Jeps, det er så lige den flydende skole hvor vi var igår, ikke lige der hvor jeg skal være men stadig pæn
Børnene havde lavet det flotteste show med små sketches og dans og sang og især to danse var rigtig flotte; den ene hvor de helt små piger var klædt i lyseblå og lyserøde kjoler og dansede temmelig synkront mens der var en der stod og sang, hvilket også lød rigtig flot. Den anden var en dans med en eller anden mening i som jeg jo virkelig ikke forstod, for jeg kan jo ikke forstå et klap indisk, men det var de store piger og drenge og pigerne var klædt i gule og grønne sarier og de udførte det hele virkelig flot. Nu ved du jo nok ikke hvad en sari er, men det er ligesom et ret så langt stykke stof, som først vikles en gang eller to om livet og så er der stadig stof nok til at nå op over den ene skulder og falde ned langt nede på ryggen, nå, men ellers er der jo lige et billede og jeg regner med at forsøge at få fat i en inden jeg skal hjem så kan I jo se der.
Nå, men bagefter havde jeg jo så hele aftenen fri, og hele søndag også. Heldigvis er den ene af mine roommates, Sumir, er en der kender en masse hernede, så der var en flok på ca. 10 mennesker der sad og jammede da jeg kom hjem. Han har nemlig også selv sagt til mig, at det kun er efter at jeg er flyttet ind at der er nogen der kommer i huset, men om det er tilfældigt, eller om det er fordi at jeg ikke er en halvgammel hollænder ved jeg ikke, men Sumir siger selv at jeg bringer liv ind i huset og så bliver jeg jo alligevel lidt glad J annyway, han venner er så lige indbegrebet af hippier, der sidder og drikker øl og ryger fede, spiller musik og de kan slet ikke få nok af at bekræfte hinanden, selvom jeg ikke altid helt synes det er på sin plads men dem om det.
Og så til den virkelig tragiske historie, for det blev jo søndag aften og jeg havde ikke nogen Benjamin at se film med, hvilket faktisk i sig selv er en tragedie. Men jeg synes der skulle ske noget og jeg var ikke helt i humør til at være med til at jamme så jeg gik min vej ud i verden og synes så jeg skulle have lavet fletninger i det kære garn… … … jeg fandt et sted hvor det lød billigt og de sagde endda at det kun ville tage et par timer og så kunne jeg jo godt regne ud at jeg ville være færdig senest kl. ti, men da klokken blev så mange kunne jeg jo godt se at det faktisk langtfra var færdigt så jeg spurgte til tiden igen og så blev der jo så sagt at vi ville være færdige kl. et, hvilket jo så absolut ikke var planen, siden jeg havde en aftale med de to andre om at de skulle være her hos mig kl. otte så vi kunne ringe til Manisha og Kulkarni sammen for at aftale hvornår vi skal mødes i morgen men jeg kunne jo heller ikke bare stoppe med hår der kun var halvt flettet så ak.
Nu er jeg så lige kommet hjem og det ser simpelthen forfærdeligt ud, farverne er skønne men de har taget så store totter at jeg simpelthen ligner lort. Heldigvis havde Sumir besøg af en veninde der viste mig at jeg lige kunne binde et tørklæde om hovedet så man kun kan se det og fletningerne, for det vil jo også bare tage 100 år at pille det hele ud igen. Hvad jeg har lært? Jeg har lært at jeg skal have et spejl i nærheden og at jeg skal være 100% sikker på hvad det egentlig er jeg køber inden jeg går med til det!
Nå, men ellers har jeg endelig fundet ud af at købe mælk, hvilket forvirrede mig meget da jeg prøvede det første gang, for de sælger dem sgu i poser hernede, så i stedet for at handle en liter mælk skal man handle en pose mælk, så det næste projekt bliver at finde mig en mælkecontainer men der er tid nok endnu, som sagt; ting går ikke så skide hurtigt hernede og ellers kan jeg jo bare bruge en tom colaflaske i et par dage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar