søndag den 17. februar 2008

Søndag d. 17. februar 2008

Det var simpelthen bare så ufatteligt varmt i går. Jeg gik en tur ved stranden omkring middag men opgav igen da jeg kunne mærke at min hjerne begyndte at koge og det er stadigvæk vinter hernede. Ak. Men jeg håber jeg vænner mig lidt til det inden det bliver alt for slemt. Jeg gik så hjem i stedet for og smed min madras op på taget for at tage lidt sol, weekenden er jo ligesom det eneste tidspunkt hvor jeg har chance for at blive lidt brun andre steder end på fødderne og hænderne for jeg skal jo stadig være dækket til når jeg er i skole og det er jo til fire om eftermiddagen så der er ikke så meget at komme efter der. Jo, madrassen på taget og så bare lige et kvarter på hver side tænkte jeg og jeg havde sat uret til at bippe og alt muligt. Men da jeg så vendte mig om på ryggen og havde lagt sådan i ca. ti minutter kom jeg til at kigge ned ad mig selv og så at jeg var fyldt med mørke røde pletter og gik lidt i panik for det så lidt grusomt ud. Jeg skyndte mig at rende ned og i bad mens jeg undrede mig over at det ikke gjorde ondt og fandt jo så ud af at det bare var fordi det brune i madrassen havde smittet af på mig da jeg lå på maven så der var alligevel ingen grund til panik og så ved jeg så det en anden gang.

Så valgte jeg at det bedste træk nok ville være bare at hænge ud på balkonen indtil klokken blev eftermiddag og mens jeg sad der med min bog og var ganske stille så jeg faktisk først en lille bitte øgle og lidt senere var der også et egern, så jeg undrede mig over hvorfor jeg overhovedet ville ud til at starte med og så igen, jeg vil jo gerne have lidt farve når nu chancen er så god. Men det er da ganske fantastisk synes jeg, at der er så meget at se på bare her i min egen baghave.


Egernet :D


Senere tog vi til et Night Market i nærheden. Nej det er løgn for det ligger nok 30 km væk, men når man betaler ca. 100 kr. for både at blive leveret og hentet igen er det temmelig tæt på synes jeg og nej, jeg kan stadig ikke lade være med at tænke i danske kroner og blive ved med at sammenligne selvom jeg har fået besked på at det må jeg ikke for jeg synes dælme det er billigt at blive kørt ca. 60 km og betale chaufføren for at vente på os for de samme penge som jeg ellers ville betale for at blive kørt de 2,5 km hjem fra byen.

Men det var ellers rigtig sjovt og jeg fik atter engang styret min shoppetrang men det er godt nok lige lidt anderledes end markedet her i Arambol, der var også mange turister der solgte en masse forskelligt som var rigtig sjovt at gå og kigge på, men de ved så også godt hvad de skal have for tingene. Indernes problem er, at der ca. er fem forskellige indiske boder som så bliver gentaget i det uendelige, så de får vist ikke solgt så meget, men så lærte jeg at passe på et nyt trick; hvis en sød lille inder pige bilder dig ind at du kan købe alt i hendes bod for 50 Rupees pr. stk. passer det sikkert meget godt, lige indtil du sætter dig ned og viser interesse, så er prisen pludselig en helt anden.

Nå, men nu vil jeg selv prøve om jeg kan finde den jungle. Det siges godt nok at den er fyldt op med russere om søndagen, hvorfor de lige alle sammen vælger at bruge søndagen derinde fatter jeg jo så ikke når de alle sammen er her på ferie og har alle ugens dage til det, men jeg tænkte mig at så er jeg ikke helt alene derinde på min første tur og så kan jeg jo altid komme tilbage en af dagene og have en bedre chance for at få øje på de aber. Nå ja, jeg så også en elefant i går J

Ikke flere billeder idag, det tager simpelthen for lang tid lige idag med et net der bliver ved med at smide mig af så jeg bliver ved med at skulle starte forfra, der var ellers både en hellig ko mere og en solnedgang og et egern

3 kommentarer:

Gitte den kloge sagde ...

hej Mona....hold da op hvor får du skrevet meget:)og sikke fantastiske oplevelser du får:) som sagt var min computer jo fyldt med virus så jeg kunne ikke komme ind på din blog, men min elskede helt Kenneth fiksede det, heldigvis for du har jo fået skrevet en hel roman:)har været til koncert med "Lis er Stille", hvilket var fedt og til fest på semi, men det er jo ikke noget at snakke hjem om, i forhold til alle dine oplevelser....og jo jeg har også set ugler, det var godt nok på Naturhistorisk museum, men stadig:)selv samme dag var der en lille dreng(ca.2år)der faldt i en af søerne ved Århus universitet, så vi smed alt vi havde i hænderne og Kenneth fik ham fisket op af vandet...endnu engang min helt:) håber du nyder dit ophold...miss you. mange knus Gitte

Mariette Vilslev sagde ...

Hej Mona,
Hehe... ti point for du fandt min blog :-) Jeg troede ellser at du havde den??
Nå, men nyder at læse om dine oplevelser, som godnatlæsning hver mandag :-) Du skriver godt nok meget og man skal jo nogle gange huske at trække vejret ;-)
Håber du har det godt og ikke smelter helt i varmen...
Knus Mariette

Mor sagde ...

hej godt at hører fra dig igen. Her er vi i live trods nye vinduer i stueen. Glæder mig til leif bliver færdig så jeg ungår det rod skal have vaskede alle tingene af for de er godt nok blevet støvet. Når men er på arb lig nu vi ses engang. Hilsen din dejlig mor.