Torsdag d. 14. februar 2008

Jeg kan mærke at det begynder at blive hverdag og at jeg snart har fået fortalt alle de detaljer jeg kommer i tanker om hen ad vejen, jeg ved at jeg har glemt en eller to men jeg håber at jeg kan huske dem en af dagene mens jeg er i nærheden at noget jeg kan notere på og så også gør det… Jeg forsøgte i dag at lære børnene at synge den med bingohunden, den eneste børnesang jeg lige kan komme i tanker om på engelsk, men det viste sig så, at Subhash er totalt tonedøv og fuckede melodien helt op, hvilket er lidt af et stort problem, siden han synger enormt højt, men jeg håber at få lært børnene den inden han forvirrer dem helt. Men så igen giver det bedre mening at de er så dårlige til de andre vestlige melodier, det undrede mig ellers, da den tidligere studerende var musiker.

Der kom lige en parade forbi skolen

Jo, jeg har fået en ny hobby; at sidde på stranden, kigge på solnedgangen (der her er en forestilling der spilles allerede halv syv om aftenen) og drikke en Banana Lassi. Nu undrer du dig jo nok over hvad en Banana Lassi er for noget, jo, det er nemlig ligesom øh, forestil dig drikke yoghurt naturel, tilsat blendede bananer. Det smager så fantastisk at når den bliver serveret bliver du nødt til at blive ved med at drikke til glasset er helt tømt, hvorefter livet føles tomt og indholdsløst indtil man får bestilt en ny og sidder og nyder forventningens glæde indtil næste solnedgang hvor den dukker op, har jeg nævnt at de ikke er så hurtige hernede? Ej, men en eller anden bliver nødt til at kontakte Arla (du ved godt selv hvem jeg hentyder til i det enkelte tilfælde det altså er dig der læser med, alle andre skal ignorere den her parentes) og dunke dem i hovedet, spørge hvordan det kan være at de ikke har fundet på det endnu og sørge for at stadset bliver sat i produktion og er klar til når jeg kommer hjem J samtidig er det også en drik der har sin helt egen underholdningsværdi, det er nemlig en udfordring i en klasse for sig selv, hvordan man får suttet bananstykkerne op igennem et sugerør.

Jo, dagens detalje er, at nede på stranden myldrer det med en masse små bitte krabber, der reagerer på den mindste forstyrrelse ved at smutte ned i deres hjemmelavede små bitte krabbehuller næsten hurtigere end at man selv kan nå at registrere hvad der lige skete, men eftersom det sker ca. ti gange på en tur ned ad stranden stykker man efterhånden tegnefilmen sammen til at forstå hvad det er de har gang i. I sig selv er det vældig sødt og underholdende, meget især fordi at både krabberne og hullerne er så bitte små, men nogle gange er det at jeg får øje på et hul der er på størrelse med mit håndled og så synes jeg ligesom det sjove forsvinder igen, heldigvis har jeg ikke mødt nogle af de større beboere endnu (uuh)

I dag var også lige dagen hvor Shoba serverede spinat for mig og jeg var godt nok lige ved at kaste op efter den første mundfuld, men så viste hun mig at jeg bare kunne putte lidt sukker på og fortalte at det var rigtigt dyrt at købe spinat hernede og hvor sundt det er for mig så jeg gav det en chance mere og det endte med at det faktisk ikke var så slemt. Men det er faktisk første gang jeg har spist spinat siden jeg ca. var ret så lille og lærte at smide mig på gulvet og råbe at skrige indtil jeg fik lov til at lade være. Lad lige være med at fortælle det til min mor…

Nå, men hverdag er det blevet, der er ikke vildt meget at skrive hjem om i disse dage, der går med at tage i skole og have det herligt der, nyde at bo så tæt ved en strand og gå ture. Min største bekymring er, hvordan jeg bedst muligt kan angribe bananstykkerne for at få mest ud af min nye gudedrik. (ja, jeg ved godt at jeg allerede har skrevet meget om denne fantastiske lassi, men den smager fandme også godt)