Jeg havde en rigtig spændende køretur fra Dabloim hvor lufthavnen lå og til Anjuna hvor chaufføren kørte en omvej for min skyld så vi kunne se en fantastisk palmeallé og jeg så en elefant som jeg blev fotograferet sammen med som I så lige kunne se. De kører ganske fantastisk anderledes hernede, i stedet for at have trafikregler som højre vigepligt og hajtænder har de deres horn som bliver brugt flittigt og så tager de ellers hensyn til hinanden og forsøger at lade være med at køre nogen ned. Sceneriet er også noget helt andet her, en ting er palerne, køerne og de løse hunde men noget helt andet er, at de her har huse, som ikke kun er bygget omkring år 70 eller efter. Nogle af dem er solide stenhuse som er blevet holdt pænt, andre er gamle og rustne og andre igen ser ud som om de blev bygget i morges for at blive pillet ned igen i næste uge. Og så har de en helt anden tradition for at bruge deres huse som reklameskilte så halvdelen af husene er malede knaldrøde og reklamerer for ”Kingfisher” der er den lokale øl tror jeg (mere om den senere).
Jeg fandt mit hostel da vi ankom og blev derfra kørt rundt omkring, ned ad nogle sidegader, ind ad en gyde eller fem og så lige om hjørnet og ind ad en blå port, hvor værtens mor bor og det er hvor jeg skal overnatte og jeg sagde jo til ham på vej herned at jeg ikke ville kunne gå ud efter aftensmad og så selv finde hjem igen. Annyway, jeg havde næsten ikke spist siden jeg tog hjemmefra, så jeg tog af sted efter en restaurant som jeg fandt lige i nærheden, spiste aftensmad for kr. 15, ikke bare med havudsigt, men med den bedste udsigt ever! Min plads vendte lige ned mod stranden og solen var i gang med at gå ned, der gik køer rundt på stranden og selvfølgelig palmer og palmer, fantastisk :D Men så, var solen jo gået ned og ganske rigtigt for jeg vild på vejen hjem og jeg kunne jo ikke stå og forklare hvor jeg skulle hen når nu det var hos-min-vært-som-har-et-gæstehus-mors-gæstehus så det endte heldigvis med at jeg fandt min vært som var sød og forstående og kørte mig hjem igen hvor jeg planlægger at sove så snart jeg er færdig med det her, for jeg har jo næsten heller ikke sovet siden jeg forlod DK.
Onsdag d. 30. Jan 08 Anjuna, Goa, Indien
Der sov jeg så osse lige hammer godt, 13 timer blev det vist til. Der efter havde jeg aftalt at mødes med en rar dreng, Sheen, som havde lovet mig at køre mig til Arambol i morgen, kl. to fordi han selv skulle dertil og spille kricket, det gjorde han så ikke, men sendte mig af sted med hans kammerat der havde god tid til det. Da jeg så endelig nåede der frem ringede jeg til Anders som har været med til at oprette skolen, for at få adressen, men han havde ikke tid i dag, så vi aftalte kl. 9.30 så der skal jeg så have pakket og være klar, derfor har jeg allerede betalt for mit værelse her og ser så på hvad der sker når jeg kommer i morgen, Anders skal rundt og se to nye skoler, og der skal jeg så med.
Til gengæld tilbragte jeg dagen med Sheen´s kammerat, Lucky, som viste sig at være virkelig rar, vi hang ud på en cafe hele eftermiddagen og spiste aftensmad i Arambol hvorefter vi kørte tilbage igen. Jeg har besluttet mig for at købe en scooter af en art, men nu må jeg jo lige se, for jeg er kommet til at overtrække mit dankort så det er blevet spærret så det bliver faktisk lidt spændende om jeg står i morgen i Arambol uden nogle som helst penge på lommen, ak ak L men fuck, så galt håber jeg virkelig, virkelig ikke det går.
Lige nu er jeg på vej i byen, Sheen har inviteret mig til fest i aften og jeg skal mødes med mine nye drengere her kl. 22 men har besluttet mig for at være hjemme igen kl. 00, for jeg skal jo gøre et godt indtryk i morgen…
Jeps, udsigten fra hvor vi sad og drak øl og jeps, det er palmer
Torsdag d. 31. Jan 08 Arambol, Goa, Indien
Jeg var så hjemme kl. et… men det lykkedes mig sagtens at være frisk da jeg stod op. Desværre havde morgenmadsstederne ikke åbnet endnu så jeg måtte tage en taxa til Arambol på tom mave og da jeg nåede frem var der ikke nogle steder i sigte, hvor jeg kunne købe morgenmad. Heldigvis synes Anders at jeg skulle smage noget der hed somosa, der er en pandekage med kartofler i og et eller andet der var ret så stærkt, den smagte fantastisk, men alligevel var jeg temmelig basket og meget sulten da vi kom tilbage til Arambol først på eftermiddagen. Her var jeg jo så egentlig hjemløs og rendte rundt med min store, tunge og meget besværlige kuffert så jeg skulle hurtigst muligt finde mig et sted at bo. Det jeg fandt, var det dejligste lille gæstehus hvor jeg deler 1. Salen med to mænd der allerede har været her en måned. De har lejet overetagens tre værelser sammen med en hollandsk pige som er flyttet ud, så jeg ville hjælpe deres husleje ved at bruge og betale for det sidste værelse. Det er også helt fint med mig, for så har jeg en uge til at finde mig noget mere permanent og det er det dejligste lille sted tæt på alting og vores værtinde er virkelig sød og rar.
Jeps, det er mit værelse den næste uges tid
Jeg skulle jo så have hævet penge og det lykkedes mig selvfølgelig at gøre det dejligt besværligt, da jeg havde tænkt at jeg ville aflaste min taske lidt inden jeg tog hjemmefra, det eneste jeg fandt på at jeg kunne undvære var mit pas og det kunne jeg jo så ikke… så måtte jeg pænt gå tilbage igen og det var ikke fordi turen var så slem for her er jo fuld af liv og glade mennesker, men jeg var jo altså smadder sulten og derfor var jeg også godt i gang med at blive en smule gnaven, sådan går det jo. Oveni fik jeg hævet så mange penge, at jeg faktisk overhovedet ikke kunne lukke min pung, jeg synes det var lidt pinligt på den ene side men så igen synes jeg selv at jeg synes det er lidt sejt at føle sig så rig.
Da jeg så endelig havde fået noget at spise gik jeg en tur langs stranden, hvor jeg købte to rigtig skønne nederdele, hvor jeg selvfølgelig allerede har den ene på, jeg er jo lidt utålmodig : ) da jeg kom tilbage til mit værelse var min hollænder næsten på vej ned for at nyde solnedgangen så jeg blev inviteret med og det var selvfølgelig verdens skønneste solnedgang. På vejen hjem til værelset så jeg så også lige den smukkeste stjernehimmel ever! Jeg har aldrig før set så klare stjerner og at se dem midt i en skov af palmer er altså noget virkelig ganske særligt.
Jeps, det var solnedgangen
Det ville jeg bare lige nævne i forbindelse med at jeg peger fingre af alle jer der er blevet tilbage i Danmarks Dejlige Vintervejr. Her er ca. 35 grader og det meste af tiden en frisk brise så det ikke føles værre end en dansk sommer endnu, der er palmetræer over det hele og nej, jeg er ikke blevet skoldet endnu, jeg har faktisk heller ikke haft turistmave. Jeg savner alle jer derhjemme, men tiden går virkelig hurtigt hernede og der sker hele tiden en masse spændende ting så det glemmer jeg heldigvis det meste af tiden, bortset fra at det så også tit går op for mig at jeg godt kunne have brugt en hjemmefra at dele det hele med. Samtidig er jeg kommet til et land hvor alle har rigtig god tid til alting, så jeg har lært at det er mere reglen end undtagelsen at folk er forsinkede eller at ting starter en del senere end jeg lige forventer men det er ok, jeg skal nok snart lære at give mig god tid også. Uh og lige en sidste detalje, jeg har fået mig mit eget lille husdyr, det er en kakerlak som bor sammen med mig på mit værelse, jeg kalder ham Brian men jeg har ikke set ham de sidste par timer, så jeg er egentlig lidt bekymret for om han har lagt sig til at sove i min kuffert eller noget.
Jeps, det er min udsigt fra min balkon
Det var så lige min første blog opdatering, hvis I kan lide, så følg med igen næste gang. Hvis ikke, synes jeg I skal lade være og så bare glæde dig til jeg kommer hjem igen og brokke dig til den tid, eller risikere en ”Mona-historie” : )
5 kommentarer:
Hej Mona:-)
Godt at se og læse, at du er nået sikkert frem og at du er kommet, sådan nogenlunde på plads. Det er nogle skønne billeder du har lagt ind og jeg må sig at det ser dejligt og varmt ud:-)
Jeg håber du får en super ferie, nåeh nej undskyld, praktik helt deromme på den anden side af jorden.
hej Mona...din skarnstøs
Er glad for at se du er kom godt derned, og sikke fine billeder og gode beskrivelser du har på din blog:)Jeg havde ingen at følges med til fredagscafe på hatten, så det blev ikke til noget, men heldigvis tog Keeth med til jam om aftenen, hvor også Kathrine, Mark og Rasmus dukkede op:)savner dig og vi skives ved og hils din nye gode ven Brian-he he. Knus
Så er du kommet godt afsted kan vi se.
Det lader til at være et fedt sted du er kommet hen. Billederne antyder det i hvert fald en anelse. Jeg glæder mig til at læse mere, jeg vil prøve på at følge så godt med jeg nu kan. ;)
mvh. ganga
Hejsa mona tøzen.. EN KÆMPE hilsen fra vores beboer.. du er nu en lille sommerfugl... hehe der ser sku dejligt ud det må man sige.. vi her nu forår og solen begynder da så småt at titte frem.. hehe du skal ikke tro der er lidt midsundelse blandet i.. jeg glæder mig meget til at læse om dit eventyr.. send lige et postkort så vi kan se hvor dejligt det er .. kunz Lise og familie..
Ps. HIls Brian...
hej mona håber du har det godt der nede i varmen.du har lagt mange pæne billeder på din blog bliv du bare ved med det vi har det alle godt har på lokesvej
hilsen onkel benny
Send en kommentar