søndag den 10. februar 2008

Lørdag d. 09. februar 2008

Min plan var i dag at tage en tur til Therekol, der ligger et meget gammelt fort som skulle være virkelig smukt, men jeg kom til at tage ud og shoppe i stedet for, og jeg pruttede faktisk om prisen på en vare så meget at jeg endte med at betale 1/10 af hvad han forlangte til at starte med, det er første gang jeg nogensinde har pruttet om prisen med vilje, men jeg ville gerne købe varen og jeg synes at originalprisen var fuldstændig håbløs, så seje Mona en gang til. På min vej hjem rendte jeg ind i en ungarsk pige jeg kender (men som jeg har glemt hvad hedder) og hun tog mig med ud på eventyr. Det viste sig at hun er vild med bjergbestigning, og vi klatrede over en bakke (læs; et kæmpe bjerg) og kom til en meget lille strand hvor der næsten ikke var nogle mennesker, så mens hun øvede sig på klipperne spiste jeg middagsmad og slikkede lidt sol inden vi tog hjem igen.

Jeps, bjergbestigende Mona


Seere mødtes jeg med drengene fra Anjuna og fik et par øl med dem og gik en lille tur på stranden for at kigge på stjerner og igen, der er simpelthen så utroligt mange stjerner at se her, især ud over havet hvor lysforureningen er minimal og hvor man kan se virkelig langt så det var virkelig flot. Jeg kan se Orion her fra og Karlsvognen, men Cassiopeia kan jeg ikke se herfra og så kender jeg faktisk ikke flere stjernebilleder.

På min vej hjem så jeg en fugl flyve forbi og jeg sneg mig hen for at se hvad det var, den var lige ca. halv størrelse end en krage og da jeg kom tæt nok på så jeg at det faktisk var en lille tiny bitte ugle så jeg blev jo helt vild. Desværre fløj den hurtigt igen for jeg tror ikke den kunne lide at jeg var så påtrængende men jubi jaij, jeg har set en ugle :D det må I gerne lige sige til Tau hvis nogen skulle ske at rende ind i ham…

Nå, men jeg tager jo nok til Therekol i morgen, der var ikke så lang som jeg lige havde regnet med, vi kunne faktisk se der til fra den hemmelige strand så jeg tror jeg vil forsøge mig med Goa´s trafik og leje mig en scooter og bare håbe jeg når levende frem…


Jeps, første billede af en hellig ko, hende her er faktisk min yndlingsko :)


Nå ja, dagens detalje er, at jeg faktisk sover helt utroligt godt hernede men jeg fatter ikke hvorfor; min madras er verdens mest ubehagelige, det er vist noget med at det er to uvirksomme madrasser ovenpå hinanden så der hvor jeg sover, er der absolut ingenting der er blødt og hvor der er bløde ting forekommer de i klumper og jeg har så lært nu, hvor det er for sent, at jeg for crap sake ikke må ryste den, for resultatet var at jeg rystede klumperne ud over det hele så den mest af alt minder mig om en pikkelpist. Men jeg synes jo heller ikke at jeg laver dagens gode gerning hernede, så jeg synes heller ikke jeg fortjener så god en nattesøvn, men alligevel sover jeg næsten lige når hovedet har ramt puden og så vågner jeg gerne tidligt så jeg har god tid til at tusse rundt og have mig en rigtig hyggelig morgen eller, hvis jeg skal i skole, kan jeg med meget god samvittighed vende mig rundt på den anden side og sove en halv time mere, hvilket jeg jo bare synes er totalt yndlings.

Ingen kommentarer: