige i nærheden, spiste aftensmad for kr. 15, ikke bare med havudsigt, men med den bedste udsigt ever! Min plads vendte lige ned mod stranden og solen var i gang med at gå ned, der gik køer rundt på stranden og selvfølgelig palmer og palmer, fantastisk :D Men så, var solen jo gået ned og ganske rigtigt for jeg vild på vejen hjem og jeg kunne jo ikke stå og forklare hvor jeg skulle hen når nu det var hos-min-vært-som-har-et-gæstehus-mors-gæstehus så det endte heldigvis med at jeg fandt min vært som var sød og forstående og kørte mig hjem igen hvor jeg planlægger at sove så snart jeg er færdig med det her, for jeg har jo næsten heller ikke sovet siden jeg forlod DK.

Onsdag d. 30. Jan 08 Anjuna, Goa, Indien

Der sov jeg så osse lige hammer godt, 13 timer blev det vist til. Der efter havde jeg aftalt at mødes med en rar dreng, Sheen, som havde lovet mig at køre mig til Arambol i morgen, kl. to fordi han selv skulle dertil og spille kricket, det gjorde han så ikke, men sendte mig af sted med hans kammerat der havde god tid til det. Da jeg så endelig nåede der frem ringede jeg til Anders som har været med til at oprette skolen, for at få adressen, men han havde ikke tid i dag, så vi aftalte kl. 9.30 så der skal jeg så have pakket og være klar, derfor har jeg allerede betalt for mit værelse her og ser så på hvad der sker når jeg kommer i morgen, Anders skal rundt og se to nye skoler, og der skal jeg så med.

Til gengæld tilbragte jeg dagen med Sheen´s kammerat, Lucky, som viste sig at være virkelig rar, vi hang ud på en cafe hele eftermiddagen og spiste aftensmad i Arambol hvorefter vi kørte tilbage igen. Jeg har besluttet mig for at købe en scooter af en art, men nu må jeg jo lige se, for jeg er kommet til at overtrække mit dankort så det er blevet spærret så det bliver faktisk lidt spændende om jeg står i morgen i Arambol uden nogle som helst penge på lommen, ak ak L men fuck, så galt håber jeg virkelig, virkelig ikke det går.

Lige nu er jeg på vej i byen, Sheen har inviteret mig til fest i aften og jeg skal mødes med mine nye drengere her kl. 22 men har besluttet mig for at være hjemme igen kl. 00, for jeg skal jo gøre et godt indtryk i morgen…

Jeps, udsigten fra hvor vi sad og drak øl og jeps, det er palmer

Torsdag d. 31. Jan 08 Arambol, Goa, Indien

Jeg var så hjemme kl. et… men det lykkedes mig sagtens at være frisk da jeg stod op. Desværre havde morgenmadsstederne ikke åbnet endnu så jeg måtte tage en taxa til Arambol på tom mave og da jeg nåede frem var der ikke nogle steder i sigte, hvor jeg kunne købe morgenmad. Heldigvis synes Anders at jeg skulle smage noget der hed somosa, der er en pandekage med kartofler i og et eller andet der var ret så stærkt, den smagte fantastisk, men alligevel var jeg temmelig basket og meget sulten da vi kom tilbage til Arambol først på eftermiddagen. Her var jeg jo så egentlig hjemløs og rendte rundt med min store, tunge og meget besværlige kuffert så jeg skulle hurtigst muligt finde mig et sted at bo. Det jeg fandt, var det dejligste lille gæstehus hvor jeg deler 1. Salen med to mænd der allerede har været her en måned. De har lejet overetagens tre værelser sammen med en hollandsk pige som er flyttet ud, så jeg ville hjælpe deres husleje ved at bruge og betale for det sidste værelse. Det er også helt fint med mig, for så har jeg en uge til at finde mig noget mere permanent og det er det dejligste lille sted tæt på alting og vores værtinde er virkelig sød og rar.

Jeps, det er mit værelse den næste uges tid

Jeg skulle jo så have hævet penge og det lykkedes mig selvfølgelig at gøre det dejligt besværligt, da jeg havde tænkt at jeg ville aflaste min taske lidt inden jeg tog hjemmefra, det eneste jeg fandt på at jeg kunne undvære var mit pas og det kunne jeg jo så ikke… så måtte jeg pænt gå tilbage igen og det var ikke fordi turen var så slem for her er jo fuld af liv og glade mennesker, men jeg var jo altså smadder sulten og derfor var jeg også godt i gang med at blive en smule gnaven, sådan går det jo. Oveni fik jeg hævet så mange penge, at jeg faktisk overhovedet ikke kunne lukke min pung, jeg synes det var lidt pinligt på den ene side men så igen synes jeg selv at jeg synes det er lidt sejt at føle sig så rig.

Da jeg så endelig havde fået noget at spise gik jeg en tur langs stranden, hvor jeg købte to rigtig skønne nederdele, hvor jeg selvfølgelig allerede har den ene på, jeg er jo lidt utålmodig : ) da jeg kom tilbage til mit værelse var min hollænder næsten på vej ned for at nyde solnedgangen så jeg blev inviteret med og det var selvfølgelig verdens skønneste solnedgang. På vejen hjem til værelset så jeg så også lige den smukkeste stjernehimmel ever! Jeg har aldrig før set så klare stjerner og at se dem midt i en skov af palmer er altså noget virkelig ganske særligt.

Jeps, det var solnedgangen

Det ville jeg bare lige nævne i forbindelse med at jeg peger fingre af alle jer der er blevet tilbage i Danmarks Dejlige Vintervejr. Her er ca. 35 grader og det meste af tiden en frisk brise så det ikke føles værre end en dansk sommer endnu, der er palmetræer over det hele og nej, jeg er ikke blevet skoldet endnu, jeg har faktisk heller ikke haft turistmave. Jeg savner alle jer derhjemme, men tiden går virkelig hurtigt hernede og der sker hele tiden en masse spændende ting så det glemmer jeg heldigvis det meste af tiden, bortset fra at det så også tit går op for mig at jeg godt kunne have brugt en hjemmefra at dele det hele med. Samtidig er jeg kommet til et land hvor alle har rigtig god tid til alting, så jeg har lært at det er mere reglen end undtagelsen at folk er forsinkede eller at ting starter en del senere end jeg lige forventer men det er ok, jeg skal nok snart lære at give mig god tid også. Uh og lige en sidste detalje, jeg har fået mig mit eget lille husdyr, det er en kakerlak som bor sammen med mig på mit værelse, jeg kalder ham Brian men jeg har ikke set ham de sidste par timer, så jeg er egentlig lidt bekymret for om han har lagt sig til at sove i min kuffert eller noget.

Jeps, det er min udsigt fra min balkon

Det var så lige min første blog opdatering, hvis I kan lide, så følg med igen næste gang. Hvis ikke, synes jeg I skal lade være og så bare glæde dig til jeg kommer hjem igen og brokke dig til den tid, eller risikere en ”Mona-historie” : )

Lufthavne

Mandag d. 28. jan 08, Helsinki, Finland

Nu skal I høre alle sammen; lufthavne er IKKE farlige, de fleste folk er rare og vil gerne hjælpe dig til at finde ud af hvor du skal hen, det havde jeg egentlig også regnet med men man ved jo aldrig…

Faktisk har jeg indtil videre fundet ud af at det eneste ubehagelige der er ved at flyve, det er når flyet skal lande igen, det synes jeg nemlig var ganske forfærdeligt, lige fra at flyet begyndte at hælde en smule nedad begyndte jeg at få ondt i de stakkels ører og det holdt først op igen efter 5 timer eller noget L

Tirsdag d 29. jan 08, Bombay, Indien

Nå ny erfaring; lufthavne kan åbenbart også være rigtig ubehagelige. Det første sanseindtryk jeg fik af mit kære Indien var lugten af brændt gummi i Bombays lufthavn og på trods af at jeg havde den hyggeligste rejsekammerat (indisk læge der arbejder i Stockholm) er mit indtryk efterhånden at indere er nogle virkelig arrogante mennesker, men det hænger jo bestemt sammen med deres kastesysem. Glæder mig helt til engang at komme i nærheden af mennesker fra min egen kaste så, nogle af de her mennesker behandler andre som om at jeg er heldig med at de overhovedet gider kigge på en. Samtidig er jeg virkelig træt nu, jeg havde helt misforstået det med tidsforskellen, så i stedet for at skulle flyve i 15 timer skulle jeg kun flyve i 7 så der røg nattesøvnen for anden gang i træk, ak ak, så nu håber jeg at det går hurtigt med at komme de sidste par 600 km så jeg kan komme i seng.

Jeps, det er mig sammen med en elefant mellem Dabloim og Anjuna